Det evigt tilbagevendende svar fra garvede til nyuddannede håndværk og designlærere, der stiller spørgsmål, er; "Har du tjekket 'Når klokken ringer'?". Men det er ikke, fordi de dermed tror, at hæftet er den hellige skrift, der løser alle problemer, for det er kun en del af de spørgsmål, man kan stille til det nye fag, som bliver besvaret i vejledningen. Og det er ikke kun de nyuddannede, der bliver i tvivl. For nyligt kørte en lang diskussion i håndværk og designlærernes facebookgruppe, fordi en lærer stillede spørgsmålet:

"Maskiner i træværkstedet. Jeg har nu undersøgt det, jeg synes jeg kan, men jeg er stadig ikke helt klar over reglerne for alle maskiner i et træværksted. Er det rigtigt forstået, at elever i 10. klasse ikke må bore med et bor over 8 mm med en håndholdt skruemaskine? Må elever bruge sømpistoler? (altså med en kompressor), og hvorfor i alverden må de bruge en bænksliber, men ikke en håndholdt båndpudser? Har en af jer en kilde eller kendskab til noget lovtekst, hvori der er beskrevet alle maskiner og værktøj til elevbrug? (Jeg har læst "når klokken ringer")".

"Når klokken ringer" - nu opdateret til håndværk og design

Spørgsmålet har indtil nu affødt 59 kommentarer, og flere undrer sig over vejledningerne.

Lærer Rasmus Ricki Christensen, som har undervist i mange år i sløjd og også på avancerede valghold i udskolingen, henviser til et skema, der hører til "Når klokken ringer", hvor alle maskiner er sat ind i forhold til klassetrin.

"Men det er kun vejledende, for der er kæmpe forskel på, hvad eleverne kan håndtere. I skolen inddeler man jo eleverne efter alder, men der er stor forskel på, hvor kognitivt og motorisk udviklede de er. Jeg hænger altid fagteksts udgave af skemaet op og fortæller dem om det, men så dispenserer jeg ud fra elevens muligheder, hvilket der står, at man kan. Så er det selvfølgelig mit ansvar, at det foregår forsvarligt"

Overordnet synes han, at vejledningen er fin, men der er da dele, som han er uenig i. Han ville fx aldrig sætte elever til at bruge en bænksliber - den bruges for ham primært til at slibe værktøj, og det gør han selv. Han lærer  heller aldrig sine elever at bruge en skivepudser før 5.klasse, selvom de allerede ifølge "Når klokken ringer" må det fra 4.klasse, fordi han mener, der er for stor risiko. Andre ting lærer de at bruge  før skemaet anbefaler det.I forhold til sømpistolen, som den anden lærer spørger til på facebook, mener Rasmus Christensen, at grunden til, at den ikke er nævnt i vejledningen er at ingen under normale omstændigheder ville bruge sådan en i undervisningen, og vejledning dækker kun det meste almindeligt brugte værktøj og maskiner. Han har dog faktisk selv haft et par elever fra 8.klasse, som fik lov til at bruge en på et tidspunkt, men først efter grundig instruktion.

"Jeg synes, det er fint, at der ikke er regler, men en vejledning. Men jeg kan virkelig godt forstå, at det er svært for de nyuddannede - og jeg er helt uforstående over for de steder, hvor de ikke engang har fået maskinkursus på uddannelsen. Så har de jo ikke en chance".

Læreruddannere i h&d: Valgfaget gør sikkerhedskursus uundværligt

Det er i sidste ende skolelederens ansvar

I Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bekræfter de, at "Når klokken ringer" er vejledende og fortæller, at den er udarbejdet på baggrund af arbejdsmiljølovgivningen. De fortæller også, at det er skolernes arbejdsmiljørepræsentant, tillidsmand og skoleleder der i samarbejde sørger for at retningslinjerne følges og skolederen har det endelige ansvar for sikkerheden, og henviser til formuleringen om ansvar i "Når klokken ringer".

"Det er skolelederens ansvar, at den lærer, der underviser, har de fornødne kompetencer til at undervise, anvende værktøj og maskiner samt er vidende om de risici, der kan være ved arbejde. Anvendelsen af maskinerne i faget håndværk og design er ikke underlagt Arbejdstilsynets krav om, at den pågældende medarbejder skal have gennemgået en særlig uddannelse. Det følger dog af reglerne, at medarbejderen skal have den fornødne viden og være tilstrækkeligt oplært, uddannet og instrueret i anvendelsen af maskinerne. Heraf følger at f.eks. vikarer der ikke har erhvervet sig forudsætningerne for anvendelse af maskiner ikke må tage sådanne i anvendelse i undervisningen". 

Plastic kan være ret farligt

I fagets formål står, at "Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer". Og med det nuværende fokus på genbrug, affaldssortering og plastspild, er der kommet nye sikkerhedsspørgsmål til. For må og kan man arbejde med at smelte plast om sammen med eleverne?

Da Professionshøjskolen Absalon i september holdt en konference om det nye valgfag, var overskriften på en af workshoppene "Fra plast til nyt produkt i hårde materialer", og underviserne gav lærerne en introduktion til, hvordan man kan smelte affaldsplast om til nye produkter.

Også her var spørgsmålene mange. Nogle var klar til at prøve de nye metoder med det samme, mens andre var skeptiske i forhold til, om det kunne lade sig gøre at holde sig inden for de temperaturer, som underviserne understregede er nødvendige for at undgå giftige dampe. Og mon det virkelig er rigtigt, at man kan gå til madkundskabslærerne og forsikre dem om, at det ikke ville skade hverken deres blendere eller deres ovne at granulere og smelte plast?

Fysik-kemi-lærere bliver klogere på plastik

Rasmus Ricki Petersen, som i mange år har eksperimenteret meget med materialer, er meget skeptisk over for at smelte plastic med elever.

"Jeg har arbejdet med at skære og bøje i plexiglas, men også her skal man være meget opmærksom på, hvor varm plasten bliver, specielt når man varmebøjer den. Det kræver ordentlig udluftning og de rigtige forudsætninger. Og at begynde at smelte plast med 24 elever, det ville jeg aldrig gøre. Lige meget hvor meget du forklarer, så er der altid nogle, der gør noget andet, end de har fået at vide, og forskellen fra 100 til 120 grader kan give nogle virkelig giftige dampe. Det kan være rigtigt, rigtigt farligt, hvis du ikke ved, hvad du laver".

Hver gang han tager et materiale i brug, som han ikke har arbejdet med tidligere, går han til materialets datablad, hvis et sådant findes og læser det grundigt. Nogle gange skal man til producentens hjemmeside og ellers må man google efter det mest beskrivende, man nu engang kan finde. Men det er nødvendigt, mener han.

"Det gælder jo også metal. Jeg havde for eksempel for nyligt et eksempel, hvor det viste sig, at det billige aluminium indeholder meget mere bly, og derfor kommer over grænseværdierne for, hvad der måtte bruges i en folkeskole, selvom det er små mængder der er tale om. Men det var firmaet der solgte det, som oplyste mig om det, og ikke engang viden jeg havde på forhånd. Så det er virkelig vigtigt at tjekke op materialer, som man bare har den mindste tvivl om".

Spørger man ministeriet, hvor lærerne skal finde svar på spørgsmål om undervisningens sikkerhed, lyder svaret "Når klokken ringer". Og specifikt i forhold til genbrug af plastik henviser de til side 64-65 i vejledningen, hvor der står: "Plastik bør ikke opvarmes".