"Brugervenlighed. Så simpelt kan det siges".

Sådan lyder svaret prompte fra Mette Mariendal på spørgsmålet, hvad den største forskel er på det nuværende Skoleintra og dets afløser Aula, som alle skoler skal tage i brug som ny digital samarbejdsplatform efter sommerferien.

Hun og kollegaen Mikkel Buntzen er blandt de første lærere, der har fået adgang til den nye platform. De er ansat på Mørkhøj Skole i Gladsaxe, som er en af de såkaldte pilotskoler, der netop er gået i gang med at teste systemet. Som en af kun fire folkeskoler i landet gør de klar til at lukke forældrene ind på Aula efter vinterferien.

Nu er de første lærere på Aula

"Vi har forældre på skolen, der mere eller mindre aldrig har været på Intra - de bliver skræmt væk, fordi de har svært ved at navigere i al den information, der ligger derinde. Det tror jeg ikke bliver tilfældet med Aula", fortæller Mette Mariendal.

Aula er bestilt af kommunernes udbudsfællesskab Kombit og er under udvikling af firmaet Netcompany. Kombit har inviteret sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll ind som "kritisk ven" i processen med at udvikle og implementere platformen. Hun vakte i 2016 opsigt med sin ph.d., der konkluderede, at især forældre med kortvarig uddannelsesbaggrund har svært ved at finde vej i skole-hjem-kommunikationen. Kombit var til hendes ph.d.-forsvar og inviterede hende efterfølgende til at give input til Aula.

Forsker: Vi overser forældrenes forskellige perspektiver

"Min rolle har i virkeligheden været, at jeg skulle være mig selv: En kritisk forsker, der ser tingene fra forældrenes perspektiver", fortæller Maria Ørskov Akselvoll og uddyber:

"Jeg har fået lov at stille  en masse kritiske spørgsmål, som både Kombit og kommunerne så har kunne tage op til overvejelse. Har I overvejet, hvordan lige præcis den mængde og type af information vil blive modtaget af en specifik forældregruppe? Hvor sproglig tilgængeligt synes I, det her er for forældre i hjem uden bogreol? Er det nice to know eller need to know - og hvornår er der så meget nice to know, at need to know drukner i mængden? Den slags".

Kommunikationstoget er løbet løbsk

Maria Ørskov Akselvoll har været med Kombit ude i kommunerne og holde oplæg for både skolechefer og Aula-projektledere om sine forskningsresultater, og hvordan de kan bidrage til at kvalificere brugen af Aula. Her har opfordringen været klar:

Det vigtigste er, at indførelsen af en ny samarbejdsplatform bliver en anledning til på baggrund af en grundig diskussion at lægge en ny og mere bevidst anvendelsesstrategi for skole-hjem-kommunikation helt fra bunden.

"Hvad er det, kommunikationen skal understøtte, og hvornår gør den egentlig det?", formulerer Maria Ørskov Akselvoll arbejdsspørgsmålet og tilføjer:

"Det gælder vel generelt for digitaliseringen i samfundet, at den er kommet snigende, og at vi har taget platforme og systemer i brug uden helt at vide, hvordan de opleves og virker for brugerne, og hvad konsekvenserne ville være".

"Men nu ved vi for eksempel fra forskning i digital ulighed, at digitale teknologier har en tendens til at  forstærke alting. Skruer op for informationsstrømme og tempoet i dem. Og det har de så sandelig også gjort for forældresamarbejdet - måske endda uden at folk har lagt mærke til det", siger hun og tilføjer: 

"Nye skoleforældre tænker måske, at det er helt naturligt, at man får så meget at vide, som man gør i dag. Men det er altså mindre end 15 år siden, man kommunikerede med skolen via kontaktbog og et par årlige møder. Toget kører derudaf, og mange steder er det ikke os, der styrer det".

Hørsholm Skole tester: Lukker Intra i en klasse i en måned

Tryk på genstart 

Derfor mener Maria Ørskov Akselvoll, at det vigtigste mål med implementeringen af Aula er at få trykket på genstartknappen og få gentænkt måden, man kommunikerer med forældrene på. At skolen får givet sit digitale samarbejde et tiltrængt eftersyn og både kigger på selve kommunikationen, men også de krav den formidler til forældrene.

"Det hjælper måske ikke så meget, at man gør systemet enklere, hvis skolen fortsætter med at informere så meget, som den har vænnet sig til. Så bliver det stadig ti beskeder om dagen - nu i et enklere format - og en masse forældre, der stiger af", siger hun.

Skoleintras afløser tager form

Det arbejde er man gået i gang med på Mørkhøj Skole. I november var Mette Mariendal og Mikkel Buntzen afsted på superbrugerkursus. Herefter har oplært deres kollegaer i systemet.

"Selve funktionsdelen har været ret let at sætte folk ind i. Mange ting i intra har man skulle finde via omveje med mange klik. I Aula ligger det hele dér, hvor ens første indskydelse er, at det ligger", siger Mikkel Buntzen.

"Selv kollegaer, der har dybe rynker i panden af sund skepsis ved tanken om at tage et nyt it-system i brug, melder efterfølgende tilbage, at systemet er så intuitivt opbygget, at man hurtigt kan gå videre fra, hvordan det virker, til den vigtigere del: Diskussionen om, hvordan det skal bruges", tilføjer Mette Mariendal.

Det nøgne Aula

Den nuværende version af Aula på Mørkhøj Skole kommer næppe til at ligne den endelige. Mens diverse funktioner løbende blev tilføjet til selve systemet i intra, er det meningen, at Aula kun skal komme med ganske få grundfunktioner.

Hvis en kommune eller skole vurderer, de har brug for en funktion, systemet ikke har, kan man tilføje den via en såkaldt widget, som udvikles af tredjepart. Et godt billede er, at Aula kan betragtes som en internetbrowser, mens widgets er hjemmesider. Man kan få adgang til tilføjelsesprogrammer gennem Aula, men de er ikke indbygget i selve systemet.

Gyldendal og MentorDanmark står bag nyt vikar-værktøj

"Intra har alle mulige funktioner, hvor nogle af dem måske bruges af meget få skoler. Til gengæld er der funktioner, man som skole måske vurderer, man har brug for, men som ikke er en del af intra, hvorfor man må over i helt andre systemer for at bruge dem", siger Mikkel Buntzen, som tilføjer:

"Nu kan vi som skole sammensætte en pakke, der passer til vores behov, ved at vælge de funktioner, vi har brug for, og så få adgang til dem alle via Aula".

For nuværende er der dog ikke udviklet så mange widgets, så mulighederne er ikke så store endnu. Det mener Mikkel Buntzen er det sundt sted at starte.

"For at bevare overskueligheden er det vigtigt at gøre op med sig selv, hvilke widgets der er et must, og hvilke der er kan undværes. Vi starter fra scratch med det 'nøgne' Aula og ser, hvad der kan integreres i grundfunktionerne på en måde, hvor det stadig virker intuitivt, at de skal findes der", siger han og tilføjer:

"Vi sender for eksempel her på skolen en form for 'ugenyt' ud til forældrene med besked om, hvad der kommer til at ske i klassen i løbet af ugen. Det bliver ikke en del af Aula. Der har vi nu muligheden for at finde ud af, dels om vi i det hele taget stadig skal have det, dels hvor det ligger bedst i de nuværende funktioner - og endelig om det skal fortsætte med at ligge der, selv hvis der eventuelt kommer en widget".

Information fører til handling

Diskussionen om det ugentlige oplysningsbrev til forældrene har været en øjenåbner for Mette Mariendal, fortæller hun:

"Det har været vildt interessant at tage en snak om, hvorfor vi egentlig gør det. Når man hører kollegaerne sætte ord på, at nogle gør det for eget overbliks skyld, mens andre ser det som ren servicering af forældrene, melder der sig helt automatisk et ret afgørende spørgsmål, vi aldrig har taget stilling til: Skal begge grupper gøre det samme?"

Aula skal opbevare elevers data i udlandet

For skoleleder på Mørkhøj Skole Timm Hald bliver det næste afgørende skridt i implementeringen at sørge for at bevare overskueligheden for forældrene, efterhånden som der bliver tilføjet widgets.

"Det bliver en udfordring, at der er forskel på, hvad lærere og forældre får vist i Aula. Vi skal holde skarpt øje med, at forældrene ikke får vist for mange widgets, der ikke er relevante for deres barns læring. Læringsplatformen skal for eksempel gerne ligge over skolemælkbestillingen. Ellers kan systemet hurtigt komme til at virke uoverskueligt og i værste fald irrelevant", siger han.

Maria Ørskov Akselvoll anbefaler, at skolerne altid grundigt overvejer, hvilke handlinger fra forældrenes side man ønsker at information skal føre til, inden man sender den ud. Og at skolen forsøger at forestille sig, hvordan forskellige forældre og familier har forskellige forudsætninger for at handle på informationen.

"Ofte har man en tilgang, der hedder 'nu har de fået informationen, så må det være op til dem, hvad de vil gøre med den'. Det er ikke alle, der har forudsætningerne til at afkode den informationsstrøm - især ikke mennesker, der ikke har en lang videregående uddannelse", siger hun og fortsætter: 

"Hvis man så for eksempel har en skole med en meget blandet forældregruppe, bliver udfordringen jo at finde en måde at kommunikere på, hvor dem der gerne vil have det ekstra rimelig let kan finde det, men dem der vil have det basale ikke bliver bombarderet med det".

Stresspanel: Luk Forældreintra og Aula 

Det er en udfordring, Timm Hald som skoleleder i implementeringsprocessen er blevet mere og mere bevidst om, fortæller han:

"Det er blevet tiltagende åbenlyst for mig, at det, der er vigtigst, er også det, der skal træde tydeligst frem, når man logger på Aula. Så kan der via flere klik være adgang til flere detaljer for dem, der ønsker det. Der skal være en 'vigtig'-bjælke og en underliggende. Det vil klart skærpe kommunikationen med forældrene".

Stram tidsplan

Aula kommer til at få en funktion, hvor man kan lave grupper, som man kender det fra sociale medier, med deltagelse af udvalgte elever, forældre og/eller lærere. Den ser Mikkel Buntzen et stort potentiale i.

"På den måde bliver det lettere at få information ud mere smalt til de mennesker, den er relevant for - hvis man vel at mærke laver gruppestrukturen på en hensigtsmæssig måde", siger han.

Sådan kommer Aula til at se ud - sociale medier er forbilledet

Den giver også anledning til at tage stilling til en anden vigtig ting, mener læreren: Hvor meget af kommunikationen skal være envejs, og hvor meget skal man lægge op til interaktion med forældrene?

"Vi skal jo blandt andet diskutere, om forældrene overhovedet skal kunne skrive i grupperne, eller om de bare skal være et vindue, man kan kigge ind ad. Man kan jo altid skrive både med hinanden og lærerne i beskedfunktionen. Man behøver ikke give forældre lov til at komme med input. Mange forældre efterspørger faktisk mere envejskommunikation, så der ikke hele tiden er så meget at tage stilling til", lyder det fra Mikkel Buntzen.

Timm Hald satte i første omgang notifikationer i sin Aula-app til, hver gang der blev skrevet i en gruppe. Det slog han hurtigt fra igen. Lige nu synes skolelederen dog, at den største udfordring er den stramme tidsplan, implementeringen kører efter. Aula er allerede udsat to gange, men Kombit har nu meldt ud, at der ikke bliver en tredje. Aula tages i brug af alle folkeskoler efter sommerferien.

Skoleintras afløser udskudt for anden gang

"Vi er glade for at være pilotskole, men vi er også lidt bekymrede over det indblik, det giver i tidsperspektivet. Vi får som pilotskole først forældrene på efter vinterferien. Der er under et halvt år til alle skoler i Danmark skal på på én gang. Samarbejdet med både Kombit og Netcompany fungerer fint, men deadlines ligger virkelig snært".