Arbejdstilsynets besøg på Bybækskolen i Farum i 2004 blev en øjenåbner for lærerne. Skolens selvbillede var, at den var fantastisk god til at rumme de forskellige elever, et åbent og imødekommende sted, en åbenplanskole med højt engagement hos lærerne og god kollegial opbakning. Men Arbejdstilsynets konklusion var, at man kunne blive syg af at arbejde på skolen.

»Konklusionen var en overraskelse. Men højt engagement kan have en slagside, og udbrændtheden lå lige om hjørnet«, fortæller skoleleder Gitte Moltzen.

Det første, der skete efter Arbejdstilsynets besøg, var, at sygefraværet steg voldsomt. Tilsynets rapport viste jo, at det var hårdt at arbejde på Bybækskolen, at mange børn havde brug for støtte, og at det socialpædagogiske arbejde fyldte mere end det faglige arbejde. Så nu var det legitimt at sige, at man ikke magtede det - og melde sig syg.

Rapporten viste, at lærerne normalt var gode til at støtte og rose hinanden, men der stod også: »Der er mange 'venindegrupper'. Men enkelte lærere har ikke noget stærkt kollegialt netværk«.

»Det kan sagtens forekomme, at man har en arbejdsplads med høj trivselskultur, men hvor tre til fire medarbejdere står udenfor«, siger Stig Ingemann Sørensen, der er antimobbekonsulent hos Amok, der har været med til at hjælpe Bybækskolen med en arbejdspladskultur. I dag har skolen sin egen etiske håndbog.

Amok har arbejdet både med et par af klasserne, der havde problemer med mobning, og med hele lærergruppen.

Svært at tale om mobning

En undersøgelse af lærerværelseskulturen, som to konsulenter fra Amok udarbejdede, viste, at lærerne grundlæggende var gode til at bakke hinanden op, når det handlede om konflikter med elever og forældre. Men at man manglede et fælles sprog til at tale om lærernes indbyrdes forhold.

Konsulenterne bad lærerne om at definere mobning, og de arbejdede med, at mobning ikke behøver at være personlige angreb på en kollega, men også kan være udelukkelse af én, eller at man overser vedkommende.

Konsulenternes undersøgelse viste, at 20 ud af 28 havde iagttaget mobning blandt deres kolleger.

»Vi taler om trivsel og antimobbepolitik over for børnene, men det var svært for konsulenterne at få det kørt over på lærerne. De talte hele tiden om børnene«, fortæller Gitte Moltzen.

»Det var grænseoverskridende for nogle, og jeg oplevede modstand mod øvelserne og arbejdet med trivslen. Flere sagde, at programmet var for komprimeret, og spurgte, hvad de skulle bruge det til. Andre påpegede, at de jo var voksne, og at man selv har et ansvar for, hvordan man har det på en arbejdsplads«.

Trivselsarbejdet indeholdt blandt andet rollespil og samtalerunder, hvor man kun måtte tage ordet, når man havde en bestemt genstand i hånden. Coaching blev også brugt i vid udstrækning. Skolelederen oprettede en coachinggruppe, hvor interesserede lærere kunne melde sig. Det gjorde flere, især de nyere ansatte.

Bybækskolen har oplevet et stort generationsskifte i lærerstaben. På to år kom der 22 nye lærere til.

»Mobning er en gruppekultur, mere end det handler om den enkelte. Det er en arbejdspladskultur og et arbejdspladsansvar. Man skal gøre alle bevidste om deres egen rolle og om vigtigheden af, at alle reagerer på mobning«, siger Stig Ingemann Sørensen.

Alle er forpligtet

Arbejdet har sat sig spor. Tillidsrepræsentanten kan i dag fortælle, at lærerne kommer til hende med deres observationer, at teamene har en snak på møderne om, hvordan de har det hver især, og skolelederen har taget trivsel med i medarbejdersamtalerne.

»Fordi vi har arbejdet med dette, kan jeg i dag sige til en medarbejder, at jeg har oplevet situationer, der gør, at jeg nu spørger, om vedkommende føler sig mobbet. I dag er vi opmærksomme på udstødelsesmekanismer og kan tale med lærerne om det«, siger Gitte Moltzen.

Stig Ingemann Sørensen understreger, at alle har en forpligtelse. Både ledelsen og den enkelte ansatte.

»Man kan ikke vælge dette fra eller til. Man skal ville det. Det virker nok kunstigt at arbejde med disse problemer i en periode og bruge de nye metoder, men det varer kun en overgang. Men man skal ville det«, siger han.

Gitte Moltzen mener, at man absolut har mulighed for at være en skæv person på skolen. Det er der fint plads til. Trivselsarbejdet betyder ikke, at alle skal gå i takt. Men alle skal gå i den samme retning.

Arbejdet har også resulteret i udarbejdelsen af skolens etiske håndbog, hvor både ledelsens og medarbejdernes ansvar er præciseret.

Det kræver øvelse

Lærerne på Bybækskolen har haft mange kurser. Både i konflikthåndtering, coach­ing og teamsamarbejde. Skolen har ændret struktur og er gået over til at arbejde i selvstyrende team. Kommunen gav hver lærer ti timer til arbejdet med de nye team, og skolen fik også nogle penge til arbejdet med bedre trivsel.

Anna Louise Jeppesen og Carina Fabricius Hansen deler klasselærerfunktionen i 9. klasse. De har arbejdet henholdsvis syv og to år på skolen og har begge følt sig rigtig godt modtaget. De fremhæver skolen som et sted, hvor man er god til at modtage nye lærere, og hvor det er tilladt at tale højt om problemer i en klasse.

»Men nu har vi fået en mere klar arbejdsdeling, og det har hjulpet meget. Og så er vi blevet præsenteret for en masse nyt om teamsamarbejde, konflikthåndtering og coaching. Nu er det så vores arbejde at implementere det, og det kræver meget tid«, siger Anna Louise Jeppesen.

»Vi skal øve os. Man lærer det ikke fra den ene dag til den anden. Det ligger ikke bare klar i vores værktøjskasse«, siger Carina Fabricius Hansen og foreslår, at man måske skulle uddanne én fra hvert team bedre, så nogle kan holde fast og sørge for, at de nye metoder bliver brugt.

De fremhæver den pædagogiske weekend, lærerne var på. Den gav et godt startskud.

»Vi har også oplevet, at der var en kollega, der sagde fra på en andens vegne. Og der var grund til det«.

Trivselsarbejdet har været en øjenåbner, men lærerne skal have mere hjælp til at komme videre med arbejdet i teamene, mener de to lærere.

»Det er rigtig godt, at trivsel er blevet en del af medarbejdersamtalen. Det er vigtigt, at lederen spørger til, hvordan man har det på arbejdspladsen. Man skal helst være glad for at gå på arbejde. Det betyder meget«, siger Anna Louise Jeppesen.

Skoleleder Gitte Moltzen er også begyndt at have samtaler med de enkelte team. Det er også en konsekvens af den etiske håndbog, som skolen har udviklet.

»Det er rigtig godt med et forpligtende papir. Det er godt at gå frem efter, huske at man skal sige til og fra. Vi oplever, at nyansatte fremhæver håndbogen, og så skal den jo evalueres hvert år«, siger Gitte Moltzen.

»Vores kultur er sprød, men vi er på vej. Vi er nået et skridt videre«.

»Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er så stor ubalance mellem jobkrav på den ene side og selvbestemmelse samt samarbejds- og støttemuligheder på den anden side, at det medfører væsentlig risiko for, at lærerne udsættes for sundhedsskadelige psykiske belastninger med risiko for at udvikle psykisk træthed, stress og stressrelaterede sygdomme«.

Fra Arbejdstilsynets påbud i 2004

»Lærerne anser det for en nødvendighed, at man har et stort personligt selvværd, hvis man psykisk skal kunne klare at være lærer på Bybækskolen«.

Fra Arbejdstilsynets beskrivelse i 2004

»På Bybækskolen vil vi: tale åbent med hinanden, også når det er svært, påtale bagtaleri hver gang, overholde aftaler, skabe klare aftaler, yde kollegial støtte, være ærlige, sige fra«.

Fra Bybækskolens etiske håndbog i 2007

Bybækskolen er fra 1975, en åbenplanskole beliggende i Farum Midtpunkt. Der er omkring 400 elever og cirka 45 lærere.

Se den etiske håndbog på www.bybaekskolen.dk

Læs mere om antimobbekonsulenternes arbejde mod mobning, også blandt voksne, på www.amoktrix.dk