På fem af landets sosu-skoler sidder man i disse dage og lægger sidste hånd på implementeringen af den nye arbejdstidsaftale. På syv andre sosu-skoler har man til gengæld arbejdet under A21 det sidste halve år.

For alt efter om ens arbejdsplads bruger kalenderåret eller skoleåret som årsnorm, skal den nye arbejdstidsaftale være implementeret lokalt på sosu-skolerne enten pr. 1. januar 2022 eller 1. august 2022.

På såvel Sosu Syd som Randers Social- og Sundhedsskole - med afdelinger i Randers og Grenaa - har A21 været dagligdag siden årsskiftet, og her glæder tillidsrepræsentanterne Anne Søgaard og Anders Holdgaard Melchiorsen sig over, at lov 409 er lagt endegyldigt i graven, og arbejdstid nu er noget, der udmøntes lokalt – blandt ledelse og tillidsrepræsentanter.

”Det gør en kæmpe forskel, at vi ikke længere arbejder under en lov, hvor ledelsen dikterer alt. A21 åbner op for langt mere indflydelse med et reelt rum til diskussioner og uenighed”, siger Anders Holdgaard Melchiorsen, tillidsrepræsentant på Randers Social- og Sundhedsskole.

”Det gør rigtig meget ved mennesker, at de er med til at bestemme, og med A21 er vores arbejdstid ikke længere dikteret af en lov, men vi er nu selv med til at bestemme”, supplerer Anne Søgaard, tillidsrepræsentant på Sosu Syd.

Skaber en større forståelse

De fremhæver begge samarbejdssporet i A21, for selvom ledelsen i sidste ende stadig har beslutningsretten, så gør de centrale krav om medinddragelse, høring og transparens en stor forskel.

”Samarbejdssporet og det tætte samarbejde mellem tillidsrepræsentanter og ledelse i forhold til den lokale implementering af A21 har været med til at skabe en meget større forståelse for hinanden”, siger Anders Holdgaard Melchiorsen og fortsætter:

”Når man får større ansvar, er det også lettere at stå på mål for beslutninger. Jeg er måske ikke enig i alle beslutninger, men jeg accepterer beslutningerne, fordi jeg kender begrundelsen og perspektiverne”.

Anne Søgaard er enig:
”Med A21 har vi her på Sosu Syd været enige om fra starten, at der skulle være en ordentlighed i arbejdet, så vi som tillidsrepræsentanter følte os hørt, set og forstået”.

”Så vi har haft en god proces og har nu et fælles udgangspunkt i, hvordan skolen skal drives, og hvordan arbejdstiden skal planlægges, og det fungerer bare bedre, når man vil samme vej”.

En god proces

På såvel Sosu Syd som Randers Social- og Sundhedsskole har man fulgt oplægget fra A21, og på begge skoler er der arbejdet intenst med både skole- og institutionsplan samt opgaveoversigt.

I Randers/Grenaa har arbejdsgruppen bestået af direktør, uddannelseschef, udviklingschef samt tillidsrepræsentanter og suppleanter fra Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd.

I Aabenraa har direktør, uddannelseschef samt tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant fra Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd og Socialpædagogerne siddet med. Derudover har der været en særlig skrivegruppe med en af skolens ledelseskonsulenter som pennefører samt Anne Søgaard og hendes tillidsrepræsentant-kollega fra Dansk Sygeplejeråd som deltagere.

”Det har været en rigtig god proces, hvor vi med årshjulet som ramme har forpligtet os til kontinuerligt at arbejde med arbejdstiden, og lige om lidt skal vi i gang med at evaluere og genbesøge aftalen”, fortæller Anders Holdgaard Melchiorsen.

Han fremhæver arbejdet med skole- og institutionsplanen.

”Selvom der måske er mest fokus på opgaveoversigten, så kræver skole- og institutionsplanen, at ledelsen skal være tydelig i forhold til, hvad vi prioriterer på skolen. Så alle er klar over, hvilken vej vi skal gå – så den er skolens overordnede opgaveoversigt”.

Et større overblik – men ikke detailstyring

Når de to tillidsrepræsentanter skal reflektere over, hvad A21 især har givet til deres arbejdsplads, nævner de begge en mere dynamisk og retvisende opgaveoversigt, der giver et langt større overblik over opgaver og tidsforbrug.

Den nye arbejdstidsaftale stiller centrale krav til en opgaveoversigt med krav om anførelse af planlagt tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse, estimeret tid til opgaver, der planlægges indholdsmæssigt senere på året plus estimeret tid til opgaver, som ledelsen skønner til mindst 60 timer.

Den estimerede tid er vejledende, men i den centrale aftale står der, at ”opgaverne skal fremgå med en så tilstrækkelig detaljeringsgrad, at opgaveoversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver”….Med henblik på blandt andet ”et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse”.

”Opgaveoversigten giver et overblik over, hvilke opgaver man som underviser skal lave – og et overslag over, den tid man skal bruge. Men den skal ikke være timetælleri eller detailstyring, så den indskrænker undervisernes frihed til selv at bestemme og planlægge”, pointerer Anders Holdgaard Melchiorsen.

På Randers Social- og Sundhedsskole anslår man tidsforbruget i timer, og man har i forbindelse med A21 vedtaget en forberedelsesfaktor på 0,5, hvoraf en tredjedel er til teamforberedelse. Skolen har ikke et øvre timetal, men både tillidsrepræsentanter og ledelse er enige om, at værnsreglerne overholdes.

På Sosu Syd har man valgt at fokusere på en arbejdstid, så der bliver balance mellem arbejdstid og privatliv. Man har ingen forberedelsesfaktor, men det øvre undervisningstimetal er stadig 660 timer. Derudover har man i forbindelse med A21 aftalt, at det er ledelsens opgave at sikre, at underviserne ikke har flere opgaver, end hvad der svarer til en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Lidt færre hovsaløsninger

En af forhåbningerne til A21 var, at den ville medføre færre hovsaløsninger ude på sosu-skolerne.

Som udgangspunkt fastslår den centrale aftale, at skolerne ikke kan ændre tingene fra den ene uge til den anden. Der er dog en lille kattelem for arbejdsgiverne, hvis det haster, men det skal stadig være muligt at nå at forberede sig, og man skal på forhånd være orienteret om ændringen.

”Jeg kan sige, at vi med A21 delvist har fået færre hovsaløsninger – samtidig er vi en mindre skole, hvor vi nogle gange bliver nødt til at lave hovsaløsninger”, siger Anders Holdgaard Melchiorsen og fortsætter:

”Men qua det større overblik via opgaveoversigten er undervisernes arbejdsbyrde blevet bedre fordelt – på godt og ondt, og nærmeste leder har fået indblik i, hvem der har plads til flere opgaver. Det indblik kan være med til at tage arbejdspres fra nogle af dem, der altid springer til for at tage opgaver – for måske er de ikke selv opmærksom på, at de har for stort et arbejdspres”.

Anne Søgaard er helt enig, og hun mener også, at det er svært helt at udrydde hovsaløsninger på sosu-skoler.

”På sosu-skolerne lever vi i en meget omskiftelig dagligdag, så vi kan ikke som i folkeskolen lægge et fast skema. Her har vi hele tiden ubekendte i forhold til antal ansøgere, antal hold mv., så der vil ske hovsaløsninger, men det større overblik hjælper selvfølgelig,” siger hun.

Direkte adgang til ledelsen

Ifølge Anne Søgaard er en af de helt store gevinster ved A21, at den giver medarbejderne en direkte adgang til ledelsen, hvis tingene ikke hænger sammen for dem.

Den centrale arbejdstidsaftale forpligter nemlig skolernes ledelse til at gå i dialog og forholde sig til væsentlige ændringer i opgavernes indhold og omfang i løbet af året. Hvis forberedelsestiden af en eller anden grund går til andre formål, er skolernes ledelse på samme måde forpligtet til at angive, hvornår underviseren så skal forberede sig. Sker det gentagne gange, har underviseren ret til at få skemalagt sin forberedelsestid.

”En af grundstenene i A21 er muligheden for at gå til sin chef eller uddannelsesleder og sige; det her magter jeg ikke. Før var det lidt ugleset, hvis man gik til sin leder og sagde, man havde for meget at se til. For opgaven forsvinder jo ikke, så det kan give kollegaerne merarbejde”.

”Men med A21 er det blevet legalt at sige fra, og her på Sosu Syd har vi gjort meget ud af at fortælle om den rettighed”, fortæller Anne Søgaard.

Et kontinuerligt arbejde

Den centrale arbejdstidsaftale stiller også krav om en kvartalsvis arbejdstidsopgørelse. Et punkt, som Sosu Syd endnu ikke er kommet i mål med.

”Arbejdet med A21 er jo en læreproces, hvor vi alle famler lidt, fordi alt er nyt. Nu går vi gang med evalueringen, og her på Sosu Syd skal vi have fokus på blandt andet opgaveoversigterne”, forklarer Anne Søgaard.

Også på Randers Social- og Sundhedsskole skal de nu i gang med evalueringen af A21 – og netop det, at arbejdstiden løbende skal genbesøges, ser Anders Holdgaard Melchiorsen som en kæmpe fordel.

”Det, at arbejdstiden er et kontinuerligt arbejde mellem os tillidsrepræsentanter og ledelsen, er et stort plus ved A21, fordi vores hverdag ændrer sig hele tiden. På den måde får ledelse og tillidsrepræsentanter i fællesskab løbende finjusteret arbejdstidsaftalen, så den passer til vores virkelighed”.