Fra træsko til kludesko: I slutningen af 1800-tallet fik mange skoler ferniserede trægulve frem for tidligere tiders lerstampede gulve, og så skulle børnene skifte de mudrede træsko til indesko. Børnene kunne også blive sat til selv at fremstille kludesko til indendørs brug i skolen. Illustrationen er en anskuelsestavle i skomageri.
Sutsko
Skiftesko: Maosutter eller lyserøde kanintøfler fandtes ikke i 1800-tallet, men skiftesko blev anbefalet indtrængende for at give en bedre hygiejne i skolestuen – især på landet.
Maosko og andre sko: Træsko med kolort under er sjældent en udfordring i nutidens skole, men alligevel anbefales sutsko mange steder; af hensyn til hygiejnen, for at holde børnenes fødder varme i vintertiden og som et redskab til at formindske larmen fra hundredvis af løbende børnefødder.
{Old}
Futsko
I min første skoletid i 1950'erne vidste man, hvad spartaskovar. De havde fået deres navn allerede i mine forældres generation,og de betegnede flade gymnastik-, danse- eller hjemmesko af sortskind. Man brugte dem ikke udendørs, og i dag er ordet et af detruede ord, som er på vej ud af sproget. »Den Danske Ordbog« fratiden omkring årtusindskiftet har ikke medtaget ordet.
Sutsko er medtaget, og i den ældre »Ordbog over det danskeSprog« er ordet med, dog i hovedformen suttesko. Ordet kendesgennem det meste af 1900-tallet, også i kortformen sutter og ivarianten futsko. Nogle af mine klassekammerater fra landet kom iskole i træsko; de satte dem forsigtigt uden forklasseværelset.
På danseskolen skulle man helst optræde i dansesko. Danseskolenvar mest for byfolks børn, som skulle lære at føre sig. Så dér stodder ingen træsko uden for døren. Og nogle af de voksne mente, atman måtte skifte brune sko ud med sorte, når klokken havde passeretde 6, altså hvad man i dag kalder klokken 18.
Hjemmesko er måske på vej frem igen. I hvert fald er der folk,der nødig betræder et hjem uden at skifte sko eller i det mindsteaftage de sko, de havde på udendørs.
(New)
Maosko
Medens man før så ned på gummisko og tennissko, er de lettesportssko genopstået som nærmest obligatoriske i flere varianter.Meget få elever kommer i skole med lædersko eller andretraditionelle sko, og sportsskoene fås i alle prisklasser; defleste laves i asiatiske lande og sælges til hverdagsbrug somløbesko og så videre. De kan sikkert også fås til en pris afomkring 2.000 kroner, så de måske kunne have interesse foroppositionslederen.
Som hjemmesko har maoskoen fået, om jeg så må sige, fodfæste.Den kom hertil i halvfjerdserne og findes også under betegnelsenkinasko.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 1800-tallet var landbyernes skolestuer ofte bygget af stampet ler, stenbelægning eller rå brædder. Selvom lærerne skulle feje gulvene ofte, var det svært at holde gulvene rene, fordi eleverne ofte havde vandret til skole ad landeveje med pytter og jord - og de havde ofte været en tur i stalden om morgenen. Resultatet var, at snavs, gødning og grus blev slæbt ind i skolen under børnenes træsko. Det svinede, og det lugtede grimt. Læger og lærere ønskede at indføre tvungen anvendelse af skiftesko, men mange forældre havde ikke råd til ekstra sko til børnene. I nogle skoler indkøbte skolemyndighederne selv skiftesko, som børnene så skulle bruge i skolen, og de opstillede en reol til skoene i den forstue, som loven krævede, at alle skoler havde til børnenes overtøj.
Annonce:
I 1882 pralede lærer Holm fra Feldballe Skole i Jylland over forholdene i sin skole med ordene: »Hvert Barn skifter Fodtøj, før det gaar ind i Skolestuen, det har enten Morgensko, Sivsko eller fladbundede Træsko staaende, hver i sit Rum i gangen«. I den nærliggende Agri Skole skrev lærer Lund tilsvarende: »Der har i flere Aar været arbejdet hen til, at Gulvet i Skolestuen kan være rent og fri for Smuds derved, at der i Skolens Gang er anbragt Hylder til rent Fodtøj, som Børnene kan tage paa ved Indtrædelsen i Skolen. Planen har ikke været vanskelig at gennemføre, kun for de fattige Børns vedkommende, der ej godt have Raad til at anskaffe det fornødne Fodtøj«.
I mange af nutidens skoler er der krav om, at børnene har skiftesko med, så sne, sjap og mudder ikke slæbes ind i klasseværelset. I andre er pladsen så trang, at der ikke er plads til at opbevare elevernes udendørssko, og derfor er skiftesko ikke tilladt.
