Frederiksberg-lærere får supervision og coaching
Frederiksberg Kommune har afsat 2,1 mio. kr. på budget 2012 til et kompetenceudviklingsforløb for lærerne med supervision og coaching.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg forventer, det vil højne kvaliteten af den undervisning, der allerede nu foregår på et højt niveau. Udviklingsprojektet her handler i bund og grund om at give lærernes de bedste forudsætninger for at kunne undervise eleverne, så eleverne lærer mest muligt. Vi har fantastiske lærere på vores skoler, men alle professionelle har brug for nye input en gang imellem. Denne nye metode, der sikrer feedback og coaching, vil give inspiration og nyt brændstof - fagligt såvel som personligt - for vores lærerne", siger formand for kommunens undervisningsudvalg Margit Ørsted.
Coachingforløbet går i gang til efterår og fortsætter ind i 2013 og omfatter alle lærere på kommunens skoler. Særligt uddannet personale vil supervisere lærerne i undervisningen og derefter give feedback og coaching, oplyser Frederiksberg Kommune.
Sådan lærer du at lede klassen