Skam er en urfølelse. En væren, der er knyttet til vores behov for at være elsket. Når vi mærker skamfølelsen, føler vi, at der er noget ved os, som ikke er værd at elske. Det er voldsomt, og det er skadeligt, når vi oplever det i forbindelse med stressreaktioner.

»Når jeg er ude for at holde foredrag om stress og skam, er der altid nogle, der siger, at de ikke bryder sig om ordet 'skam'. Det kan jeg godt forstå, det er jo rarere at tale om positiv psykologi, men nogen skal sige det. Så jeg er hende, der taler højt om skam. Jeg er forsker og har en mission, så jeg må forklare, hvad jeg mener, når jeg kan se, at skam kan være skadeligt i arbejdet, og at følelsen er vigtig i forhold til at blive sygemeldt med stress«, siger Pernille Steen Pedersen.

Flere tåler ikke lærerjobbet

Hun har gjort det til sin mission at tale om skam som stressens følgesvend, og gennem sin forskning har hun konstateret, at skamfølelsen ofte fører til sygemelding, hvis der ikke bliver sat relevant ind. Pernille Steen Pedersen, cand.scient.pol., ph.d. og ansat på Copenhagen Business School (CBS), hvor hun forsker i stress. Senest har hun skrevet bogen »Slip stress ud af skammekrogen - Et forsvar for arbejdsfællesskabet«.

»Tidligere var det familien, der dækkede vores identitetsbehov, men i dag skabes vores identitet i højere grad på arbejdet. Der har altid været skam i arbejdslivet, men vi gik ikke tidligere i samme omfang på arbejde med liv og sjæl og vores ære. Vi rettede mere ind«, forklarer Pernille Steen Pedersen og fortsætter:

»Hvis vi ser på lærerne i dag, så ved de, hvad der er godt for børnene, og det vil de gerne stå på mål for. Lærerne har et fantastisk engagement. Men når de oplever forandringer som en skolereform og øget inklusion, som er det, der fylder meget for lærere i dag, så oplever de også, at det æder af deres faglighed, fordi de må gå på kompromis hele tiden. De har ikke tiden til at udfylde deres opgave så godt, som de gerne vil«.

Lederen som samvittighedsvikar

Mennesker bliver ofte stressede, når de udsættes for forandringer, men Pernille Steen Pedersen vil ikke forholde sig til, om der er for mange eller for store forandringer i folkeskolen, for det moderne arbejdsliv er fuld af forandringer. I stedet handler det om, hvordan ledelse og medarbejdere tackler forandringerne og arbejdet. Om de kan indgå realistiske kompromiser, mener hun.

»Når medarbejdere går ned med stress, handler det ofte om, at der mangler ledelse. En, der kan sætte barren. Når man ikke har tid til at forberede sig til det, man selv oplever som 100 procent, må idealet være 80 procent, og det skal ledelsen melde ud helt klart. Det er en vigtig pointe. Ledelsen skal fortælle, hvornår arbejdet er udført godt nok. Lederen skal være vikar for de stressede medarbejderes samvittighed«, mener Pernille Steen Pedersen.

Medarbejdere føler sig forpligtede over for deres familie, over for skolen og over for deres faglighed. Hvis man ikke synes, man lever op til sine mål, kan skamfølelsen træde ind. Pernille Steen Pedersen har talt med flere, der fortæller, at de ikke kunne tage imod lederens eller kollegernes anerkendelse, fordi de hele tiden havde følelsen af at have snydt. At de ikke havde gjort et godt stykke arbejde, og at leder og kolleger bare ikke havde opdaget det endnu. Derfor er det umuligt at tage imod anerkendelsen. Medarbejderen gør, hvad han skal, men han lever ikke op til sit eget ideal. Derfor opstår skammen.

Pernille Steen Pedersen fortæller, at der i dag er en udpræget selvledelse. At medarbejderne selv skal sætte barren, og at det kan være rigtig svært. Måske kan den erfarne lærer sige til sig selv, at de nationale test bare skal klares, så man kan komme videre, for så vigtige er de heller ikke. Men den unge, uerfarne lærer risikerer at tage opgaven meget på sig, overgøre betydningen og arbejde for meget med den.

»I dag er vi selv dommeren, og vi har svært ved at leve op til de krav«, siger Pernille Steen Pedersen.

Følelser er en del af arbejdet

Pernille Steen Pedersen har interviewet 20 ledere og 30 medarbejdere til sin ph.d. om stress og skam. Alle medarbejdere havde været sygemeldt med stress, depression eller angst. Dertil interviewede hun fem medarbejdere, der ikke havde været sygemeldt.

»Mit eneste spørgsmål til de sygemeldte var, at de skulle fortælle om deres erfaringer op til sygemeldingen. De huskede det meget tydeligt. Det sidder dybt i dem«.

Hun understreger, at man skal glemme alt om, hvad der er private og arbejdsmæssige årsager til eventuel stress.

»Jeg bliver så vred, når nogle siger, at man skal lade følelserne blive hjemme og ikke tage dem med på arbejdet. Eller taler om 'mental robusthed'. Der er tale om hele mennesker, der går på arbejde, og det ville blive meget kedeligt og også direkte skadeligt, hvis idealet er, at man skal parkere sine følelser i en følelsesgarderobe, når man kommer til arbejdspladsen«.

Hjælp til at definere opgaven

Det er meget forskelligt, hvad vi hver især får ud af at arbejde. Nogle ønsker en tilfredsstillelse og at have et udfordrende og engagerende arbejde. Nogle trives med at forsøge at udføre arbejdet »godt nok« - for andre er det en tung belastning. Nogle er glade, når deres leder er glad for opgaveudførelsen.

»At udføre en opgave 'godt nok' er en elastik. Nogle medarbejderes krav til sig selv er umættelige, og 100 procent er snarere 130 procent - dér skal lederen ind og hjælpe dem. Sådan er det også med arbejdsbelastninger. Det er forskelligt, hvad mennesker kan klare, og forskelligt, hvad der udløser skam hos den enkelte«, siger Pernille Steen Pedersen.

»Hvis man sætter barren højere, end hvad der er muligt, og samtidig ikke kan tage imod anerkendelse, så risikerer man at blive syg af det. Det holder ikke i længden. Så skal man have hjælp til at definere opgaven«, understreger forskeren.

Tal sammen om problemer


Pernille Steen Pedersen mener, at man skal passe på med at sende lærere på for mange kurser om ADHD, autisme og lignende, hvis der ikke er en løbende opfølgning.

»Viden forpligter. Det skal man være klar over. Når læreren skal undervisningsdifferentiere, bliver hun sat i et endnu større spænd, når hun ved en masse om de forskellige elevers behov. En af dem, jeg interviewede, fortalte, at hun nu vidste, at en elev havde brug for ekstrem struktur og en tydelig plan for dagen. Samtidig var der en elev i klassen, der kun kunne klare at få én oplysning ad gangen. Det giver et stort dilemma. Læreren fortalte, at tidligere underviste hun klassen mere ens, men nu tænker hun, at hun svigter de enkelte elever mere. Det kan let være med til at udløse en skamfølelse over ikke at kunne honorere alle elevers behov«.

Derfor er det vigtigt at etablere et fagligt fællesskab på arbejdspladsen, hvor medarbejderne kan tale sammen om udfordringerne, og om hvordan de kan løse konflikterne.

»Man skal skabe et rum, hvor det er legalt at tale højt om problemerne og diskutere mulige løsninger. Der findes ikke et quick fix her, men sammen kan man tale om dilemmaerne, lytte til hinanden og så finde frem til nogle løsninger. Arbejdsfællesskabet er vigtigt. Det er her, medarbejderne kan deles om ansvaret, få støtte og skal kunne bede kollegerne og lederen om hjælp. Også til at forlige sig med kravet om at skulle gå på kompromis med sit ideal og i sidste ende med sin skam«, siger hun.

Det kræver, at kollegerne tør være åbne om deres tvivl, sætte sig selv på spil og tale om dét, der er svært - som skamfølelse.

»Man kan oprette et samvittighedsrum a la 'Mads og Mono-polet', hvor man kan kaste dilemmaerne op. Man kan enten sige, at man har brug for hjælp, eller man kan sige, at man har brug for inspiration. Det skal være et sted, hvor man kan diskutere og vende sin tvivl med kollegerne«, foreslår Pernille Steen Pedersen.