| Et godt arbejdsmiljø kræver, at alle føler, at der er kvalitet i det arbejde, de udfører, og at de er en del af fællesskabet. Det betyder også meget, at der er fælles værdier på arbejdspladsen. Dertil kommer en demokratisk ledelse og helst en leder, der er vokset ud af egne rækker. En med samme professionsbaggrund som størstedelen af de ansatte. Det kunne være en opskrift på, hvordan man skaber et godt arbejdsmiljø på en arbejdsplads. I hvert fald ifølge en undersøgelse, som en forskergruppe fra Aalborg Universitet har foretaget. Undersøgelsens titel er »Medarbejderdeltagelsens betydning for arbejdsmiljøets kvalitet« også kaldet Medea-projektet. Forskerne bag er Herman Knudsen, Jens Lind og Ole Busck. Elleve arbejdspladser fra seks brancher er undersøgt og sammenlignet. Der er tale om folkeskoler, hoteller, banker, fødevareindustri, sygehuse og it. Arbejdspladserne er anonyme. Skolernes arbejdsmiljø Grøn Skole (opdigtet navn) har et godt arbejdsmiljø med et lavt sygefravær. Det er en lille landskole med 14 lærere, der selv mener, at de har et godt arbejdsmiljø. Én lærer oplever dog at være stresset i en stor del af tiden, og skolens arbejdspladsvurdering fortæller om ringe rengøringsstandard, uro og børn med problemer, tidspres og for stor arbejdsmængde i visse perioder samt krævende forældre. Så Grøn Skole har mange af de samme problemer som andre skoler - sammen med oplevelsen af godt arbejdsmiljø. Den anden skole, Rød Skole (opdigtet navn), har problemer med arbejdsmiljøet. Skolen har et gennemsnitligt sygefravær, og knap en tredjedel af lærerne oplever ofte at være stressede og udkørte. Arbejdet går ud over deres privatliv. Rød Skole er en stor skole i en mindre provinsby. Der er knap 60 lærere, og fire er langtidssygemeldte med arbejdsrelateret stress som en del af årsagen. I skolens arbejdspladsvurdering nævnes problemer som nye tiltag fra Undervisningsministeriet og kommunen, elevplaner, arbejdspres og vanskelige elever. Rød Skole har indført rullende indskoling, og det har nok også stresset medarbejderne med det nye projekt. Det psykiske pres på lærerne skyldes ifølge undersøgelsen, at de opretholder deres engagement til trods for de øgede krav og mindre frihedsgrader, som de oplever. Forskerne bag Medea-projektet mener at kunne udelukke, at skolernes størrelse og beliggenhed er en faktor, der har betydning for arbejdsmiljøet. Grøn Skole tackler stress Lærere har generelt et højt stressniveau. Og de to skoler i undersøgelsen ligner hinanden på dette punkt. Forskellen er, hvordan de tackler stress de to steder. »Jeg tror ikke, at Rød Skole har større problemer med arbejdsmiljøet, end de fleste skoler har, men vi kan se, at Grøn Skole tackler deres stress bedre«, fortæller professor Herman Knudsen fra Aalborg Universitet. »I arbejdspladsvurderingerne fortæller lærerne om elevplaner og kvalitetsrapporter. Om hvordan de hele tiden skal dokumentere deres arbejde. På begge skoler mener lærerne, at det er unødvendigt arbejde, men på Grøn Skole tackler man det anderledes«, siger Herman Knudsen. »Som skolelederen fortæller, har medarbejderne først nogle uger, hvor det er helt legalt at skumle og være frustrerede, men derefter holder de en pædagogisk aften og taler om, hvordan de vil introducere elevplanerne. De beslutter, at hos dem omfatter planerne også sociale handleplaner«. »Man kan godt diskutere, om det handler om, hvordan man har det, eller hvordan man tager det. Der er nye krav udefra, men begge skoler har jo langt hen ad vejen ens vilkår. Det kan handle om kulturen på arbejdspladsen - om man er pessimistisk eller handlingsorienteret«, siger Herman Knudsen. Information og værdier »Lærerne på de to skoler ligger ret lige i indflydelse på deres arbejde, men der er stor forskel på, om de føler sig informeret af ledelsen. Et stykke papir på en opslagstavle betyder ikke, at man føler sig informeret. På Grøn Skole mærker de anerkendelse fra ledelsen, og de kan mærke, at der er tillid til dem. Den enkelte føler sig som fuldgyldigt medlem af en gruppe, der løser opgaverne«. Sådan er det ikke på Rød Skole. Her har lærerne ikke ens værdier, og ifølge undersøgelsen betyder det meget for, hvordan man oplever arbejdsmiljøet. Generelt oplever lærerne, at der kommer mange krav oppefra og udefra. De oplever, at de ikke bliver hørt, og at politikerne hele tiden opfinder nye tiltag og regler for, hvordan skolen kører bedst - ifølge politikerne. Rød Skole scorer næsthøjest af alle virksomhederne i undersøgelsen på at have for meget at lave, og den ligger højest, når det gælder følelsesmæssige belastninger som »krav, der går ud over forholdet til kollegerne«. En medårsag kan være, at skolen var ramt af besparelser i forbindelse med en kommunesammenlægning. Ledere fra egne rækker Forskerne har undersøgt medarbejderdeltagelsen på de to skoler og konkluderer, at der er et meget højt niveau på Grøn Skole og et højt niveau på Rød Skole. Begge steder vurderer de, at det har en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Grøn Skole er meget demokratisk styret. Forskerne havde ikke forventet at finde en så demokratisk styret arbejdsplads i den offentlige sektor, men faktisk er både de to sygehusafdelinger og Grøn Skole meget demokratiske. »Vi mener at kunne se, at det er vigtigt, at lederne vokser ud af egne rækker. Ofte er der tale om tidligere tillidsrepræsentanter, og sådan en leder ønsker jo at samarbejde med tillidsrepræsentanten«, siger Herman Knudsen. »De to indtænker både produktivitetshensyn og trivsel på arbejdspladsen. Både sygehusene og skolen er professionsbaseret arbejde, og det ser ud til at være årsagen. Der ligger normer og værdier i uddannelsen, og man har løbende diskussioner om, hvordan man gør tingene bedst«. »Det handler om at føle, at det arbejde, man udfører, indeholder kvalitet. Det betyder rigtig meget, og det bliver bekræftet af tidligere forskning også. Hvis sygeplejersker ikke har mulighed for at behandle patienterne ordentligt på grund af dårlige arbejdsforhold, går det voldsomt ud over arbejdsmiljøet. Det samme gælder for lærerne«, understreger Herman Knudsen. Han fortæller, at stor autonomi også betyder meget for arbejdsmiljøet. For eksempel har Middelfart Sparekasse i maj i år fået en EU-pris for at være den andenbedste arbejdsplads blandt banker i hele Europa, netop fordi de ansatte har stor autonomi og oplever stor tillid fra ledelsen. Undersøgelsen viser også, at sygeplejerskerne er de skrappeste til at sætte grænser for arbejdet. De er tilgængelige i arbejdstiden, men ellers ikke. Kun i forbindelse med at de kan tage ekstra vagter. It-branchen er dårligst til at sætte grænser. Her tager medarbejderne ofte arbejdet med hjem. TR og leder bærer meget Herman Knudsen fortæller, at tillidsrepræsentant og leder bærer rigtig meget igennem på Grøn Skole. De tegner arbejdspladsen meget tydeligt. Til gengæld står og falder meget også med dem, og hvis bare én af dem forlader jobbet, kan forandringen risikere at blive meget stor. Der er stor opbakning mellem lærerne på Grøn Skole, og det betyder, at de føler en samhørighed. De står sammen om skolen og arbejdet. Derimod er der lærere på Rød Skole, der ikke for alvor er med i fællesskabet, og det betyder meget. Måske udgør de endda en sub-gruppe på skolen. Lærerne på Grøn Skole ønsker ikke mere indflydelse, end de allerede har, viser undersøgelsen. Det tolker forskerne som et udtryk for, at den demokratiske ledelsesform tilfredsstiller de ansattes ønsker om indflydelse. Samtidig oplever lærerne på Grøn Skole mere social støtte fra kollegerne, end lærerne på Rød Skole oplever, og markant meget mere anerkendelse fra ledelsen, skriver forskerne. De har også undersøgt, hvilken rolle den repræsentative deltagelse spiller med tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant og deltagelsen i samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisation. Her konkluderer de, at den spiller positivt sammen med oplevelsen af et godt arbejdsmiljø, men at den oplevede indflydelse ikke er særlig stærk. | 
