Lykken er at være en ældre kvindelig lærer på en stor eller lille skole med høje klassekvotienter i en tyndt befolket landkommune. Så kan man næsten ikke nå højere i arbejdsglæde som lærer. Derimod er det ikke lige så godt for arbejdsglæden, hvis man er en ung lærer på en mellemstor skole i hovedstadsområdet.

Sådan kunne man lidt firkantet sammenfatte resultaterne i en ny undersøgelse, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) har udarbejdet. Undersøgelsen følger op på en undersøgelse fra 1978 (Nordstress).

Men hvor man i Nordstress konkluderede, at en mellemstor skole var det ideelle, viser den nye undersøgelse, at lærerne trives bedst på store og små skoler.

Arbejdsglæden er utrolig høj hos lærerne. 97 procent af kvinderne og 92 procent af mændene er glade for at være lærere. Glæden er størst hos de ældre kvinder. Og samtlige 89 skoleledere i undersøgelsen er glade for deres job. I alt er 1.971 lærere, skoleledere, børnehaveklasseledere og viceskoleinspektører blevet spurgt.

Alt er lidt bedre i dag

Sammenligner man med Nordstress for omkring tyve år siden, ser alt lidt mere positivt ud i dag. Flere er tilfredse med deres arbejdssituation, flere har det godt med eleverne og siger, at det er muligt at gennemføre et planlagt undervisningsforløb i dag, og flere er mere tilfredse med skoleledelsen.

Undersøgelsen viser også tydeligt, at god ledelse smitter af, at de skoler, hvor lederne føler sig godt rustet til pædagogisk udvikling, også er de skoler, hvor lærerne oplever, at der er et godt arbejdsmiljø. Desuden er der en tendens til, at lærerne i højere grad oplever at kunne leve op til kravene i folkeskoleloven på disse skoler.

Men trods alt dette siger lidt over halvdelen af lærerne, at de har et stresset job, og omkring 84 procent beskriver skolen som en krævende arbejdsplads.

'Man kan godt have et stresset job og alligevel være glad for det. Der behøver ikke at være en modsætning mellem stress og arbejdsglæde', siger Jill Mehlbye, der er docent og sammen med lektor Svend Kreiner står bag undersøgelsen fra AKF.

'Stress kan være positivt, hvis man kan leve op til kravene i sit job. Først når man ikke kan honorere kravene, bliver stress noget absolut negativt'.

Undersøgelsen viser, at over en tredjedel af lærerne hyppigt eller meget ofte er generet af udpræget træthed, en fjerdedel er hyppigt eller meget ofte anspændte, og lidt færre er irriterede. 14 procent er hyppigt eller meget ofte nedstemte eller direkte deprimerede. Kvinderne rapporterer oftere psykosomatiske symptomer som for eksempel søvnløshed end mændene.

Aktive og motiverede elever

Især lærernes forhold til eleverne er mere positivt i dag end for tyve år siden. Langt flere mener nu, at eleverne deltager aktivt og konstruktivt i arbejdet, de er opmærksomme, og det er blevet lettere at løse sociale problemer og konflikter i klassen. En årsag kan være, at lærerne i den nye undersøgelse gennemgående har en større anciennitet bag sig, end lærerne fra Nordstress-undersøgelsen havde. For også i den nye undersøgelse viser det sig, at problemer med elever er størst for de helt unge og de ældste lærere. Faglærerne har også lidt flere problemer her end de andre lærere.

Noget af det sværeste i forhold til eleverne er kravet om løbende elevsamtaler, elevevaluering og undervisningsdifferentiering. Her svarer et flertal, at kravene er for store. En fjerdedel mener, at der er umulige eller dårlige muligheder for at fordybe sig i enkelte elevers specielle problemer.

'I den gamle undersøgelse sagde lærerne, at noget af det mest stressende var de mange klasseskift, og man foreslog færre klasser per lærer. Dét er slået igennem i dag, og det betyder, at den enkelte lærer har færre børn at forholde sig til i alt', siger Jill Mehlbye.

'I det hele taget synes flere, at det er blevet lettere at gennemføre en planlagt undervisning. Det kan skyldes, at eleverne er mere motiverede og bakkes op af forældrene, men det kan også skyldes, at undervisningsformen har ændret sig meget på de tyve år. I dag er der projekt- og gruppearbejde, tværfaglig undervisning, og læreren skal have et formuleret mål med sin undervisning. Det giver nok også en anden opmærksomhed. Men hvad der er årsagen til, at lærerne synes, det er blevet lettere, ved vi ikke. Det kunne ellers være spændende at undersøge'.

Jill Mehlbye mener også, at lærerne har glæde af den højere grad af teamsamarbejde i dag. Undersøgelsen viser, at lærerne samarbejder mere end tidligere.

Ønske om mere udvikling

Størstedelen af lærerne beskriver skolen som et fagligt inspirerende miljø med gode udviklingsmuligheder. Alligvel er der 30 procent, der mener, at skolen som arbejdsplads er præget af stagnation.

'En forklaring på, at en del mener, at skolen ikke er en udviklende arbejdsplads, kan være, at der er sket en meget lille personaleudskiftning på de pågældende skoler. Mange har måske været ansat i 25 år samme sted', siger Jill Mehlbye.

'Og når de siger, at skolen ikke er pædagogisk udviklende, betyder det jo også, at de gerne vil have udvikling. De ønsker mere, hvilket også kan ses positivt'.

Hun mener, at den megen opmærksomhed, der er på folkeskolen, godt nok kan være kritisk, men at den også betyder noget positivt. Fordi det signalerer, at der sker noget i folkeskolen, der er en udvikling i gang, og det er med til at gøre skolen til en spændende arbejdsplads.

Lærerne er meget kursusaktive. Især kvinder over 40 år og skoleledere er ofte på kursus. Men i undersøgelsen er det mest negative svar fra lærerne givet på spørgsmålet om efteruddannelse. For langt flere ønsker mere efteruddannelse, end de har fået.

'For tyve år siden var der lige så mange, der efterlyste at komme på kursus, som der er i denne undersøgelse', fortæller Jill Mehlbye.

Lærerne deltager ikke i flere møder nu end tidligere, men møderne i dag handler i højere grad om den enkelte klasse, mens der er færre fagligt orienterende møder.

Omkring fem procent trives ikke som lærere. Jill Mehlbye mener, at tallet svarer meget godt til antallet, der mistrives i andre job.

'Men det er glædeligt at se, at de ældre kvinder har lysten og overskuddet. Og at de ikke mener, de nye krav er svære at honorere. Det gør op med den myte, man nogle gange hører om kvinder'.

Desuden fremhæver Jill Mehlbye, at lederrollen har ændret sig. Det ses tydeligt i undersøgelsen, hvor lærerne i dag kræver pædagogisk inspiration og nærvær fra ledelsens side.

AKF-undersøgelsen sendes ud til kredsformændene i nær fremtid