Kirsten Christensen er tidligere fuldmægtig i Post Danmark, og nu nyder hun at gøre en forskel for børnene på Kongevejens Skole
Ældre hænder hjælper skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
En række frivillige seniorer har siden september 2011 drevet lektiecaféer på flere af Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler. Lærerkredsen er positivt indstillet, men understreger, at de ældre ikke må erstatte lærere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For eleverne i mellemtrinnet på Kongevejens Skole i Virum er der rig mulighed for at få ordnet lektierne inden aftensmaden. I hvert fald en gang om ugen. Hver torsdag klokken 13 er der nemlig lektiecafé på skolen. Eleverne slipper endda også for at hænge mere på lærerne, for det er slet ikke en lærer, der sidder klar til at hjælpe dem. Det er Kirsten Velling Christensen. Hun er pensioneret fuldmægtig i Post Danmark, 65 år gammel, og så er hun begejstret for at hjælpe eleverne - frivilligt.
"Man får virkelig en oplevelse med børnene. Jeg kan godt lide at være aktiv og at kunne gøre en forskel, især i forhold til fremtidens børn", fortæller seniorfrivillig Kirsten Velling Christensen.
Ro på hænderne Kirsten Christensen er én af de sammenlagt cirka 20 ældre, der er tilknyttet kommunens skoler som seniorfrivillige. Forløbet, hvis opstart var finansieret af TrygFonden, blev sat i gang i september sidste år. Da var det kun to af kommunens skoler, der deltog i projektet. Nu er det snart halvdelen af skolerne, der har ældretilknytning i én eller anden form, og målet er alle kommunens ti skoler.
På Kongevejens Skole er tre ældre tilknyttet skolens SFO. Kirsten Christensen er ikke alene opsyn og hjælp i lektiecaféen. Ud over efterhånden at være blevet en form for koordinator for de ældrefrivillige i kommunen er hun også med i to-tre lektioner hver uge. Det er især i lærer Silke Stamers håndarbejds- og matematiktimer, at Kirsten Christensen er med til at sætte ro på tingene.
"For mig som lærer har det givet mere ro på. I matematik arbejder man ofte med ret abstrakte begreber, og der er det virkelig fedt med nogle ekstra og anderledes konkrete billeder. Det er en tanke, jeg har haft i mange år. Det kan være svært at rumme det meget store spring, der kan være mellem eleverne, og der er det rart med en ekstra hånd", siger lærer Silke Stamer.
Hun mener ligefrem, at et besøg i folkeskolen kan være en øjenåbner i en tid med store skolediskussioner.
"Måske burde alle tage en tur gennem folkeskolen igen, for alle lader til at have en holdning til den", siger lærer Silke Stamer.
Forskellige vinkler er et gode Det er ikke kun Silke Stamer, der kan se det positive i at inddrage personer i undervisningen, der har en helt anden baggrund end læreren. Ifølge Kongevejens Skoles leder Gitte Lohse er det netop en af mest givtige fordele ved de seniorfrivillige.
"Hvis man får fat i mennesker, som er aktive og klar over, at de bliver en del af en skole, der kører derudaf, så er det fantastisk. Initiativet gør, at børnene får kontakt til mennesker på en helt anden alder end dem selv, og de ældre har en anden livserfaring end de helt unge, der ellers kommer ud i klasserne", siger leder Gitte Lohse.
Prikken over i'et Selvom alle parter, lærere, leder, ældre og elever lader til at være glade for seniorordningen, så er man på Kongevejens Skole ikke blinde for, at diskussionen om de såkaldte undervisningsassistenter, der frivilligt indgår som en del af undervisningen, har hersket de senere år.
"Det her skal give merværdi for alle. Det må ikke blive en erstatning for lønnet arbejdskraft, og det bruger vi mange kræfter på at fastholde både over for de andre lærere og over for de ældre. Kirsten må for eksempel ikke tage vikartimer alene. De frivillige skal være flødeskummet", forklarer Gitte Lohse.
Lærerkredsen vægrer sig Lyngby-Taarbæk Lærerforenings formand Ole Porsgaard er tilfreds med det nuværende forløb. Han vil dog ikke udelukke, at det kan blive problematisk for lærerkredsen at støtte op om projektet, hvis det nærmer sig brugen af deciderede undervisningsassistenter.
"Vi har ikke det store problem med de hjælpende hænder, som det ser ud til at fungere lige nu. Men perspektivet i kommunens plan om at brede det til alle kommunens skoler kan godt bekymre os. Hvis hensigten er, at frivillige skal overtage professionelle og lønnede læreres arbejde, så frygter vi et kvalitetstab i undervisningen", siger kredsformand Ole Porsgaard.
"Der er mange, der prøver at komme ind i folkeskolen i dag. Vi har ikke noget imod frivillighed som sådan, og de frivillige kan måske give børnene en oplevelse, men de har ikke de samme perspektiver på undervisningen som lærere", tilføjer han.