Hårdt ramt kommune: Lærernes sygefravær falder

Ugentlige møder med tillidsvalgte. Forberedelsesfaktor til lærerne. Og større lydhørhed.

Det er nogle af de elementer, som skoleleder på Gåsetårnskolen i Vordingborg Mai-Britt Herløv Petersen nævner, når hun skal forklare, hvordan fraværet for de ansatte i skole og tilhørende klub ifølge tal i Sjællandske Medier er faldet drastisk fra 12 procent i januar til 3,3 procent i august.

"Sygefraværet er faldet markant. Det har stor betydning. Men det er ikke sikkert, at medarbejderne kan mærke det helt på samme måde, som vi kan i ledelsen", siger skoleleder Mai-Britt Herløv Petersen.

Hun blev ansat som leder på skolen i november sidste år, og hun har sammen med afdelingslederne forsøgt at have mindre fokus på at få skemaet til at gå op og mere fokus på, at lærerne får opgaver, som de kan lykkes med. I det hele taget oplever hun en samarbejdskultur i kommunen, som hun i høj grad giver skolechef Søren Kokholm og formand for Faxe-Vordingborg Lærerkreds Mette Brendstrup Laursen æren for.

 "Der er kommet en ny skolechef og en ny formand for lærerforeningen, og de skal have en stor del af æren for, at det er vendt. Nu lytter de til hinanden. For eksempel har der været et stort ønske fra lærernes side om en faktor til forberedelse - det har vi fået nu", siger hun.

Langtidsrask lærer: "Jeg tog mig i at vise dårlige sider af mig selv"

Tillidsrepræsentant: Presset på lærerne er stadig for stort

Tillidsrepræsentant Nina Hvidberg er ikke helt så optimistisk som skolelederen. Hun synes stadig, lærerne løber alt for stærkt, og at skoleøkonomien er så presset i Vordingborg, at rigtig mange lærere ikke kan lykkes med opgaven.

"Der er ikke meget, der har ændret sig. Det eneste rigtig nye er, at vi har fået en faktor på forberedelsen. Det er der nogle, der siger, at de godt kan mærke det, for så ved man, hvad man har af forberedelse. Men det er ikke hegnet ind, så det kan hurtigt blive snuppet til møder eller andre ting", siger Nina Hvidberg og uddyber, hvad der sker, når tiden til forberedelse går til noget andet: "Opgaven ligger i at gå til sin ledelse og bede om hjælp til at få tid til forberedelse på et andet tidspunkt. Det når man bare sjældent i en presset hverdag, og man ved jo også godt, at hvis jeg ikke skal løse en given opgave, så skal en anden, og det vil man ikke lægge ned over sine kollegaer".

Vordingborg bruger lige under 60.000 kroner om året per folkeskoleelev, og det er i den lave ende. Og netop det mener Nina Hvidbjerg skal ændres, hvis man skal være sikker på, at sygefraværet ikke stiger igen.

"Folk stadigvæk meget pressede. Jeg synes, at udtrykket med, at man gerne vil have en all inclusive-ferie men kun betale for flybilletten er meget rammende. Vi har ikke den tid, vi skal bruge til samarbejde eller til at tage sig af børnene. Det er alt for presset", siger Nina Hvidberg.

"Hvis man vælger at kigge på lærernes arbejdstid på den måde, at når man 'kun' har hvad der svarer til 21 timers undervisning om ugen, jamen så er der små 20 timer tilbage til forberedelse, så kan jeg godt forstå, at regnestykket ser fornuftigt ud. Men så enkel er en lærers arbejdstid jo ikke. Der er en alenlang liste af andre opgaver, der hører med til at være lærer, nogle uger kommer man op på 50 timer eller mere, men det betyder jo så, at du skal gå tidligere hjem andre dage for at undgå at få overarbejde, og hvor blev forberedelsen så af?", siger Nina Hvidberg.

Hun mener, at noget af grunden til, at fraværet nu falder handler om, at dem som ikke kunne klare mosten er væk, og at resten er ved at vænne sig til forringede arbejdsvilkår.

"Efterhånden accepterer folk, at de ikke kan gøre det så godt, som de føler de burde. Og det er ikke alle, der kan acceptere det, så de bliver nok ikke ved med at være lærere".

Men hun håber, hun ikke har ret.

"Vi har nogle afdelinger, hvor der virkelig er sat ind, og det har hjulpet på nogle punkter. Det er rigtig godt. Men jeg kan godt have det svært ved at sige, at hele vores sygefravær er blevet bedre. Vi har et godt samarbejde med vores ledelse og skolechef. Der er bare noget grundlæggende, der ikke er i orden", siger hun. 

Politikere lytter til lærerne 

Hun mener, at noget af grunden til, at fraværet nu falder, handler om, at dem som ikke kunne klare mosten, er væk, og at resten er ved at vænne sig til forringede arbejdsvilkår.

"Efterhånden accepterer folk, at de ikke kan gøre det så godt, som de kan. Og det er ikke alle, der kan acceptere det, så de bliver nok ikke ved med at være lærere".

Men hun håber, hun ikke har ret.

"Vi har nogle afdelinger, hvor der virkelig er sat ind, og det har hjulpet. Det er rigtig godt. Men jeg kan godt have det svært ved at sige, at hele vores sygefravær er blevet bedre. Vi har et godt samarbejde med vores ledelse og skolechef. Der er bare noget grundlæggende, der ikke er i orden", siger hun.

Stram skoleøkonomi udfordrer

Og skoleleder Mai-Britt Herløv Petersen er enig i, at der stadig er udfordringer.

En af dem endte sidste år på undervisningsminister Merete Riisagers skrivebord, da det kom frem, at i Vordingborg må en lærer jævnligt måtte undervise to klasser, fordi kommunen har en tildelingsmodel, hvor der skal være 22 elever i en klasse for at udløse en lærer på fuld tid. Den situation førte til, at undervisningsministeren bad tilsynet i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at kigge på situationen.

Undervisningsminister skal se på Vordingborgs spare-skole 

På Gåsetårnskolen er der stadig samlæsninger af klasser, fortæller Mai-Britt Herløv Petersen.

"Vi er en skole med flere matrikler. Og vi har nogle små klasser, og hvor der er små klasser, der samlæser vi".

Men hendes opfattelse er, at der er kommet langt mere ro på skolen.

"Der er blevet sat ind over for sygefraværet. Vi har nogle gange haft  op til  50 procent vikardækning på  nogle afdelinger på  skolen. Det har vi slet ikke mere. Det  forventer jeg  kommer til at få positiv betydning", siger Mai-Britt Herløv Petersen.