Jeg lærte hurtigt at sige standa enn og góðan daginn, da jeg satte min ben første gang på den islandske grundskole Lundarskoli. På blot fire uger fik jeg nye bekendtskaber, nye erfaringer, ny faglig viden og nye minder; alt sammen noget, jeg aldrig vil glemme!

Allerede da jeg startede på læreruddannelsen i 2013 vidste jeg, at jeg ville benytte mig af muligheden for et udlandsophold. Læreruddannelsen på Fyn gør meget ud af at oplyse de studerende om, hvilke muligheder de har i løbet af Deres studietid. Før jeg overhovedet havde bestået mit første modul var jeg fuldt ud informeret omkring min mulighed for at tage min første praktikperiode i udlandet, og det valgte jeg at gøre.

Med sommerfugle i maven bankede jeg på døren ind til Det Internationale Kontor, hvor Anna Gabriella Dahm sidder dagligt. Igennem flere måneder gav hun mig kyndig og omsorgsfuld vejledning i, hvordan jeg kunne realisere min drøm. Sammen fandt vi min praktikskole i en lille by nord for polarcirklen: Akureyri. En lille havneby, som ligger i en sprække i Island. Byen er omringet af hvide bjerge og kulsort iskoldt vand, men menneskene, som bor der, er hjertevarme og imødekommende.

Efter utallige mail-korrespondancer, vejledningstimer og research på nettet var min rejse endelig planlagt. 3 dage før jeg startede på Lundarskoli begyndte jeg min rejse mod Island. 24 timer senere, 2 flyture, 2 busture og et lift fra en venlig indfødt, sad jeg på mit lille værelse på Brekkussel Guesthouse, som blev mit hjem i hele november måned. Her boede andre studerende, som ligesom jeg, var kommet til byen for at blive klogere.

Jeg havde mit eget værelse, men delte køkken og dagligstue med de andre, som boede på gæstehuset. Efter blot et par timer følte jeg mig hjemme. Jeg havde fået pakket bøgerne og computeren ud og var nu klar til en hverdag som lærerstuderende i Island.

At rejse til udlandet for at tage sin praktik er et meget stort skridt! Jeg havde gjort mig store overvejelser og var hamrende nervøs! Jeg skulle snakke engelsk hele tiden, hvad nu hvis de ikke forstår mig? Hvad nu hvis børnene ikke tør snakke til mig? Hvordan vil de tage i mod mig? Som praktikant er det altid skræmmende at træde ind på lærerværelset, men her kender de ikke en gang mit sprog? Men allerede første dag kunne jeg trygt pakke alle mine bekymringer væk! Jeg blev taget i mod med smil, åbne arme og danske vendinger! Der var ikke én lærer, som ikke støttede mig, smilte til mig på gangene eller tilbød Deres hjælp, hvis de kunne se, at jeg var i nød. Da de fire uger var omme havde jeg både været til HappyHour med de andre lærere, på shoppetur med en kollega og til middag med mine to udskolingskollegaer. Jeg blev mødt med en stemning, som gjorde, at jeg glædede mig til at stå op hver eneste morgen for at trave ud i minusgraderne og igennem sneen. Dette gjaldt ikke kun den sociale omsorg, men i den grad også den faglige. Birna, som var min praktikvejleder, havde selv taget et udlandsophold i Danmark, og hendes danske var bestemt ikke dårligt. Jeg modtog 90% af min vejledning på dansk, og hun blev som en ”mor” for mig på mit ophold. Jeg havde fået min egen skrivebordsplads ved siden af hende, hvor vi hver dag delte erfaringer, og hun gav mig faglig sparring. Lærerene var ikke de eneste, som tog godt i mod mig. Første gang jeg trådte ind i alle klasseværelserne blev jeg mødt med nysgerrige blikke, og der var ikke én elev, som frygtede at tale engelsk til mig. De vidste godt, at der ville komme en dansk praktikant, og de havde glædet sig! Jeg fik trods sprogbarrieren opbygget en rigtig god relation til alle mine elever, og vi hjalp hinanden igennem stavefejl på både islandsk og dansk. Jeg udviklede mig helt utroligt igennem mit praktikophold. Jeg stod over for svære didaktiske overvejelser og pædagogiske udfordringer. Jeg var bange og nervøs, men opholdet udviklede mig og gav mig blod på tanden til at fortsætte. Jeg kunne fylde mange sider med, hvor positiv en oplevelse, jeg havde på Lundarskoli.

Men én ting er at have en arbejdsplads fra 8-16 hver dag. Der ventede mig også et liv ved siden af lærergerningen. At være udvekslingsstudent kræver et særligt sind. Man skal turde smile til andre og gå ud over grænsen. Det var et svært skridt for mig at være alene i en fremmede by uden en eneste, som jeg kendte, men det var også en udviklingsmulighed, som jeg brændte for. Jeg fandt mig hurtig en stamcafé, hvor jeg faldt i snak med flere af tjenerne, som med smil og varme fortalte mig om Deres land og by. Jeg meldte mig også til nogle sigtseeingsarrangementer hos det lokale Saga Travel, som tog i mod mig med åbne arme. Jeg blev ven med flere af Deres guides, og de tog mig glædeligt med ud på ture igennem de fire uger. Selvom statistikken siger, at Danmark er verdens lykkeligste land, så er jeg sikker på, at Island er en skarp konkurrent.

Landet er en kulturel perle fyldt med den smukkeste og mest fascinerende natur!

Jeg havde inden min tur sparet en sum penge op, som blev brugt på de mest berigende oplevelser. Jeg har sejlet med den lokale fisker Freyr på hvalsafari. Vi så store pukkelhvaler, fangede kæmpe torsk, som vi grillede, da vi kom i land. Jeg har set Nordlys med min ven islandske ven Gisli Runar, som også introducerede mig for tørret fisk med smør (kan ikke anbefales). Jeg har reddet på islandske heste med min dansk-islandske veninde Anna. Jeg har kørt på hundeslæde med Andreas fra Schweiz, som har sin egen hundefarm på Island. Jeg har vandret hen over sletten og set de smukkeste vandfald med min trofaste guide Oli. Alt dette og meget mere var nogle af de ting, som jeg havde med mig hjem og som for evigt vil være nogle af de bedste minder fra mit udvekslingsophold til Island.

At være udvekslingsstudent og at være fremmede i et nyt land er meget skræmmende, men det er også en af de bedste beslutninger, jeg har taget! Som lærerstuderende er det en mulighed uden lige. Det har været udfordrende men ekstremt berigende at få lov til at stifte bekendtskab med et anderledes skolesystem og skolekultur samt at få lov at prøve kræfter med undervisning i uvante omgivelser.

Jeg er evigt taknemmelig for min mulighed for et ophold i Island, og det var også med tårer i øjnene og mange kram, at jeg sagde farvel til Lundarskoli og Island.