15.000 beretninger om seksuelle overgreb og sexistisk kultur i den svenske skoleverden lyder af meget. Så mange lærere og andet skolepersonale har fra slutningen af november 2017 delt deres oplevelser om alt fra lumre bemærkninger på læreværelset til chefers og kollegers befamlinger. I Sverige udviklede #metoo sig til over 70 branchespecifikke hashtag, og skoleverdenen brugte #ickegodkänt. Næsten 4.000 skrev under på et opråb, hvor nogle at beretningerne blev delt i anonym form. Både Facebook-gruppen #ickegodkänt og opråbet blev til på privat initiativ.

I den store svenske fagforening Lärarnas Riksförbund er anden næstformand Sara Svanlund ikke spor overrasket over de mange oplevelser af overgreb eller seksuelt krænkende adfærd.

»Skolen er jo en af Sveriges største arbejdspladser med 215.000 lærere og pædagoger (dette tal inkluderer lærere og pædagoger fra vuggestue til og med ungdomsuddannelser, redaktionen). Samtidig er det en arbejdsplads med mange kvinder«, siger hun til fagbladet Folkeskolen. »Og som du sikkert ved, så har næsten alle kvinder været udsat for en eller anden form for chikane eller uønsket berøring«.

Til sammenligning var der over 4.000 underskrivere på et opråb fra den langt mindre mediebranche og næsten 6.000 underskrivere på opråbet fra advokatbranchen, fortæller hun.

På den baggrund mener Sara Svanlund ikke, at skoleverdenen er den mest plagede branche, ikke desto mindre har Lärarnas Riksförbund holdt møder med politikere og andre interessenter for at være med til at præge forskellige lovmæssige initiativer. Derudover har foreningen sat ind i forhold til at uddanne tillidsvalgte til at håndtere seksuel chikane og sexisme bedre.

»Vi snakker ikke højt om den slags«

Luftede frustrationer

I Sverige har lærernes forbund desuden haft en oplysningskampagne for medlemmerne for at fortælle dem om, hvad foreningen kan gøre, og hvem man kan kontakte, hvis man udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed eller diskrimination. Det har dog ikke ført til markant flere sager for fagforeningen.

»Vi oplevede en lille stigning i henvendelser, lige efter at opråbet blev offentliggjort, men ikke noget stort i forhold til andre brancher«, fortæller Sara Svanlund.

»Det er langtfra alle underskrivere af opråbet eller medlemmerne af Facebook-gruppen, der har ønsket at rejse en sag. Mange har primært underskrevet for at vise deres støtte til sagen og delt deres historier i Facebook-gruppen for at få luft for nogle frustrationer«.

Nu tre år efter offentliggørelsen af opråbet #ickegodkänt oplever Sara Svanlund, at det er andre ting, der fylder i lærernes hverdag.

»Vi har stadig fokus på området i foreningen, men i den nuværende situation er vores medlemmer mere optaget af lærermangel og corona«, siger hun.

 DLF-undersøgelse: 4,1 procent af lærerne har oplevet seksuel chikane på jobbet