Forskere fra DPU har på baggrund af interview med skoleledere, mellemledere og lærere på seks skoler undersøgt, hvorfor og hvordan lærere kvalificerer sig til at søge lederstillinger. 

Kun på én af de seks skoler havde skoleledelsen lagt en fast strategi for at rekruttere nye ledertalenter til den lederstol, der en dag bliver tom. På halvdelen af skolerne havde hverken skoleledelse eller kommune 'skænket det en tanke'.

Og det burde man måske, for rapporten viser samtidig, at det er de færreste mellemledere rundt omkring på skolerne, der drømmer om at blive skoleleder i fremtiden.

"Det ser ud til, at den måde, skolerne i dag er struktureret, gør det svært at tiltrække pædagogisk interesserede til at være ledere", siger lektor ved DPU Lejf Moos, der er medforfatter på rapporten. Det er selvfølgelig et gevaldigt problem, når ingen lærere vil være ledere, mener han.    

Pædagogisk arbejde frem for karriereræs  

Det kommer imidlertid ikke bag på skoleledernes formand Anders Balle, at det ligger mange lærere fjernt at søge ind i skoleledelsen. 

"Det er ikke en del af lærerkulturen at have en karrierestige og være opmærksom på, hvordan man kommer videre til næste trin. Det er det sådan set heller ikke for lederne. Vi har simpelthen ikke en karrierekultur på skolen", siger Anders Balle.

Lejf Moos mener, at det er lærerfagets pædagogiske arbejde, mange lærere frygter at miste forbindelsen til i en lederstilling.   

"Svarene fra de unge lærere og mellemledere tyder på, at den karriere, de kan se, ikke er troværdig. De mister det, som de er gået ind i lærerstillingen med, det pædagogiske. Og de kan ikke se, at de kan få tid og mulighed for at være pædagogiske, når de bliver ledere", siger Lejf Moos.

En undersøgelse fra 2010 viser, at over halvdelen af lederne mener, at identiteten som leder er vigtigst. Lige under halvdelen af lederne mener, at identiteten som leder og den faglige identitet er lige vigtige, mens kun en procent mener, at den faglige identitet er vigtigst.  Lederne giver udtryk for, at der er ensomt at være den øverste leder med det ultimative ansvar.

På to af de skoler, hvor der ikke er taget initiativ til at finde nye ledere, hverken på skolen eller i kommunen, mener mellemlederne, at der er behov for førlederkurser, men også, at der skal være mulighed for at tage folk uden en lærerfaglig baggrund i betragtning. På andre skoler kan mellemlederne se fordele ved at indgå i en slags mesterlære, hvor man gradvist afprøver og vænner sig til ansvarsopgaverne.

Behov for talentspot

Ifølge skoleledernes formand Anders Balle er der behov for, at man kigger sig om efter ledertalent på skolerne.

"Det er der behov for. For der er alt for få, der gerne vil være skoleledere. Der er nødt til at blive spottet nogle talenter. Og vi ledere er nødt til at være dem, der spotter talenterne og sørger for, at man får indført den her kultur på skolen", siger han og vil gerne opfordre sine medlemmer til en øget bevidsthed på området.

Når rapportens skoleledere bliver spurgt om, hvorfor de i sin tid søgte stillingen som leder, er et af svarere, at de blev opfordret af den tidligere skoleleder eller af kolleger. Hvad der motiverede dem til at søge lederstillingen var samlet set, at de fik lov at afprøve at have ansvar, de blev opfordret og vist tillid. Og så havde flere en pædagogisk vision.

"Når man som Anders Balle tænker på at udvikle en karrierebevidsthed, så skulle man måske indbygge at udvikle en karrierestruktur. Man burde, og det gælder alle interessenter, gøre det oplagt og muligt for lærere at tage lederkurser eller indgå i en slags mentorordning", siger Lejf Moos.

Han og forskerkollegerne på DPU kan godt undre sig over, at der ledertemaet på mange skoler slet ikke er på dagsordenen.

"Lærerne mener, at det er mellemledernes ansvar. Mellemlederne, at det er skolelederens. Og her fra forskyder man måske ansvaret til kommunen og staten. Principielt tror jeg da også, at det er et systemproblem. Ministeriet og KL gør meget lidt. Der fokuseres ikke nok på, at vi skal have ledere rekrutteret. Vi skal sørge for at have nogle at rekruttere af, vi skal sørge for at uddanne nogle. Det gør man ikke", siger Lejf Moos.  

Anders Balle vil opfordre til, at lederforsamlingen i de enkelte kommuner taler sammen om problemstillingen. "Det er i alles interesse, at vi får nogle gode dygtige kommende ledere", siger han.

Rapporten 'Rekruttering og fastholdelse af skoleledere' samler op på en række tidligere undersøgelsesresultater og er foruden Lejf Moos forfattet af lektor Klaus Kasper Kofod og Ulf Brinkkjær, der blandt andet forsker i ledelsesteori. Alle fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.