Dyre sikkerhedssystemer og låste porte giver en falsk tryghed, når det gælder om at dæmme op for uro på en skole, mener lærere og ledelse på Skovvangskolen i Århus, hvor man tidligere pååret oplevede voldelige overfald på en gruppe elever begået af unge indvandrere uden daglig tilknytning til skolen (omtalt i Folkeskolen nummer syv).

- Vi har lært meget af voldsepisoden og en tidligere bombetrussel mod skolen. Især har vi lært meget af, hvordan vi som skoleledelse og lærergruppe forholdt os til de grove episoder, siger viceskoleinspektør Ingrid Eskesen.

Umiddelbart efter voldsepisoden i januar, hvor fem knivbevæbnede palæstinensiske drenge og en 22-årig ung mand trængte ind på skolen for at jagte en elev fra 9. klasse, men i stedet endte med at overfalde en tilfældig elev fra 10. klasse med kølleslag og slag og spark, holdt skolens lærerstab møde med psykologer og medarbejdere fra kommunens SSP-gruppe.

Weekendmødet blev siden fulgt op af møder med konsulenter fra Danmarks Lærerforening og jurister fra kommunens skoleforvaltning og en pædagogisk aften, hvor lærerstaben sammen med skoleledelsen på ny gennemdrøftede, hvad der kan gøres for at øge sikkerheden og beredskabet på skolen.

- Efterhånden som den voldsomme begivenhed er kommet på afstand, har vi indset, at kun klare kommandoveje internt på skolen kan løse problemerne. Indkøb af mobiltelefoner, walkie-talkier, overvågningssystemer og hegn omkring skolen løser derimod ikke noget, viser den diskussion, som lærerne sammen med skoleledelsen har gennemført, tilføjer Ingrid Eskesen.

Skolens bestyrelse har løbende fulgt debatten og været informeret om lærernes beslutninger sammen med skoleledelsen. Den har accepteret de forholdsregler, som der nu er taget.

- Den bedste og måske eneste måde at tackle sådanne voldsepisoder på er et højt informationsniveau blandt alle ansatte og en klar forståelse for de kommandoveje, der skal gribes til, hvis nye uheldige episoder skulle vise sig, understreger Ingrid Eskesen.

Dermed fastholder man på Skovvangskolen med 576 elever og 52 lærere systemet med faste gårdvagter og gangvagter.

- Og sker der noget usædvanligt, så går beskeden direkte til skoleledelsen, der så foretager sig det fornødne efter de internt aftalte procedurer, herunder kontakten til politi og andre, fastslår viceinspektøren.

Ved episoden i januar greb otte af lærerne ind, og de fik med håndfaste midler gruppen af palæstinensere til at fortrække.

- Det er svært at sige, hvor langt man som lærer skal gå, når man konfronteres med vold. Det er op til den enkelte at trække grænsen, men det gælder om at være sig bevidst, hvilken konduite og handlekraft man har ressourcer til. Og så vide helt præcist, hvilke muligheder man råder over efter den fastlagte procedure, hvilken hjælp der i givet fald kan trækkes på, og hvor hurtigt man kan vente støtte, siger Ingrid Eskesen.

Kommunens SSP-konsulent, Rune Meyer, støtter fuldt ud den måde, som lærergruppen på Skovvangskolen har valgt at tackle fremtidige problemer på.

- Længe leve den sunde fornuft, siger jeg altid. For man kan nemlig ikke på forhånd sige, om man skal gå ind i en konfrontation eller løbe væk - det afgør ens situationsfornemmelse. Men man kan blive bevidst om de faresignaler, der ligger i, at elever snakker om en sag eller bestemte personer og hændelser. Og man skal måske nøje registrere, hvilke uvedkommende og uvelkomne personer, der træffes på skolen. Og alle disse oplysninger skal deles med kollegerne, så informationsniveauet er så højt som muligt, understreger Rune Meyer, der har medvirket i flere af møderne med lærergruppen og ledelsen på Skovvangskolen.

Jens Jørgensen er freelancejournalist.