Det er og vil altid være en rystende oplevelse at begynde som lærer i folkeskolen, siger seminarielektor Kirsten Krogh-Jespersen, Århus Dag- og Aftenseminarium.

Men hvis teamsamarbejdet på skolen fungerer ordentligt, og hvis den nye lærer deltager i opfølgning arrangeret af seminariet, kan det fjerne noget af chokeffekten, mener hun.

Gennem mange år har hun beskæftiget sig med læreres første år i folkeskolen. Hun er derfor ikke overrasket over at høre, at nye lærere synes, at de støder ind i mange problemer, men hun er aldeles uenig i, at en praktikperiode på et halvt år skulle være løsningen.

'Det er noget uforfalsket sludder. Jeg er selv fra en tid, hvor vi gik et halvt år på græs, og det kunne i alt fald ikke bruges til noget. Det er også noget sludder, at man arbejder på et for højt fagligt og pædagogisk niveau på seminarierne. Det er svært at leve med, at man som ny lærer bliver nødt til at slække på sine ambitioner. Derfor lyder forklaringen, at man ikke kan bruge det, man har lært på seminariet, men problemet ligger et helt andet sted. Der er tit for ringe muligheder for at sammenholde teori og praksis og dermed udvikle sig i lærerjobbet', siger hun.

Aldrig en afspejling

Kirsten Krogh-Jespersen er ikke den eneste repræsentant fra seminarieverdenen, der ser med skepsis på de nye læreres udmeldinger til Martin Bayer og Ulf Brinkkjærs undersøgelse (omtalt andetsteds på siden).

Næstformanden i Lærerseminariernes Rektorsammenslutning, rektor Tage Skovgaard Christensen, Ribe Statsseminarium, peger på, at der er grænser for, hvor tæt på virkeligheden læreruddannelsen kan komme.

'Læreruddannelsen kan aldrig blive en afspejling, fordi skolerne er forskellige. Det overser man tit. Man overser også, at læreruddannelsen løbende er blevet mere praksisorienteret. I dag er den så nær på, som det er muligt inden for rammerne af en professionsuddannelse', siger han.

De studerende, der har besvaret Martin Bayers og Ulf Brinkkjærs spørgeskemaer, er uddannet, før den nye læreruddannelse trådte i kraft. Derfor kan de af gode grunde ikke tage højde for den i deres svar.

'Med den nye lov er der indført praktikperioder hvert år, og i et af de to sidste studieår skal der være en praktikperiode på syv til ni uger, hvor den studerende får selvstændigt ansvar for undervisningen. Hvordan skoleperioden skal udformes, ved vi ikke endnu, men det er klart, at det imødekommer et eventuelt behov for mere praktik', siger Tage Skovgaard Christensen.

Den enslydende melding fra en række skoleledere, som Folkeskolen har henvendt sig til, er, at en del af de nye læreres problemer kunne løses, hvis der var et bedre samarbejde mellem seminarierne og skolerne. Det afvises af rektorsammenslutningens næstformand.

'Jeg kunne forstå, hvis det var blevet sagt for ti år siden. I dag er der en tæt sammenhæng mellem fag, pædagogik og praktik'.

Skolerne bærer et ansvar

Torben Bo Roswall, formand for Praktiklærerforeningen, er generelt forstående over for de nye læreres udmeldinger.

'De har ret i, at det halter. Seminarierne bør interessere sig mere for det, der sker i klasseværelset, og for den elevbaserede undervisning, så de nye lærere er didaktisk bedre forberedt på det, der lugter af børn. Seminarierne kan vise interessen ved at samarbejde tættere med skolerne ikke mindst i praktikperioderne, men det er også indlysende, at skolerne bærer et ansvar. De må sørge for, at der er den nødvendige teamstøtte, så de nye lærere fra begyndelsen kommer ind i varmen', siger han.

Han synes godt om ideen med at holde kontakt mellem seminariet og de nye lærere en tid, efter de er blevet færdige med uddannelsen, måske bør seminarierne oprette følgegrupper for alle nyuddannede lærere.

Skoleleder og skolelederkonsulent Jørgen Ussing, Våbensted Centralskole i Sakskøbing, mener, at det er skoleledelsens opgave at sørge for, at nye lærere kommer godt igennem deres jobstart.

'Det handler om at sørge for, at den nye lærer kommer ind i et velfungerende team, og om, at lederen følger op med samtaler, hvor den nye lærer har mulighed for at fortælle, hvordan det går i forhold til forældre, elever og kolleger', siger han.

Udtryk for dårlig ledelse

Skolelederkonsulent, skoleinspektør Helge Andersen, Skalmejeskolen i Herning, mener, at det er udtryk for katastrofalt dårlig skoleledelse, hvis nye lærere får skema-skraldet og skolens hadeklasser. Han tror dog ikke, det er særlig udbredt.

'Jeg tror heller ikke, det er særlig udbredt, at man på seminarierne ikke har forståelse for, at de studerende skal ud og undervise i folkeskolen, men der er stor forskel på den ballast, de studerende får i løbet af deres uddannelse, og vi har med jævne mellemrum studerende på skolen, der på seminariet er blevet præsenteret for et skolesyn, der var tidssvarende for 25 år siden. Det er dybt godnat, hvis nye lærere ikke forstår, hvad undervisningsdifferentiering og procesorienteret undervisning er', siger han.

Generelt er samarbejdet mellem skole og seminarium mangelfuldt, men Helge Andersen peger på, at det er et problem, der har brodden vendt i begge retninger, og at det for begge parter blandt andet handler om, at det kniber med tid.

Skolekonsulent og skoleinspektør Birgitte Nybo Jensen, Slotsmarkskolen i Holbæk, maner i det hele taget til besindighed.

'Det er useriøst at sige noget generelt om de nye læreres situation og om forholdet mellem seminarier og skoler. Realiteternes verden kan være barsk, og jeg kan godt forestille mig, at nye lærere føler, de har en række problemer, men det er min oplevelse, at man overalt gør, hvad man kan for at finde de bedste løsninger', siger hun.-Jan Kaare er freelancejournalist

Erfaringsgruppe

Århus Dag- og Aftenseminarium har de sidste to år gennemført et forsøg, hvor to hold nybagte lærere har deltaget i en erfaringsgruppe, der på seminarer og via Internet har diskuteret de nye læreres oplevelser på skolerne og har sammenholdt deres erfaringer med den faglige og didaktiske viden, de har erhvervet på seminariet.

Undervejs i forløbet er de studerendes erfaringer både fra deres arbejde og fra erfaringsgruppen blevet evalueret ved hjælp af spørgeskemainterview, og de vil i løbet af kort tid blive sammenlignet med de erfaringer, resten af årgangen har fået i arbejdslivet.

En af initiativtagerne til forsøgene, seminarielektor Kirsten Krogh-Jespersen, oplyser, at deltagerne i forsøget har oplevet, at erfaringsgruppen har gjort det lettere for dem at klare overgangen fra seminarium til folkeskole, og at de har kunnet bruge den til at holde fast ved de pædagogiske idealer, de havde, da de forlod seminariet. Efter det første turbulente år har de hurtigt kunnet opbygge deres faglige stolthed og kunnet se lyst på lærergerningen.

Erfaringerne fra forsøget vil blive publiceret i to rapporter.

Ny lov

Den lov, som de studerende, der indgår i Martin Bayers og Ulf Brinkkjærs forskningsprojekt, har været underlagt, er siden blevet afløst af en ny lov om uddannelse af lærere til folkeskolen. Den nye lov lægger mere vægt på praktik og dermed på i højere grad at lette overgangen fra seminarium til folkeskole. I alt er der afsat 0,60 årsværk til praktik.

'§ 5. Stk. 1. Praktikken omfatter undervisningstimer med børn og deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere, og desuden undervisning af de studerende ved praktikstedets lærere. Praktikken koordineres af seminariet med de øvrige dele af uddannelsen.

Stk. 2. Den studerende skal have praktik i alle de valgte liniefag og i alle fire studieår. Praktikken finder sted i folkeskolen og så vidt muligt også i andre skoleformer.

Stk. 3. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres i 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller efterskole.

Stk. 4. Praktikkens nærmere placering i hvert studieår og dens indhold, omfang og tilrettelæggelse skal fremgå af studieordningen, jf. § 20'.

(Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen.)