Mindre stressede lærere og bedre psykisk arbejdsmiljø. Det er målet på Nordby Skole på Fanø. Derfor skal lærerne i gang med en debat om værdier på skolen, ligesom de i nærmeste fremtid går i gang med supervision. Senere skal elever og forældre med i værdidebatten.

'Psykisk arbejdsmiljø bliver man aldrig færdig med. Det er en løbende proces, der skal tages op hele tiden. Som underviser arbejder man videre med dagens oplevelser, når man kommer hjem. Måske vågner man om natten og tænker på, om man nu gjorde det rigtige i en bestemt situation. Vi bliver næppe nogensinde eksperter i psykisk arbejdsmiljø, men vi kan arbejde med det', siger skoleleder Torben Larsen.

På skolen mener de, at de har fået et godt redskab til arbejdet med at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø. Redskabet er en arbejdspladsvurdering (APV). Et lovkrav på alle landets arbejdspladser og noget, som mange ansatte og ledere enten ikke helt ved hvad er eller sukker dybt og tungt over.

Sådan er det ikke på skolen på Fanø. Her ser de arbejdspladsvurderingen - især på det psykiske område - som et redskab til at få et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Struktur på miljøarbejdet

'Det fornuftige i arbejdspladsvurderingen er, at man opstiller nogle handleplaner, nogle retningslinjer, som man så arbejder ud fra. Og man holder fast i sit tidsskema. Det er vigtigt med tidsskemaet, fordi vi så altid kan se, at vi har gjort noget. Vi har udrettet noget, og vi kan også se de planer, vi har for fremtiden. Vi skal så bare følge vores tidsplan', siger Torben Larsen.

Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø på skolen er blevet struktureret. Det har indtil videre resulteret i retningslinjer for forældreklager og for støtte til nye kolleger, blandt andet en tutorordning.

Det har også betydet, at sikkerhedsrepræsentanten har fået et fast punkt på dagsordenen til pædagogisk råds møder. Det sikrer, at sikkerhedsarbejdet bliver husket.

'Hvem har ikke oplevet mange gode initiativer og diskussioner sat i gang over årene, og så skrev man nogle papirer om det og satte dem i en fin mappe, der kom op på reolen. Men vi fik aldrig fulgt op på initiativerne', husker tillidsrepræsentant Nils Thorlund.

Men den form, mener de, er forbi nu på Nordby Skole.

Økultur og lukkethed

Der er mange grunde til ændringen på skolen, mener de lærere, Folkeskolen har talt med. Der var problemer på skolen, der ikke blev tacklet godt nok. Nogle lærere rejste, nogle gik og tumlede alene med tingene, kollegerne var ikke særligt åbne over for hinanden, kulturen var, at man klarede problemerne selv.

Skolen fik flere nye ansatte og ny leder. Arbejdspladsvurdering blev et lovkrav, og man gik i gang med arbejdet. Alle ansatte skulle komme med tilbagemeldinger til arbejdspladsvurderingen, men sikkerhedsgruppen opdagede, at der udelukkende kom meldinger retur om det fysiske arbejdsmiljø.

'Det var ikke godt nok, for arbejdspladsvurderingen skal handle om både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Men det gik op for os, at det skema, vi brugte til arbejdspladsvurdering, ikke var godt nok til det psykiske arbejdsmiljø. Vi havde nogle sager, hvor vi fandt ud af, at vi var okay til at samle op, men ikke til at forebygge. Vores erfaring blev, at vi var nødt til at få nogle udefra til at komme og hjælpe os med at få et bedre psykisk arbejdsmiljø', siger sikkerhedsrepræsentant Niels Erik Christensen.

Lærerne fortæller, at skolens tidligere kultur var præget af få informationer. Der var tale om en vis lukkethed, en økultur, hvor man forsøgte at kvæle problemerne ved ikke at tale om dem.

'Vi har lært, at vi ikke behøver den macho-indstilling. Det dur ikke at prøve at være stærk alene. For tyve år siden var jeg ved at få tæsk af en forælder. Det rystede mig, men det talte man ikke om dengang. Personligt tror jeg, at vi i mange år slet ikke har tænkt på, at der er noget, der hedder psykisk arbejdsmiljø. Men lederskiftet har været med til at sætte disse tanker i gang', siger Nils Thorlund.

Torben Larsen blev leder på Nordby Skole for to et halvt år siden. Han, sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten er enige om, at skolens kultur skal bygges op igen, og her er arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø et skridt på vejen.

'Synliggørelsen af problemerne betyder alt. Det er et vigtigt kulturskifte. Vi skal lære at agere og ikke kun reagere. Vi skal være professionelle, og det indebærer også, at et problem ikke er den enkelte lærers problem, men skolens problem', siger sikkerhedsrepræsentant Niels Erik Christensen.

Brug for folk udefra

Den første arbejdspladsvurdering på skolen blev udarbejdet i 1998-99. Resultatet blev, at mange af de praktiske problemer blev løst i skoleåret 1999-2000.

I august år 2000 blev arbejdet med den psykiske arbejdspladsvurdering indledt med en pædagogisk dag om teamsamarbejde.

'Vi talte om, hvordan vi danner team, og om kommunikationsteknikker', fortæller Torben Larsen. Både til mødet om teamsamarbejde, et kursus i mødeteknik og et møde om psykisk arbejdsmiljø i begyndelsen af år 2001 var der oplægsholdere udefra, ligesom Bedriftssundhedstjenesten (BST) stod for en anonym spørgeskemaundersøgelse, der konkluderede, at der skulle sættes fokus på kortlægning, forebyggelse og problemløsning, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.

Undervejs i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø har lærerne på en pædagogisk weekend arbejdet med konflikthåndtering. Også dér var der én udefra som kursusleder. Det giver meget mere, mener de.

I begyndelsen af år 2001 havde Nordby Skole besøg af Arbejdstilsynet som led i tilsynets store kampagne om lærernes psykiske arbejdsmiljø. Her fremlagde man skolens handleplan, og Arbejdstilsynet pegede på de samme punkter, som skolen allerede havde sat fokus på. Arbejdstilsynet kom ikke igen.

Problemstillingerne, der blev nævnt for Arbejdstilsynet, var kritikhåndtering mellem lærere, elever og forældre, krav fra forældre blandt andet om opdragelse af elever, unge lærere, der oplever manglende anerkendelse af deres arbejde, få elever, der giver problemer for mange, tunge familiesager, som tager hårdt på de involverede lærere, samt grænsen og retten til at sige fra over for rollen som omsorgsarbejder.

Desuden talte man om lærernes autoritet, teamsamarbejde, og at samarbejdet skulle føre til selvstyrende grupper, men at dette arbejde opleves som en ekstra arbejdsbyrde for lærerne.

Supervision for lærerne

'Arbejdet med de urolige elever trykker lærerne meget. Derfor går vi nu i gang med at diskutere værdier på skolen, professionsidealer, og vi vil arbejde med supervision. Fordi arbejdsdagen bliver nemmere, hvis vi kan agere professionelt', siger skoleleder Torben Larsen.

Og alle skal som udgangspunkt være med i arbejdet. Ligesom man holder kurser for hele lærergruppen på skolen, så alle har samme referenceramme at arbejde videre ud fra.

'Værdidebatterne skal gerne munde ud i, at vi bliver mere offensive. Vi skal kunne fortælle, hvad vi forventer. Jeg savner, at vi træder i karakter og melder ud som institution', siger Niels Erik Christensen.

Det skal der arbejdes med, når lærerne begynder at arbejde med supervision i september.

Skolen søgte 600.000 kroner fra Arbejdstilsynets pulje for projekter, der mindsker sygefraværet og fremmer arbejdsglæden, men fik afslag på sin ansøgning.

Lovpligtig APV

Alle arbejdspladser skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Det kræver arbejdsmiljølovgivningen.

Formålet er at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på virksomheden, samt at der bliver arbejdet systematisk og løbende med problemerne. Det betyder, at problemerne skal kortlægges og løses efter en tidsbestemt handleplan.

APV'en skal ajourføres minimum hvert tredje år.