”Det er skelsættende, at vi nu kan rejse krav om kompetenceudvikling på aftalte vilkår – noget som vi ved, at medlemmerne virkelig efterlyser”.

Sådan lyder det fra Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen, efter at lærernes kongres torsdag har vedtaget lærernes krav forud for overenskomstforhandlingerne i 2024.

OK24: Vil kræve løn og efteruddannelse

Et af kravene handler om kompetenceudvikling. En form for ret til efteruddannelse som overenskomstkrav har mange gange før været diskuteret i Lærerforeningen, men et flertal har hver gang ment, at det ikke var noget, man skulle bruge overenskomsten til.

Der har været en lang og grundig proces med medlemsinddragelse det seneste år. Gordon Ørskov Madsen oplevede stor opbakning på kongressen torsdag, og at han nu har et klart og et stærkt mandat med sig, når han op mod jul går ind i forhandlingsrummet sammen med KL’s løn- og personaleudvalgsformand Michael Ziegler.

”Opmærksomhedspunkterne er, at der skal afsættes arbejdstid, at der skal vikardækning på, og at lærerne skal have indflydelse på, hvad det er for en kompetenceudvikling, de får”, sammenfatter Gordon Ørskov Madsen.

Det tager dog tid at opbygge en model, der giver efteruddannelse til alle. Det er ikke gjort med én overenskomstfornyelse: 

”Vi har kaldt det et generationsprojekt. For vi er ikke færdige med at bygge formen og modellen op, og finansieringen kommer ikke på plads ved OK24. Det er noget, vi skal bygge op i løbet af nogle overenskomstforhandlinger”, forklarer Gordon Ørskov Madsen og understreger, at målet er, at alle medlemmer skal kunne få den kompetenceudvikling, de har brug for.

Løn og lærerstart

Som hovedstyrelsen havde lagt op til på forhånd, står lønstigninger øverst på overenskomstkravlisten efter en periode, hvor inflationen har gjort markante indhug i købekraften for lærerne og for alle andre. Men der står også for eksempel ’nationale lærerstartordninger’ - altså, at man på alle skoler i alle kommuner skal tage imod nyuddannede lærere med mentorer og anden støtte den første tid.

”Der står netop ’national’. For det skal være en rettighed – ikke en form for fritvalgsordning. Alle skal have ret til en god start på lærerlivet”, understreger formanden.

”Op mod 40 procent af de nyuddannede lærere stopper inden for de første fem år efter uddannelsen, og det er jo spild af gode kræfter. Derfor har vi også kigget på, hvad man gør internationalt, blandt andet i Norge”.

Lærernes to år gamle arbejdstidsaftale frustrerer fortsat

Lærerarbejdstid spiller en rolle både i forhold til efteruddannelse og lærerstartsordninger. Men Lærerforeningen stiller ingen krav om ændringer i arbejdstidsaftalen fra 2020 ved de kommende forhandlinger, selvom det var tydeligt under de tre dages lærerkongres, at ikke alle dele af arbejdstidsaftalen fungerer, som de skal, i alle kommuner.

”Vi fik en rigtig fin drøftelse af problemerne. Og vi forstærker vores indsats i forhold til at realisere arbejdstidsaftalen, for der er elementer i aftalen, der ikke fungerer godt nok alle steder – det gælder opgaveoversigten, det gælder skoleplanen, den kvartalsvise opgørelse af arbejdstiden og den kommunale redegørelse og bestemmelsen om et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse  Det vil jeg rette en fornyet henvendelse til KL om, for det er ikke godt nok”, lyder det efter kongressen fra lærernes formand.