Et godt fritidsliv har man selv ansvar for, men stress må ikke bare blive den enkeltes ansvar.

Det mener Gitte Daugaard, rejsende konsulent i, hvordan man kan forhindre stress på arbejdspladsen. Man skal føle, at der er fred, og at man ikke konstant står til rådighed. For et arbejde bør ikke flyde ud over fritiden.

»Stress fylder meget på lærerværelserne. Det bliver let en negativ spiral, der kører, fordi lærerne oplever meget pres udefra - fra politikere, medier og forældre - og meget lidt anerkendelse for deres arbejde«, siger hun.

»Men lærerne yder et kanon stykke arbejde. De rummer meget - også de lidt skæve - og de er oppe imod mange holdninger. Dét tynger, og så har man en tendens til at rykke sammen og blive negative. Men det dur ikke. Vi skal ikke sælge smilekurser, men vi skal finde en positiv vinkel på arbejdet«.

Efter blandt andet at have beskæftiget sig med psykisk arbejdsmiljø seks år i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd har hun oprettet sit eget konsulentfirma Luama, hvor det især er lærere og sygeplejersker, hun arbejder med. Hun er også forfatter til et hæfte »Stress i skolen«, som Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning udgiver om nogle måneder.

Ingen entydig definition

Gitte Daugaard mener, at det både er godt og skidt, at der tales så meget om stress. Det er godt, at det ikke er forbudt at tale om, men skidt fordi der er meget uklarhed om, hvad stress er. Man behøver ikke at være stresset, fordi man har travlt i en periode.

»Der findes ikke en entydig definition på stress. Der er meget, der stresser alle mennesker, men vi har også hver især noget bestemt, der påvirker os særligt«.

»Vores arbejde indeholder meget utydelighed i dag, og det er stressende. Alligevel er det stadig et plusord for den enkelte, at man selv tilrettelægger arbejdet. Flere kalder det endda for indflydelse. Men hvis vi er pressede, usikre på opgaven eller har for store ambitioner, kan det blive en pseudofrihed«, siger hun.

»Vi er gode til at piske os selv, hvis vi får frie hænder. Tage skylden på os og mene, at det bare er os selv, der ikke har planlagt godt nok«.

Gitte Daugaard taler om forestillingen om at være stærk og svag. Vi vil alle være stærke, magte det hele og køre derudad. Ingen ønsker at være svage, og derfor bliver det så svært at bede kollegerne om hjælp.

»Alle kan blive stressede, men vi kan se, at nogle bliver det lettere end andre - de ærekære, dem med ambitioner. Og det er jo egenskaber, vi gerne vil have på arbejdspladsen«.

Ikke kun et individuelt problem

Man kan godt mærke på kollegerne, når de er stressede. De er mere trætte, triste og bliver måske lettere vrede, er mere sårbare, ændrer adfærd, ryger og drikker mere og har måske søvnproblemer. Nogle graver sig ned i arbejdet. Så er det vigtigt at tage fat i hinanden og sørge for, at ingen får lov at sejle sin egen sø. Det er både kolleger og chefer, der bør gribe ind.

Gitte Daugaard mener, at man skal passe på med at oprette kurser mod stress.

»Antistress-kurser virker som panodiler mod hovedpine. Måske kan nogle have glæde af et kursus, men det understøtter, at det er dit eget ansvar at klare din stress, og sådan må det ikke være. Det er ikke kun et individuelt problem«.

Nogle har brug for hjælp til at få struktur på opgaverne.

»Det er vigtigt at gøre noget ved det, der provokerer den enkeltes stress. I fagbevægelsen har man været bange for at tage fat i den enkeltes problemer og tale om det individuelle. Vi har talt om statistik, en overordnet stresspolitik og ment, at vi må organisere os ud af det, men så kommer det ofte kun til at handle om at få flere resurser. Og så er det, at vi lader hinanden i stikken«, mener hun.

»Vi skal tale om resurserne, om at der skal være balance mellem dem og kravene, men vi skal også tale om det psykiske arbejdsmiljø i hverdagen. Hvis vi vil forebygge stress, må vi forholde os til virkeligheden og til skævheden i hverdagen. Fordele opgaverne bedre og støtte lederne i dét«.

Tag diskussionen

Gitte Daugaard taler for, at arbejdspladsen formulerer en stresspolitik.

»Men det er for at få diskussionen. Det er vigtigt at tale om, hvorfor en opgave skal gøres, hvordan og hvem der skal være med. Fordi den diskussion viser, hvor problemerne ligger. Det dur ikke bare at skrive seks punkter op i en stresspolitik, for belastningen føles forskellig fra skole til skole, så løsningerne er også forskellige«.

Hun nævner som eksempel, at nogle skoler har faste tider, hvor forældrene kan henvende sig til lærerne, mens lærerne på andre skoler nærmest står til rådighed til klokken 22.

»Som konsulent kan du ikke bare komme udefra og stille nogle regler op. Man skal være enige på skolen om reglerne, ellers risikerer man at splitte folk og sætte gang i en snak om, at nogle klarer mere end andre, og at nogle er dårlige kolleger«.

»Men det er vigtigt at tage diskussionen om, hvor meget der er op til den enkelte, og hvor meget arbejdspladsen har fælles regler om. Og resultatet af diskussionen skal kommunikeres videre til forældrene«.

Farlig stress

Det farlige ved stress er netop uklarheden om, hvornår man går fra bare at have travlt i en periode til at være ramt af stress.

»Stress kan i værste fald blive kronisk og udløse op til middelsvære depressioner. Og man skal have behandling, hvis man har en depression«, understreger Gitte Daugaard.

»Vi bliver heller ikke klogere af stress, for de små grå hjerneceller brænder af. Men det hjælper ikke at lægge sig under dynen, når man mærker stress. For så banker man bare angsten op. Men hvis man griber ind tidligt, kommer folk ret hurtigt på fode igen«.

Mange har også en tendens til at sige, at det er stress på hjemmebanen, der er årsag til trætheden, ikke arbejdet. Fordi de ønsker at klare det hele.

»Lederen kan påpege, at vedkommende jo selv tager flere og flere opgaver på sig. Og så bliver det som hamsteren, der drøner rundt i sit hjul«.

Lev i nuet

Gitte Daugaards råd imod stress er at give sig selv en pause, bede om feedback og hjælp og måske udarbejde en daglig arbejdsliste, hvor man også skriver alt det på, som ikke stod på listen, men som man fik lavet ekstra i løbet af dagen.

»Mennesket kan i modsætning til dyret både tænke frem og evaluere fortiden. Men når vi har problemer i en presset hverdag, så springer vi ofte tankemæssigt fra fortiden, hvor vi ønsker at have gjort noget bedre, og til fremtiden med alt det, vi mener, vi skal nå. Et godt råd er at prøve at leve i nuet. At være rummelig i forhold til sig selv og sine krav til sig selv. At være i nuet, fordi der er mere ro, når vi er i nuet«.

»Vi hører hele tiden, at vi skal kunne 'multitaske'. Alting skal gå så stærkt, men det er vigtigt at være der, hvor man er lige nu. Det kan man øve sig på«, siger Gitte Daugaard.

- mere end hver tredje lærer føler sig stresset.

- stress er medvirkende til 50-60 procent af de tabte arbejdsdage i Europa.

- Arbejdsmiljøinstituttet vurderer, at cirka en tredjedel af alt sygefravær skyldes arbejdsmiljøet og fortrinsvis det psykiske arbejdsmiljø.

- Kvinder ansat i undervisnings- og socialsektoren har højere risiko for at udvikle alvorlig stress og depression end kvinder inden for kontorfag.

- Hver tiende leder har stress i en sådan grad, at det påvirker helbredet.

Kilde: Gitte Daugaard