Måtte man kun gøre én eneste ting for arbejdsklimaet i skoleverdenen, så skulle man forebygge og kurere skoleledernes stress.

Lederen er rollemodel, og er han lyttende og omsorgsfuld, forplanter det sig hos lærerne. Arbejdsmiljøet er ikke blot lederens ansvar, lederen skaber også i meget høj grad miljøet, mener Bobby Zachariae, professor i sundhedspsykologi ved Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital. Han har udgivet bogen »Stresskompetence«.

»Det er lederens ansvar at undersøge og følge op på stressfaktorer i medarbejdernes hverdag. Medarbejdersamtaler skal tages særdeles alvorligt og gøres rigtigt. Lederen kan blandt andet spørge, hvad lærerne selv tror, der skal til, for at arbejdsglæden fylder mere«, siger Bobby Zachariae.

»Lederen skal give plads og rum til, at medarbejderne kan udtrykke sig, og med sin adfærd vise, at der bliver lyttet, at de bliver taget alvorligt, og at der bliver taget hånd om de stressede. At det er skolens kerneværdi, at ledelse og kolleger ikke kun stiller krav til hinanden, men også tager hånd om hinanden«.

Ubalance skaber stress

Stress udløses ikke af travlhed i sig selv. Opfatter læreren sit arbejde som meningsfyldt, kan de fleste overkomme utrolig meget. Og krumtappen for det meningsfulde arbejdsliv er en god feedback-kultur, der er konstruktiv, udviklende og anerkendende.

»Generelt peger forskningen på, at man er mere udsat for stress, hvis man oplever, at balancen mellem den indsats, man yder, og den anerkendelse, man får, ikke er i orden«.

En god feedback fra lederen er ikke mindst vigtig, fordi den offentlige debat om folkeskolens og lærernes elendighed ikke gavner den enkeltes selvværd. Og selv om Bobby Zachariae ikke vil gå så vidt som til at sige, at statsministerens hånlige ord om rundkredspædagogik trak en slipstrøm af sygemeldinger efter sig, øger devalueringen af lærerne sårbarheden over for stress.

»Alle har brug for anerkendelse. Men ikke kun fra ministeren, også fra deres leder«, siger Bobby Zachariae.

Stresset lus mellem to negle

Det er ude blandt medarbejderne, at lederen skal høre om problemerne. En leder muret inde på kontoret - begravet i administration - der oplever arbejdet meningsløst og uoverskueligt, smitter lige så meget af som det modsatte. Sniger meningsløsheden sig ind på arbejdspladsen, forhøjer det stressniveauet.

Men hvad gør den leder så, der føler sig som en lus mellem to negle? Med forandringer og krav regnende ned over sig og lærere i krisetilstand over politiske krav om dokumentation af deres gøren og laden.

»Nogle gange vælter det ned ovenfra, og det kan man ikke gøre noget ved. Skolen er i en gevaldig forandringsperiode i øjeblikket, men det betyder meget, hvis lærerne føler sig medinddraget i, hvordan man bedst forholder sig til forandringerne. Samtidig skal lederen også kunne skære igennem og tage beslutninger i moradset. En stresset leder bliver nødt til at arbejde med sin egen situation. Spørge sig selv, om man tager for meget på sig, og hvad man kan gøre for at uddelegere opgaver og ansvar. For er lederen stresset, øger det sandsynligheden for, at organisationen mistrives«, konstaterer Bobby Zachariae.

Lederen kan tage kurser i ledelse og sørge for at mødes i grupper med andre ledere, hvor man kan læsse af og lære af hinanden. Medarbejdernes problemer og ulyksaligheder skal lederen ikke tage på sine egne skuldre, men han skal forholde sig til dem og være en god coach.

»En organisation er aldrig bedre end det kommunikations-flow, der er mellem lederen og medarbejderne. Er den uklar, øger det muligheden for stress«.

Hvad læreren selv kan gøre

Lærerne selv skal øve sig i at bede om hjælp og være åbne omkring deres trivsel. Pligtopfyldende lærere, der mener, at de skal kunne klare arbejdspresset og problemerne selv, har større risiko for stress.

»Når vi bliver stressede, er det tit, fordi vi ikke forholder os til, hvordan vi trives, men bare lader tingene køre. Det er vigtigt at blive opmærksom på, hvilke faktorer i ens arbejdsliv der dræner energi, og hvilke der giver glæde. Hvilke muligheder har man så selv for at skrue op for glæde-knappen og ned for dræne-knappen? Når man spørger stressede mennesker, hvornår de sidst har gjort noget godt for sig selv, kan de ikke huske det«, siger Bobby Zachariae.

Forskning tyder på, at fordybelse i arbejdet, hvor man fortaber sig og glemmer tiden, giver større arbejdsglæde. Og jo flere situationer i løbet af en måned, hvor man kan fordybe og engagere sig, jo mere modstandskraft får man mod stress.

»Det behøver ikke at være fordybelse i ens arbejde. Det kan også være at pudse vinduer uden at blive afbrudt eller tage på fisketur. Dertil kan jeg kun anbefale: Just do it«.

. At arbejde med mennesker i en hjælperolle

. At arbejdet stiller krav om indføling og omsorgsfuldhed

. At der er stor risiko for fiasko i arbejdet

. Manglende mulighed for at forudsige og kontrollere, hvad ens handlinger resulterer i

. Negative, urimelige reaktioner fra kunder/klienter

. Uklare grænser for ens ansvarsområder

. Uklare forventninger

. Manglende feedback fra kolleger og ledelse

. Pligtopfyldende personlighed

. Vender problemer indad.

Bobby Zachariae har en hypotese om, at den måde, lærerrollen er skruet sammen på, forhøjer sandsynligheden for stress.

Stress er resultatet af en ubalance mellem belastninger og resurser, hvor individet forsøger at genoprette balancen. Stress er ikke at have travlt.

. Tal med medarbejderen undersøgende, lyttende og åbent

. Anerkend medarbejderens oplevelser, og at mennesker er forskellige

. Spørg ind til symptomer og mulige årsager

. Undersøg belastninger og potentielle resurser. Hvad dræner energi, og hvad giver glæde og energi?

. Bed om forslag til ændringer, som vil forbedre situationen

. Planlæg sammen med medarbejderen ændringer og tiltag, der vil bidrage til en positiv ændring

. Inddrag kolleger, hvis medarbejderen er indforstået

. Overvej professionel assistance hvis nødvendigt

. Orlov og sygemelding kan komme på tale - eventuelt deltids - sørg for at aftale plan for, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage.

Kilde: Bobby Zachariae

. Fortæl din leder om problemerne og bed om hjælp

. Bliv bedre til at sige fra - accepter at du ikke kan overkomme det hele

. Bed om hjælp og støtte

. Sørg for at udvikle og fastholde dine sociale relationer

. Find aktiviteter ud over arbejdet, som giver glæde og energi

. Tal med andre og sæt ord på dine tanker og følelser

. Vær fysisk aktiv, få tilstrækkelig søvn og spis sundt.

Kilde: Bobby Zachariae