Nyuddannede lærere ønsker sig mere praktik i løbet af uddannelsen til lærer.

Det er et af resultaterne, som forskerne Martin Bayer og Ulf Brinkkjær foreløbig er nået frem til i en undersøgelse af nyuddannede læreres erfaringer efter ét og to år.

De unge lærere støder hurtigt ind i problemer, når skolehverdagen begynder for dem, fortæller Martin Bayer.

'Det første forældremøde og i det hele taget den første forældrekontakt er en svær hurdle for dem. En af de unge fortæller, hvordan han blev overfuset af et forældrepar ved det første forældremøde. Det var han slet ikke forberedt på', siger Martin Bayer.

De unge føler sig også uforberedte på, hvor stor en del af lærernes tid der bruges på andet end undervisning.

'En svensk undersøgelse har vist, at kun 30 procent af lærernes tid på skolen bruges på egentlig undervisning. Resten går til møder, administrative og sociale opgaver, samt hvad man kunne kalde opdragelse. Tallet svarer til danske forhold, men det kommer bag på de unge, at skolehverdagen er sådan', siger Ulf Brinkkjær.

De nyuddannede i undersøgelsen mener derfor, at længere praktik kunne dæmme op for nogle af problemerne. Ulf Brinkkjær og Martin Bayer er ikke sikre på, at det er løsningen.

'Det er et tidstypisk svar fra de unge, at et problem løses ved mere uddannelse, men måske er det noget andet, der skal til', siger Ulf Brinkkjær.

'Pædagogerne, som vi også har med i undersøgelsen, har et halvt års sammenhængende praktik i deres uddannelse, de er til gengæld meget glade for, at de har et helt år uden praktik, hvor de kan fordybe sig i deres studier. Så måske drejer det sig om, at græsset er grønnere på den anden side af hegnet'.

Synk eller svøm

En kendsgerning er det imidlertid, at mødet med folkeskolen er barskt for mange af de unge. Der er også stor forskel på, hvordan de modtages. På nogle skoler praktiserer man et 'synk eller svøm'-princip, andre steder er kollegerne meget åbne og hjælpsomme, fortæller Martin Bayer.

'De unge har som oftest ingen indflydelse på deres skema det første år. Det betyder, at de får 'skraldet', fag, de ikke er kvalificerede til, og som er svære at besætte ved fagfordelingen. Tit får de også skolens 'hadeklasse', klassen, som ingen lærer vil have. Der kommer de virkelig til at stå deres prøve, dels i forhold til de ofte meget kritiske forældre, dels i forhold til elevernes problematiske opførsel', siger han.

Mange af de nyuddannede oplever heldigvis, at kollegerne gerne vil snakke med dem om deres vanskeligheder, men grundlæggende er problemet jo deres eget. De skal selv klare det, bestå deres duelighedstest ude i klasserne, og det virker, siger Martin Bayer.

'De allerfleste består, men de føler også, at det er meget hårdt'.

Niveauet er for højt

De unge har generelt været meget glade for deres tid på seminariet. De føler, det var en udfordrende tid, hvor de lærte meget fagligt og kom til at kende mange mennesker.

Men samtidig mener de også, at der er mangler i uddannelsen.

'På seminariet foregår det hele på et niveau, der er vanskeligt at overføre til skolen. Det er ikke altid åbenlyst for de unge, hvordan de skal omsætte det, de har arbejdet med på et højt niveau, til det, de skal undervise i på folkeskoleniveau', siger Martin Bayer.

'En af de studerende mente eksempelvis, at man på seminariet brugte en del kræfter på at kunne regne i andre talsystemer, en viden, som hun har vanskeligt ved at se det relevante i i forhold til folkeskolen. En anden mente, at det er fint nok at læse Peter Høeg, men vanskeligt at bruge det i danskundervisningen i de mindre klasser'.

Som en af de nyuddannede udtrykte det:

'På tre uger i folkeskolen lærte jeg mere om begynderundervisning, end jeg havde lært i hele min seminarieuddannelse'.-Susanne Andersen er freelancejournalist