Hvis en ledelse fungerer dårligt, kan medarbejderne ikke løse deres opgaver ordentligt. Men hvis den fungerer godt, bliver medarbejderne inspireret til at præstere det ypperlige.

Den tommelfingerregel gælder også i folkeskolen, og det er Kongsbjergskolen i Lunderskov ved Kolding et eksempel på.

For blot halvandet år siden fik skolen tildelt en sur smiley på grund af et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Lærerne havde et højt sygefravær, og mange af dem følte sig mindre godt tilpas på arbejdspladsen.

I dag summer lærerværelset af glade stemmer, hastige skridt og masser af aktivitet. Sygefraværet er kun en tredjedel af, hvad det var tidligere, og alle lærere er sammen med ledelsen gået i gang med et projekt, der skal fastholde den gode stemning og de mange kvaliteter, som skolen råder over.

»Jeg har aldrig været ked af at være lærer, men i dag er jeg mere glad for mit job end nogensinde tidligere. Stemningen er helt anderledes«, siger lærer Niels Iver Jørgensen.

Han har været ansat på skolen i ti år og er ikke i tvivl om, hvorfor situationen er skiftet.

»Vi har fået en ny ledelse«.

Skindemokrati er ødelæggende

To nye ansigter på kontorerne i administrationen er ikke forklaringen i sig selv. Det er ledelsesstil og -tankegang, det handler om.

»Du kan sikkert få forskellige forklaringer fra kollegerne, men for mig er der ingen tvivl om, at det handler om medindflydelse. Førhen blev medarbejderne kun formelt lyttet til. Vi havde de råd og møder, som vi skulle have, men når der blev taget noget op, vidste vi, at det var ligegyldigt, hvad vi sagde. Det fik os sikkert til at skyde forslag ned, som måske var gode nok, men skindemokrati kan være ødelæggende for en arbejdsplads«, siger Niels Iver Jørgensen.

For Bente Feldskou, der har været lærer på skolen i fire år, handler det først og fremmest om opbakning.

»Den mærkede jeg ikke noget til tidligere. I dag har jeg derimod en klar fornemmelse af, at der bliver lyttet og støttet, hvor der er behov. Dertil kommer, at vi har fået en ledelse, der melder klart ud. Hvis man som medarbejder skal føle sig tryg og have lyst til at engagere sig, er det en forudsætning, at man ved, hvor ledelsen er, og at man altid kan få et svar, når der opstår problemer«, siger hun.

Det sidste oplevede Bente Feldskou ikke i sine første år som lærer. Det betød en hård start, som hun ikke ønsker, at andre skal opleve.

»Lige fra den første dag oplevede jeg det, som om stemningen var trykket«, siger Bente Feldskou. »Det skyldtes først og fremmest, at der var en tydelig overgang mellem lærere og ledelse. Det var en svær bakke at komme over, hvis man skulle i kontakt med ledelsen, og det smittede af på det hele«.

Et barsk praksischok

Hvis hun i de første måneder henvendte sig til ledelsen med småproblemer, skete der ikke noget, og da hun fik behov for rigtig hjælp, kom der heller intet ud af det.

»Resultatet blev, at jeg i perioder sygemeldte mig, fordi jeg var ramt af stress. Den slags er ubehageligt for alle, men er du ny på en arbejdsplads og ny i et job, er det et barsk praksischok. Heldigvis kunne jeg lide at undervise, så jeg overvejede ikke at stoppe som lærer, og heldigvis kunne jeg gå til mine kolleger, der var rigtig gode til at bakke op og lytte«.

En episode med nogle voldsomme elever aktualiserede behovet for opbakning, men sikkerhedsnettet var der ikke.

»Resultatet var, at jeg slet ikke fik bearbejdet oplevelserne. Derfor har de siden givet nogle voldsomme efterdønninger, som jeg har skullet have meget hjælp til at komme over«, siger den unge lærer.

Der skal mere end pæne ord og nye metoder til for at rokke situationen. Det var den nu nedlagte Lunderskov Kommune klar over, da Arbejdstilsynet havde været på besøg på skolen. Som en af sine sidste embedshandlinger bevilgede man 200.000 kroner til et projekt, hvor et konsulentfirma skulle hjælpe et bedre psykisk arbejdsmiljø på plads.

Tjent sig hjem

Det initiativ har været guld værd.

»Helt bogstaveligt«, siger tillidsrepræsentant Lasse Petersen. »Den økonomiske besparelse i vikardækning på grund af det faldende sygefravær er allerede på 335.000 kroner, men det vigtigste er selvfølgelig, at vi har fået et meget bedre psykisk arbejdsmiljø«.

»Vi har haft gang i fire grupper, der har beskæftiget sig med forebyggelse af stress, styrkelse af det faglige miljø, elever, som har vanskeligt ved at modtage undervisning, og udvikling af skolens teamsamarbejde. Processen skal løbe videre i dette skoleår, men allerede nu er der opnået resultater, der sikrer, at vi også fremover får lettere ved at bevare et godt miljø på skolen«, tilføjer Lasse Petersen.

Den nyeste trivselsanalyse på Kongsbjergskolen i Lunderskov viser de resultater, der er opnået, efter at der er kommet en ny ledelse til, og efter at skolen har fået konsulenthjælp til at opnå et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Konklusioner:

. Lærernes engagement er øget betragteligt

. Deres arbejdsglæde er generelt steget

. Der er sket en reduktion i lærernes oplevelse af, hvor belastende det er at blive udsat for elevtrusler

. Der er sket en bedring i lærernes håndtering af svært undervisbare elever

. Kontakten med særligt resursekrævende forældre er blevet nemmere

. Det kollegiale samarbejde opleves som mere velfungerende

. Ledelsen får generelt stor opbakning fra lærerne.