Knytnæveslag, bid i nakken, spyt og kradsen i ansigtet. Ingen havde set det komme. Det, der skulle have været en ganske almindelig skole-hjem-samtale i 3.a, væltede helt, da en far overfaldt klassens matematiklærer.

Ingen kan forstå det, der skete onsdag den 21. oktober på Abildgårdskolen i Odense. Men leder Allan Feldskou og tillidsrepræsentant Torben Lindholm er overbevist om, at skolens antivoldspolitik har haft en afgørende indflydelse på, hvordan situationen efterfølgende blev taklet.

»Vi har arbejdet med voldspolitik i mere end ti år, og når sådan noget her sker, ved vi, præcis hvor og hvordan vi skal sætte ind. Det gør folk trygge, når man har en handlingsplan for, hvad man helt konkret skal gøre i forhold til elever, lærere og politi«, siger Torben Lindholm.

Abildgårdskolen ligger i det socialt belastede Vollsmose-område, og 94 procent af eleverne er tosprogede.

»Vi har haft tilfælde med vold og trusler om vold fra elever over for lærere, men vi har aldrig oplevet vold fra forældre før«, fortæller Allan Feldskou.

På Abildgårdskolen er den grundlæggende holdning, at vold og trusler aldrig er et privat problem. Der skal tales åbent om det og tilbydes omgående psykologhjælp, og over for elever og forældre signaleres tydeligt, at trusler og vold på ingen måde accepteres. Derfor står der også helt konkret beskrevet i retningslinjer, at vold eller trusler fra elever i 5.-10.-klasser straks anmeldes til politiet. Handler det om yngre elever, vurderes spørgsmålet om anmeldelse eller eventuel anden indsats - via for eksempel Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller nærpoliti - konkret.

Hård negl til psykolog

Den 21. oktober blev der handlet lynhurtigt. En halv time efter overfaldet mødtes de fem implicerede lærere med ledelsen, og dagen efter talte de med psykologer fra Odense Kommunes kriseberedskab. Alle sagde ja til individuelle samtaler med en psykolog.

»Det er nødvendigt med professionel sparring, og fredag eftermiddag - to dage efter overfaldet - stod vicelederen og afdelingslederen i min dør og sagde: 'Du kommer ikke hjem, før du selv har fået aftalt samtale med en psykolog'. De havde selvfølgelig ret. Som leder kan man ikke sende personalet til psykolog, mens man selv render rundt og spiller hård negl. Så jeg har været til to samtaler med en psykolog«, siger Allan Feldskou.

Og samtalerne var nødvendige.

Alle lærere var dybt påvirkede, og flere græd, fortæller Torben Lindholm.

»I første omgang af bekymring for den overfaldne kollega, men også på grund af en utryghed for fremtiden, for kan det her også ske for mig?« siger Torben Lindholm.

Ansvaret væk fra børnene

Der blev sat ind på flere fronter i forhold til både elever, forældre og ansatte. Morgenen efter overfaldet gik Allan Feldskou som det første ned i 3.a. og fortalte, hvad der var sket.

»Ansvaret skal væk fra børnenes skuldre, så det primære budskab var, at det her er et voksenproblem, og det tager vi os af. Jeg fortalte, hvem læreren var, men ikke hvem forælderen var. Eleverne var meget tavse og stille, men i løbet af dagen kom der spørgsmål til lærerne i klassen«.

For netop at foregribe de mange spørgsmål var der informationsmøde for alle skolens ansatte klokken 9.30.

»Jeg fortalte ærligt, nøgternt og udramatisk om, hvad der var sket. Korrekte oplysninger er altafgørende, så myter kan aflives«, fortæller Allan Feldskou.

Alle elever fik brev med hjem, hvor skolelederen kort forklarede om hændelsen, og ingen forældre har reageret.

Den berørte elev fik nogle dage efter hjemmebesøg af skolepsykologen for hovedsageligt at fjerne skyldfølelse, og moren har været til møde på skolen om barnets fremtid.

Backup-mulighed

Om skolen kunne have forudset episoden, har Allan Feldskou svært ved at se.

»Vi har indimellem skole-hjem-samtaler, som vi kan forudse kan blive ubehagelige. For eksempel hvis en elev skal indstilles til psykolog eller specialklasse, men det her var vitterlig en helt almindelig skole-hjem-samtale«.

Som en konsekvens af voldsepisoden har ledelsen meddelt, at hvis lærerne er utrygge, vil ledelsen gerne være til stede som backup på skolen, mens der er skole-hjem-samtaler. Det var rent held, at lederen var på skolen den pågældende aften.

»Lærerne er også blevet rigtig gode til at aftale skole-hjem-samtaler samtidig, så der altid er nogle andre på skolen«, fortæller Torben Lindholm.

Medierne var det værste

Overfaldet har for alvor lært skolen, hvor vigtigt det er med en antivoldspolitik, mener Torben Lindholm.

»Så vi har en fælles forståelse for, hvad man gør i sådan en situation. Men man får ikke en politik fra den ene dag til den anden. Den skal gennemtænkes grundigt, og der er meget langt fra de nedskrevne ord til implementering«, siger han.

Ud over den personlige, psykiske håndtering af at se en ansat ligge forslået og blødende i et hjørne har det kolossale pres fra medierne været det værste, mener skolelederen.

»Havde jeg på nogen måde kunnet forudse, at de ville gå så hårdt efter historien, havde jeg indkaldt til pressemøde. Som skole vil vi helst undgå, at sådan en episode overhovedet bliver omtalt i medierne. Vi ønsker ikke at eskalere sagen, men en politisag er jo offentlig, og vi må nok indstille os på, at medierne fortsat vil være over os. Et pressemøde ville måske have foregrebet, at journalister forsøgte at få kontakt til blandt andre skolens elever«.

I breve og meddelelser til elever, forældre og personale har Allan Feldskou benævnt den overfaldne lærer med navn, men i pressen vil skolen gerne anonymisere læreren.

Da Folkeskolen var på besøg på Abildgårdskolen den 10. november, var læreren netop begyndt på arbejde igen. Men med et nedsat timetal. De andre implicerede lærere var i gang igen efter et par dage, og elevens forældre har valgt at flytte deres to børn til en anden skole. Retssagen er berammet til midt i december.