Muglugten slår én i ansigtet, allerede når man står et par meter fra indgangsdøren. Murene bærer flere steder præg af fugt, og foran døren til skolelederens kontor står tre spande midt i en brun fugtplet. Loftet ovenover er lettere sort, væggene har striber efter vand, og billederne på væggen buler af fugt.

Flere af bygningerne på Munkesøskolen i Kalundborg står spøgelsesagtige og mennesketomme. Elever og ansatte befinder sig i de mange pavilloner, der er stillet op rundt om skolebygningerne.

Skolen skal nedlægges efter kun 25 år. Højst sandsynligt skal den rives ned. Årsagen er skimmelsvampe i tag og mure.

I mange år har skolen haft problemer med nedsivende vand. Nogle gange har der endda været tale om nedplaskende vand i store mængder. Som en dag for nylig hvor der netop var installeret tre nye computere i et lokale. Plask, sagde det, og så var den ene død. En anden episode fandt sted på skolelederens kontor. Mens hun sad og arbejdede, forvandlede den ene væg sig til et vandfald. Lige ned i reol og papirer.

Bygget på giftgrund

Oprindeligt var skolen bygget med flade tage og tæpper på gulvet. Men allerede i 1985 - da den var 10-11 år - blev taget renoveret på grund af vandskader. En konstruktion med stålplader gav taget høj rejsning - men bygget oven på det fugtplagede gamle tag, og der var tale om en konstruktion, der slet ikke fungerede. Med dårlige materialer, underdimensionerede afløb og et tag, der ikke hang ud over det gamle, men netop lod vandet løbe i en kanal på det gamle tag.

Byggekonsortiet bag skolen er gået konkurs siden. Det samme er firmaet, der stod bag tagrenoveringen.

Tæpperne er revet af gulvene for længst, men lige lidt har det hjulpet. Personalet har fået det stadig værre på grund af det dårlige indeklima.

Byrådet har foranstaltet flere undersøgelser af fugtskaderne i løbet af årene, og efter de seneste tog de beslutningen om ikke at lappe mere på bygningerne, men nedlægge skolen i stedet. De mener simpelt hen, at bygningerne er for farlige at opholde sig i.

Da beslutningen var ved at blive taget, kom amtet med en interessant oplysning: Munkesøskolen er bygget på en giftgrund.

Indtil slutningen af 50'erne blev søen benyttet til losseplads, og ved siden af lå et gasværk. En forhøjet værdi af tungmetaller er fundet i jorden, ligesom en af boringerne viste, at der var gammelt affald på grunden.

Det betyder, at børnenes legeplads er blevet farlig. Og det har voldt nogle problemer, da pavillonerne skulle placeres, for nu måtte man ikke grave mere end få centimeter ned på grund af risiko for giftig jord.

Sumpen, svampen og rejepytten er da også betegnelser, der gennem årene er blevet brugt om området, hvor skolen ligger.

Et godt sagsforløb

Embedslæge Annelise Troest har udarbejdet flere rapporter om indeklimaet på Munkesøskolen. Hun har deltaget i den følgegruppe, der blev nedsat af kommunen, og hun har været med til at orientere forældre og elever undervejs i forløbet.

'Vi holdt møde for eleverne for at fortælle dem, hvorfor de skulle være ude i alle frikvarterer, og hvorfor det var vigtigt, at der blev luftet godt ud og gjort ekstra rent. De store elever stillede mange spørgsmål', fortæller Annelise Troest.

'Vi fortalte også, at hvis de havde det dårligt, skulle de henvende sig til sundhedsplejersken. Vi havde regnet med en strøm af henvendelser fra elever, men den udeblev. Jeg tror, at børnene måske ikke får de samme gener som de voksne, fordi de bevæger sig meget rundt. De er ude og inde, og de er sjældent i det samme lokale mange timer i træk'.

Embedslægen kan kræve en institution lukket, hvis der er beviser for, at det er sundhedsskadeligt at opholde sig dér. Det sker som regel kun, hvis der er tale om smitsomme sygdomme.

'Når det handler om indeklima og miljø, har vi ingen beviser. Der kan vi kun give vejledninger og anbefalinger', siger Annelise Troest.

Hun er tilfreds med sagens forløb og med at have deltaget i følgegruppen.

Annelise Troest har selv haft gener ved at deltage i møder på skolen.

'Efter et kvarter på biblioteket fik jeg svien i øjnene, tørre slimhinder og kradsen i halsen. Vi endte med at måtte flytte møderne, fordi mange havde de samme problemer'.

Skoleleder Karen Boesen fortæller, at et barn med allergi var meget syg og endte med at skifte skole. Han har det godt nu på den anden skole.

'To lærere har også valgt at flytte herfra. Den ene var allergiker i forvejen', siger Karen Boesen.

Selv får hun ofte trykken for brystet i løbet af dagen og ledsmerter. Hun lider også af træthed, der dog forsvinder, når hun har været hjemme i nogle timer.