Samlet vurderet udgør kombinationen af voldsrisiko og permanente psykiske belastninger en klar og betydelig risiko for de ansattes psykiske sundhedstilstand på kort og på lang sigt'. Sådan skrev Arbejdstilsynet allerede i 1997 om lærernes arbejdsmiljø på Abildgårdskolen i Odense. Siden da har lærerne via de gængse kanaler forsøgt at få hjælp til at tackle det psykisk belastende arbejdsmiljø og få de børn, som af skolepsykologerne vurderes som behandlingskrævende, ud af normalklasserne og ind i passende behandlingstilbud. Men efter sommerferien i år eskalerede problemerne med daglige voldsepisoder, og i torsdags fik lærerne nok. De nedlagde arbejdet, tog bladet fra munden og fortalte i medierne, at de havde brug for hjælp.

'Vi har opgjort i vores virksomhedsplan, at vi har 28 behandlingskrævende børn siddende her - børn, der er for belastende til behandlingsinstitutionerne. 24 af dem går i almindelige klasser. Nu ser vi de små elever komme ind og få de store behandlingskrævende elever som rollemodeller', fortæller tilldsrepræsentant Hanne W. Jensen, som selv hidtil har stået for den linje, at man ikke skulle gå til pressen og klage sin nød. Tværtimod har lærerne de to gange, hvor Folkeskolenhar besøgt Vollsmose, hele tiden lagt vægt på, at der var et godt sammenhold, en god modtagelse af nye lærere, og folk blev længe på skolen, fordi de kunne lide at være der og var stolte af deres arbejde - på trods af volden og truslerne og rollen som konfliktløser og terapeut for børn med store psykiske vanskeligheder. Men på baggrund af Arbejdstilsynets rapport søgte skolen om fem millioner kroner til projekter, der skulle støtte lærerne, pædagogerne og eleverne. Politikerne bevilgede 50.000 kroner til supervision.

I Odense Lærerforening fortæller næstformand Lone Sindbæk, at arbejdsmiljøet på de to Vollsmose-skoler, Abildgårdskolen og Humlehaveskolen, har været fast punkt på generalforsamlingen i tre år, hvor der er blevet forfattet protestudtalelser til politikerne. For et halvt år siden forlod en lærer Abildgårdskolen og sendte et anonymt brev til byrådet om forholdene, og emnet er også med, når lærerforeningen har et årligt uformelt møde med børn- og ungeudvalget.

Usikkerhed om tal

Formanden for Odenses udvalg for børn og unge, rådmand Ruth Larsen, afviser, at politikerne bare skulle have lænet sig tilbage, da Arbejdstilsynet skrev sin rapport.

'Vi er bestemt bekymrede for arbejdsmiljøet, og der er iværksat en række ting, blandt andet supervision', siger Ruth Larsen. Hun har efter lærernes arbejdsnedlæggelse bedt om en afklaring af de tal for behandlingskrævende børn, som skolen har oplyst.

'Jeg har ikke kendskab til, at der skulle findes 28 færdigvisiterede børn, der venter på en plads, dét tal har jeg i hvert fald fået afkræftet. Men vores servicechef skulle have et møde i fredags med personalet fra områdekontoret for at få kigget på de tal, der cirkulerer i luften. Ét er nogle børn, der har behov for en eller anden form for behandling, noget andet er børn, der har en adfærd, som er uforenelig med folkeskolen. Og selvom lærerne vurderer, at nogle børn har behov for hjælp, betyder det ikke nødvendigvis, at vi har ret eller pligt til at gå ind og fjerne de børn fra deres hjem'.

Folkeskolenhar forgæves forsøgt at få kontakt til Odense Kommunes servicechef, som skulle have de aktuelle tal for, hvor mange af Abildgårdskolens elever der er visiterede til en behandlingsplads. Chefen for den pædagogisk-psykologiske rådgivning i Vollsmose-området, Erik Bo Jacobsen, var ikke med til mødet i fredags, men siger om tallet 28:

'Jeg kan da sige så meget, at tallet ikke er urealistisk'.

Problemerne på Abildgårdskolen stod på børn- og ungeudvalgets dagsorden tirsdag, efter Folkeskolens deadline. Men en af de løsningsmuligheder, der blev diskuteret i dagene efter arbejdsnedlæggelsen, var, at nogle af problembørnene flyttes til andre af byens folkeskoler.

'Man har nogle børn på skolen, der er enkeltintegrerede, såkaldte 20.2-børn, og det kan være, at det er for stor en belastning at skulle give de børn særlig undervisning, samtidig med at man har andre behandlingskrævende børn. Og der har jeg sagt, at vi måse på, om vi kan oprette andre tilbud til dem, måske på en anden skole, hvor der kunne etableres et godt miljø for dem. Men vi skal selvfølgelig passe på, at vi ikke laver hovsa-løsninger', siger Ruth Larsen.

Børn- og ungeudvalget har desuden arbejdet med planer om en heldagsskole for børn med adfærdsproblemer.