Anmeldelse

Ny bog præsenterer forskellige specialpædagogiske perspektiver, som er relevante for inklusion

Specialpædagogikken er flyttet ind i almenklasserne og der kommer temmelig mange bøger om, hvordan det skal håndteres. Her er endnu en, som udmærker sig ved at være meget tæt på praksis i mange af sine kapitler. Den er skrevet til lærerstuderende, men de færdiguddannede kan godt læse med.

Fakta

Specialpædagogiske perspektiver

Redaktører: Preben Olund Kirkegaard & Micki Sonne Kaa Sunesen

298 kroner

250  sider

Forlag: Dafolo

Specialpædagogik drejer sig ifølge denne nye bog om didaktiske perspektiver for elever med særlige behov. Det er primært en fagbog til et fag på læreruddannelsen, tænker jeg, men der bliver præsenteret cases fra praksis, som kan vække nysgerrighed for færdiguddannede skolelærere. Det er som de andre bøger, ikke en decideret bog om det, der foregår i specialklasserne, men mere en bog omkring inklusion.

Fokus er, at alle børn skal have øget deres læring og udvikling. I denne bog er det især de relationelle og samspilsorienterede aspekter i den pædagogiske praksis. Sigtet er et solidt fundament omkring viden om specialpædagogik og ressourcer til at tænke løsningsmodeller, så børnene øger deres læring og udvikling. 

Forfatterne kommer rundt om deltagelsesmuligheder, relations­kompetencer, autisme, inklusion, samarbejde mellem faggrupper, co-teaching og ledelse af indsatser m.m. Nogle af afsnittene har en mere akademisk tilgang end andre, men hovedparten har cases eller eksempler fra praksis, som bruges til at spille bold med teorien. Det er disse kapitler der står stærkest. 

Kapitel 5 med overskriften 'Inkluderende og succesfuld skole?' fangede mig mest. Det er spændende, fordi der er vi helt nede på gulvet i en folkeskole, der gerne vil lave inkluderende fællesskaber, og der kommer empiriske bud på, hvordan man etablerer gode skolefællesskaber. Der hvor det lykkes,har skolerne brugt 5d-modellen som introduceres, hvor man i stedet for at have fokus på det der ikke fungerer tager afsæt i højdepunktsoplevelser. Afsættet er i den styrkebaserede og positive psykologi. De fem d'er står for definition, discovery, dream, design og delivery.

Det er tydeligt, hvis man skal have noget til at virke, skal der arbejdes målrettet med det. Basalt set handler det om måden at se barnet på, og også det at være nysgerrig og have en positiv tilgang til opgaven. Jeg synes at bogen placerer sig fint i en balance mellem det akademiske og det praktiske. Men det er stadig en professionsrettet bog, og på den led opfylder den sin berettigelse i den strøm af bøger, der kommer om specialpædagogik. Men jeg savner stadig at der kommer en bog der retter sig specifikt til at være lærer og pædagog i en specialklasse. Det er som om det er blevet en lille smule glemt i inklusionsdagsordenen, at der er stadig er elever, som er segregerede.