Herdis Henriksen er lærer på Nyborg Heldagsskole. Klik på næste billede. foto Hung Vu
En kop te alene
”Jeg er med i legen med eleverne. Det er en pause for mig. Men hvis jeg har brug for lige at tanke op, så kender min teammakker mig godt og går ud med børnene, mens jeg lige tager en kop te alene”, fortæller Herdis Henriksen, lærer på Nyborg Heldagskole.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Da jeg begyndte her på skolen, syntes jeg, det var svært ikke at have frikvarter og ikke kunne lære mine kolleger at kende. Men hurtigt blev vi meget åbne overfor hinanden i teamet og med kollegerne på gangen. Vi hjælper hinanden, og vi kender hinanden".
"Når vi har succes med børnene, så er skuldrene nede, og det hele kører. Intet når at blive et problem. Men for eleverne er det tilladt at gå i sort en gang imellem. Når vi fornemmer, at de har brug for en pause, får de det, og så finder vi ud af, hvad problemet er. Mange af vores elever har oplevet frikvarteret som et problem i folkeskolen. De føler mere frihed her end de egentlig har, fordi vi her har struktur på alt. Også på frikvarteret. Alt er aftalt. Hvem der laver hvad og med hvem".
"Når jeg skal slappe af, skal jeg helst være ude - i haven, i naturen, på kajakkursus hvor svanerne flyver lige hen over mit hoved. Dér finder jeg ro".