Michael Friis Pedersen valgte lærerarbejdet til efter ti år i det private erhvervsliv. Det er ikke kun matematikken, der gør ham glad for sit arbejde. Han ser det også som et privilegium at kunne være med til at danne børn og unge

Matema10klærer med stort M

Han er vild med at undervise i matematik og elsker samværet med eleverne samt kerneydelsen i skolen: Undervisningen.Michael Friis Pedersen er lærer på Byskolen i Svendborg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Geometri, algebra og andengradsligninger. Det er noget, der kan få øjnene til at lyse på en helt speciel måde hos Michael Friis Pedersen. Han er matematiklærer med stort M, og han er rigtig glad for titlen som lærer. Jovist, der er også kedeligt arbejde i at være lærer, men alt det gode - undervisningen, eleverne, samværet med kollegerne - fylder heldigvis så meget mere.

»Det er træls at lave 140 elevplaner, når man føler, at kvaliteten ikke bliver god nok, fordi der ikke er tid til at gøre det ordentligt. Men alt det gode i lærerarbejdet opvejer rigeligt det dårlige. Samtidig skal man huske, at alle job har funktioner, som ikke er spændende. Så jeg må sige, at jeg elsker at være lærer«, siger Michael Friis.

Han er 45 år og i gang med sit andet år på Byskolen i Svendborg. Her underviser han 1. klasse i matematik, 7. i tysk, geografi og matematik og 9. i kristendomskundskab, matematik, geografi, og han er glad for det hele, men brænder især for matematikken.

»Det med at kunne regne tingene ud og nå frem til et facit tiltaler mig«.

Noget, der kan gøre ham rigtig glad, er da også, når matematikkens læresætninger bliver til erkendelse hos børnene.

»Som matematiklærer skal man passe meget på med, at eleverne ikke udelukkende lærer 'håndværket' - teknikkerne - og ikke får forståelsen med. Undervisningen lykkes først, når jeg kan se i øjnene på Kristian i 1.a, at nu har han virkelig forstået, hvad 'de gode venner' er - de tal, der tilsammen giver 10«.

Det er første gang, Michael Friis har en 1. klasse i matematik. Men det er et ønske, han har haft i flere år.

»For mig vil det være en personlig tilfredsstillelse at kunne føre en klasse hele vejen op. Tidligere har jeg udelukkende overtaget klasser, og her har jeg oplevet, at eleverne havde nogle huller i deres viden. Nu har jeg selv ansvaret. Det er jeg utrolig glad for«.

Lærerarbejdet er et tilvalg

Det er ikke kun matematikken, der gør Michael Friis glad for sit arbejde. Generelt ser han det som et privilegium at få lov til at undervise og være med til at danne børn og unge til hele mennesker i det danske samfund.

»Dialogen og samværet med eleverne er noget helt specielt, og det gør mig glad, når min 9. klasse og jeg har en engageret diskussion om en vigtig politisk begivenhed. Jeg bliver også glad efter en snak med en dreng i 1. klasse, der af og til går ind i sig selv og græder, og det så lykkes mig at trøste ham, så han ikke taber ansigt over for de andre«.

Energien får Michael Friis i dialogen med eleverne, men også ved at dyrke sport, få sovet otte timer om natten og hive stikket helt ud i weekenden.

»Det kræver meget af én som person at være lærer, fordi det er nødvendigt, at du hver gang går ind i klassen som et åbent menneske og ikke som en undervisningsrobot. Så for mig er det vigtigt at få ro på i weekend­erne, derfor forbereder jeg mig heller aldrig om søndagen, og på samme måde tager jeg heller ikke telefonen efter klokken 21 om aftenen«.

Glæden ved at være lærer tror han også kommer fra, at han har været meget bevidst i sit valg af lærerarbejdet. Før eksamensbeviset blev en realitet på Københavns Dag- og Aftenseminarium i 2002, arbejdede han i ti år på kontor hos Dansk Landbrugs Grovvareselskab på Axelborg i København.

»Det er ikke et kald for mig at være lærer. Jeg vil heller ikke kalde det en drøm. Jeg havde bare altid godt kunnet tænke mig at blive lærer og have med børn og unge at gøre«.

Så Michael Friis var 34 år, da han begyndte på læreruddannelsen, og var med på det første hold med fire linjefag. For hans vedkommende faldt valgene på matematik, tysk, geografi og dansk.

»Så jeg var 38 år, da jeg første gang stod på egne ben i min første klasse. Den altid vanskelige begyndelse for nyuddannede lærere kunne jeg altså stå igennem med noget mere livserfaring end så mange andre. Men samtidig skal det også siges, at min første skole - Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg - sørgede for den nødvendige opbakning. Lederen bakkede op, kollegerne gav mig god støtte. Og så havde skolen en mentorordning for nyuddannede«.

Matematikkens glæder

Matematik har fyldt mest på skemaet alle årene, og for at eleverne skal have mulighed for at blive lige så glade for matematik, som Michael Friis selv er, forsøger han hele tiden at inddrage noget konkret i undervisningen. Der bliver arbejdet med centicubes og klippet geometriske figurer. På ture rundt i byen, hvor eleverne i 1. klasse skal udpege trekanter, kvadrater og rektangler på Svendborgs bygninger, bliver geometrien gjort levende og konkret. For at anskueliggøre begreber som valuta og problemregning hiver han de store elevers ferierejser og tøjindkøb under udsalg ind i undervis­ningen.

»Jeg prøver at give aha-oplevelser og skabe glæde ved matematik. Men jeg anerkender, at det kan være vanskeligt, når en elev spørger mig, hvad i alverden hun skal bruge det her til, når hun vil være frisør. Selv elsker jeg matematik og har gjort det lige siden min egen skolegang«.

Det er intet under, at Michael Friis Pedersen bliver glad, når fire elever fra 1.a allerede på trappen råber:

»Juhu, Michael, vi skal have matematik«.

Otte ud af ti lærere er tilfredse

Lærere er generelt tilfredse med skolehverdagen. Det viser en rundspørge, som Danmarks Radio har foretaget blandt 9.221 lærere, fortalte folkeskolen.dk den 23. februar.

Hvor tilfreds er du med tilværelsen som lærer, helt generelt? blev der spurgt. Tallene er i procent.

Tilfredse lærere

De tre vigtigste grunde

Forholdet til eleverne: 92,1

Glæden ved at undervise: 91,8

Forholdet til kollegerne: 85

De tre mindst vigtige grunde

Det fysiske arbejdsmiljø: 4,4

Lønnen:4,3

Anseelsen i befolkningen: 1,1

Utilfredse lærere

De tre vigtigste grunde

Anseelsen i befolkningen: 59,9

Det fysiske arbejdsmiljø: 50,6

Lønnen: 43,8

De tre mindst vigtige grunde

Glæden ved at undervise: 18,9

Forholdet til eleverne: 17,6

Forholdet til kollegerne: 6

Jeg bliver glad

... Når jeg kommer ind i 9.a og siger godmorgen, og Peter så siger: 'Du er bare sådan et positivt menneske med den måde, du kommer ind på'«.

... Når jeg kommer ned på lærerværelset efter to mindre gode timer, og jeg så har nogle kollegaer, jeg kan sparre med og snakke med om problemerne«.

... Når jeg går til skolens leder og taler om en elev, som jeg har problemer med, og jeg så bliver hørt på og forstået. Derfor er det godt, at lederen er læreruddannet, for det betyder, at hun selv har prøvet at have elever, der var svære at hamle op med, så hun kan bakke mig op«.

Det giver mig energi

... At jeg hele tiden holder fast ved at tænke positivt. Hvis man først begynder at tænke negativt, kan det hurtigt blive en dårlig spiral«.

... Når undervisningen lykkes, så det rykker for eleverne«.

glæden ved at være lærer

Befolkningens manglende anerkendelse af lærernes arbejde gør ondt. Men det kan ikke overskygge glæden ved at være lærer. I de følgende uger sætter Folkeskolen fokus på det positive og ser på, hvad det er, der giver glæde og energi i skolens hverdag.

»... alt det gode i lærerarbejdet opvejer rigeligt det dårlige. Samtidig skal man huske, at alle job har funktioner, som ikke er spændende«. Michael Friis Pedersen»Det er ikke et kald for mig at være lærer. Jeg vil heller ikke kalde det en drøm. Jeg har bare altid godt kunnet tænke mig at blive lærer og have med børn og unge at gøre«. Michael Friis Pedersen