Jeg frygter, at rådhuset snører os igen. At vi kommer til at arbejde endnu mere gratis.

Sådan lød et udsagn fra en kvindelig lærer, da Bjergsted Kommunes lærere og børnehaveklasseledere var samlet til møde om projekt Bedre Trivsel. Udtalelsen kom i forbindelse med en diskussion for og imod teamarbejde og selvstyrende team.

Mødet fandt sted på Svebølle Skole, hvor først skolens ansatte fik et sammendrag af, hvad de havde fortalt konsulenterne fra Ambios, og bagefter var der fællesmøde om, hvordan projektet kan fortsætte.

Konsulenterne Jonas Kold Dhyrbye og Hans-Henrik Grieger fortalte på mødet, at lærerne samlet oplever en stigning i antallet af børn med vanskeligheder. Det presser dem. Desuden oplever de, at mødestrukturen er for slap, der er for lidt tid til at diskutere pædagogik, for lidt mulighed for at være spontan, fordi alt skal planlægges et år forud, og at de efterlyser et bedre samarbejde med kommunen.

Lærerne er generelt tilfredse med skoleledelsen, de kunne godt ønske sig en seniorpolitik, og så er lærergruppen meget delt, når det handler om teamarbejde.

Det sidste punkt kom til at fylde meget på mødet.

'Nogle af jer problematiserer teamarbejdet ved at sige, at man gør det samme, som man plejer, det bliver bare kaldt noget nyt. Andre fremhæver det gode i, at samarbejdet forpligter', sagde Jonas Kold Dhyrbye.

Under fremlæggelsen var der stille lytten, en enkelt strikkede, men ingen tog ordet. Det ændrede sig dog, da alle punkter var gennemgået.

'Vi er delt i to på lærerværelset, og det er tungt nogle gange', sagde en lærer.

'Det betyder også, at vi beslutter noget, som vi så ikke altid fører ud i livet. Hvis én er syg, 'vinder' den anden lejr, og så sker der intet, fordi vi jo ikke er enige om beslutningen', sagde hun og understregede, at der egentlig er en god kollegial stemning på skolen. Og at man godt vil diskutere med hinanden. Når der er tid til det.

Selvstyrende eller ej

'I et selvstyrende team bestemmer lærerne selv, hvornår de arbejder, og bestemmer selv indholdet i timerne', fortalte én.

'Men det kræver en god helhedsplan', mente en anden.

'Det har vi ikke råd til'.

'Det fører jo til en faseopdelt skole'.

'Det behøver det ikke. Vi kan da godt gøre det her, der er bare nogle konsekvenser ved det'.

'Måske var folk ikke så meget syge, hvis de bestemte mere selv', mente én.

'Indimellem holder vi teammøder, fordi vi får tid til det og derfor synes, at vi skal'.

'Jeg kan altså ikke overskue konsekvenserne af dette'.

Debatten var i gang. Nogle mente, at det var at gå tilbage til den gamle model, andre at denne form giver mere frihed til at tage spontane initiativer med eleverne. Flere påpegede, at det ville være at køre decentraliseringen helt ud, og at det ville betyde mere gratis arbejde fra lærernes side.

Konklusionen blev, at det må man diskutere videre. Skolelederen fortalte, at syv lærere nu deltager i et kursus om teamarbejde.

Måske skal teamarbejde være emnet for en arbejdsgruppe senere. Den skal så også se på muligheden for faste mødedage for de enkelte team, så man undgår ventetid. Netop dét er nævnt som en stor belastning af lærerne.

Temauger var et andet debatpunkt. Skolelederen nævnte, at dér var lærerkollegiet også delt. Nogle vil gerne have temauger, andre ikke.

En mente, at temauger bliver meget bundne, fordi man ikke selv kan vælge, hvad man vil arbejde med, og hvem man skal være sammen med. Debatten mundede ud i, at en gruppe kunne se på strukturen i en temauge. Fordi det nok er strukturen, det går galt med.

Børnenes trivsel vigtigst

Konsulenterne sagde, at der er sket meget på det år, der er gået, siden projektet begyndte. På Bregninge-Bjergsted Skole arbejder man med supervision. På både Firhøjskolen og Svebølle Skole har man etableret en slags observationsklasse til akut brug. På Svebølle Skole er pauserne blevet længere, hvilket betyder, at lærerne kan bruge dem til noget. Og forskellige studiekredse og arbejdsgrupper er nedsat med konkrete emner.

På både Svebølle Skole og Firhøjskolen har lærerne peget på, at børnenes trivsel betyder meget for dem - faktisk mere end deres egen trivsel.

Børn med vanskeligheder og dårligt samarbejde med kommunens familieafdeling fylder en del for lærerne.

'Vores beslutning om en slags observationsklasse på to skoler er da sket på bekostning af noget andet. Men hvis det har givet os bedre trivsel, så har disse resurser jo tidligere været brugt forkert', sagde tillidsrepræsentanten fra Firhøjskolen.

Han kom også med forslag om, at de tre skoler kunne samarbejde mere. For eksempel havde alle tre skoler haft besøg af den samme foredragsholder. Det havde været billigere at slå sig sammen.

'Det er rigtigt, at det har kostet noget at få en observationsklasse på skolen', fortalte en lærer.

'Jeg havde tidligere deletimer i musik, hvilket gav mig et fagligt løft. Det må jeg undvære nu, men jeg er glad for observationsklassen'.

Fastholdelse af lærere

Flere havde i interviewene fremhævet, at de oplever et øget krav om dokumentation fra omverdenen. Nogle er glade for det, andre bryder sig ikke om det, de vil selv bestemme, hvordan arbejdet skal synliggøres.

'Ingen anden faggruppe end lærere skal kunne dokumentere, hvad de gør hvert minut i 1.924 timer', mente én.

Både de unge og de ældre læreres vilkår debatterede man. Resurser til følordninger mangler, mente flere. Og til en seniorordning. Lærerne har peget på, at to måske kunne dele et skema.

'Vi kan fastholde lærere på skolen ved at være til at holde ud at arbejde sammen med, men at fastholde lærere i Bjergsted Kommune - det kræver politikernes vilje og resurser', sagde en leder.

Bjergsted Kommune

Bjergsted Kommune er en landkommune på Vestsjælland. Sejerø er en del af kommunen. Der er fire skoler - Firhøjskolen, Svebølle Skole, Bregninge-Bjergsted Skole og Sejerø Skole.

Per 1. oktober 2000 var befolkningstallet på 7.769. Venstre har det politiske flertal i kommunalbestyrelsen.

Projekt Bedre Trivsel for lærere begyndte sidste år i november. Det handler om, hvordan man kan forbedre lærernes trivsel og arbejdsmiljø, hvordan man kan rekruttere og fastholde lærere. Projektets styregruppe består af kommunaldirektøren, borgmesteren, børne- og kulturchefen, kredsformanden, tre tillidsrepræsentanter og to konsulenter fra firmaet Ambios.

Styregruppen søgte penge til projektet i forskellige fonde, men fik afslag. Per 1. november søger gruppen støtte til projektet hos Arbejdstilsynets pulje for psykisk arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær. Første fase i projektet er ved sin afslutning. Ambios har afleveret en rapport med resultater af interview med skolernes lærere, børnehaveklasseledere, skolefritidsordningsledere og skoleledere. Folkeskolen skrev om projektet i nummer 14-15 i år.