»30 upraktiske råd, som ikke virker!«

Der er mening med galskaben, betoner uddannelsesfilosof Thomas Aastrup Rømer. Han har i halvandet år læst bøger om undervisning - lige fra gammel græsk tænkning til nye filosofier - og har på den baggrund formuleret rådene.

»Lærerne ligger underdrejet af en bureaukratisk tænkning om, at eleverne skal nå bestemte mål. Ingen af de tekster, jeg har læst, handler om mål, evidens og kompetencer. Lærerfaget er efterhånden blevet koblet helt fra tanken om at danne til fællesskabet.

Mine upraktiske råd er et opråb om, at man kan opfatte skolen anderledes end både politikere, admini­­stratorer og den traditionelle reformpædagogik«, siger ­Thomas Aastrup Rømer, der er lektor på Institut for Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

»Kundskaber skal læres udenad. Kundskaber er kulturens yderside. De kan ikke forklares. De må læres«, står der i et af rådene.

»Dette råd vender i moderne form tilbage til 1950'erne. Dengang skulle skolen danne eleverne til fællesskabets fortsættelse. Der var mange problemer i skolen dengang, men det var positivt, at eleverne skulle lære om centrale historiske og geografiske forhold og fik kendskab til vores musikalske verden. Lærerne beskyttede den musikalske tradition. Det er næsten gået tabt«, siger Thomas Aastrup Rømer.

»Der er et konservativt element i mine råd, men jeg er modstander af politisk bestemte mål og delmål for, hvilke kompetencer eleverne skal opnå. Det er skolens opgave at sikre vores fælles verden, så vi skal beskytte selve undervisningen fra indblanding fra staten«.

Lærere beskytter den fælles verden

Thomas Aastrup Rømer taler med vilje ikke om fælles arv. For ordet arv lægger en form for biologi eller automatik ind i overførslen af de kulturelle værdier fra generation til generation. Han foretrækker at tale om vores fælles verden.

»En lærers opgave er at beskytte vores fælles verden, men det tror jeg ikke, lærerne tænker over. De siger ofte, at det står i læseplanerne, hvad de skal lære eleverne. Eller de opfatter sig selv som undervisningseksperter, der ved, at en bestemt metode virker i 80 procent af tilfældene. Sådanne måder at tænke på gør lærerne til bureaukrater og teknikere«.

Lærerne får stoltheden tilbage, hvis de ser sig selv som nogle, der skal sørge for, at den offentlige verden ikke forfalder, mener Thomas Aastrup Rømer og refererer til råd nummer 26:

»Overgreb og ukvemsord mod lærere er værre end ditto mod politiet, og de bør straffes hårdt og prompte«.

»Lærere er vigtigere end politiet. Politiet beskytter bare privat ejendom, mens lærerne skal tage hånd om den offentlige ejendom og vores intellektuelle og musiske overlevering. Uden den er der ingen tænkning og ingen handling. Derfor er lærerne vigtigst«.

»Følg ikke en disposition og lav helst heller ikke nogen«. Og: »Forbered dig heller ikke særlig meget«, hedder det i andre råd.

»Læreren skal ikke fortolke for eksempel H.C. Andersen for eleverne, men skal holde øje med, hvad de selv kommer frem til. På den måde opstår der sprækker i stoffet, som sikrer os mod totalitære faglige eller politiske systemer. Eleven skal være i direkte kontakt med de rigtige bøger, de rigtige kunstværker og de virkelige instrumenter. Ikke med lærebøger, som udlægger teksten for både elev og lærer«.

Læreren er altså ikke en guide eller en leder. For læreren kan ikke vide, hvor sprækkerne opstår.

»Han fremlægger verdens detaljer og beder eleven om at læse og kigge selv. Derefter holder han opmærksomt øje med, hvad eleven siger - om der er sprækker i hans omgang med materialet. Derfor burde vi også indføre skoleuniformer«, lyder det provokerende fra Thomas Aastrup Rømer.

Eleverne bør adskille sig fra hinanden i tale og ikke i livsstil.

Forvent et praksischok

»Forbered ikke til det kommende arbejdsliv. Kompetencer kan eleverne lære andre steder - ikke i skolen«.

»I 1970'erne skulle skolen gøre eleverne bevidste om lønarbejdet, og i dag vil vi give dem kompetencer til en globaliseret verden. Men vi kender ikke fremtiden. Eleverne skal ikke lære kundskaber, fordi de skal bruge dem i samfundet, men de skal kunne beskytte vores fælles

verden«.

At kundskaberne ofte kan bruges uden for skolen, er ikke interessant i skolen. Det kommer nærmest lidt tilfældigt«, mener Thomas Aastrup Rømer.

»Forvent et praksischok. Hvis det ikke kommer, så klag til læreruddannelsesstedet«, lyder et råd.

»Hvis ikke nyuddannede lærere oplever et praksischok, har uddannelsen smurt dem så fint, at de kan sive ind i skolen uden at møde modstand«.

Læreruddannelsens undervisere har en offentlig samtale, der skal beskyttes, nemlig pædagogikken. »Derfor bør de bede de studerende om direkte og opmærksomt at studere forskellige pæda­gogiske tilgange og praksisser i stedet for at bygge hele lærer­uddannelsen op om at lære dem evidensbaserede metoder. De studerende skal lære at stille spørgsmål og agere selv, så de kan sige deres kommunale chefer midt imod. De skal fortælle, hvad de kan se. Det har de som beskyttere af den fælles verden pligt til. Det kan de ikke, hvis de opfatter sig selv som underordnede kommunale embedsmænd«.

Folkeskolen.dk har åbnet et mødested for lærerstuderende og nyuddannede lærere. Uddannelsesfilosof og bagmand til de 30 upraktiske råd Thomas Aastrup Rømer er en af de faste bloggere i communitiet. Gå i dialog med ham og de andre bloggere på folkeskolen.dk/nylaerer»Hvis ikke nyuddannede lærere oplever et praksischok, har uddannelsen smurt dem så fint, at de kan sive ind i skolen uden at møde modstand«.