Da sløjdlæreren hev op i linoleumet for at se, hvor slemt svampeangrebet var, faldt han om på gulvet akut forgiftet af skimmelsvampene. Siden gik han ikke ind i sløjdlokalet igen. Han fik et andet job på en anden skole.

Dette skete, før Thyregod Skole i Give blev renoveret i 1996 for 12 millioner kroner. Forud var gået mange år med rindende vand fra lofterne, spande i lokaler og på gange. Skaderne blev dog løbende repareret.

I efteråret 1994 blev Bedriftssundhedstjenesten (BST) involveret, og i november 1994 gennemførte denne for kommunen en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte. Den viste klart, at der var problemer med indeklimaet, og den var anledningen til, at renoveringen blev iværksat.

To år efter renoveringen besluttede man at gennemføre en ny spørgeskemaundersøgelse for at se, om de ansatte havde fået det bedre. BST stod også for denne undersøgelse, som viste, at dårligdommene var blevet reduceret kraftigt. I 1998 havde ingen af de ansatte væsentlige problemer med at koncentrere sig, de følte sig ikke længere svimle og utilpasse og havde ikke ondt i halsen. Symptomer som stemmesvigt, irritation i næsen og udtalt træthed var der kun nogle få, der kendte til nu. Antallet af folk med hovedpine og øjenirritation var også faldet drastisk.

Det kan altså betale sig at renovere, hvis man vel at mærke gør det ordentligt.

Løbende lapperier

Thyregod Skole består af flere bygninger - fra 1942, 1959 og 1972. Skolen har den klassiske historie for en skole med dårligt indeklima. Den svampeinficerede bygning blev bygget på en fugtig grund i 1972. Tidens byggestil var til beton og fladt tag, og allerede året efter var taget på denne bygning utæt for første gang. Skolen har gennemgået det typiske forløb med fjernelse af tæpper og lukning af et varme- og ventilationssystem med recirkulation af luften. Taget er løbende blevet renoveret, og i 1993 blev der lagt et nyt lag isolering og tagpap oven på det gamle.

Men trods alt dette var der stadig kraftige indeklimaproblemer på skolen.

'Da kommunen bad BST om at undersøge skolen i 1994, tænkte vi på skimmelsvampe, fordi vi lige havde konstateret kraftige svampeangreb på Hældagerskolen i Vejle. Men det var jo så nyt dengang', fortæller miljøtekniker Hanne Jensen, der dengang var ansat på BST i Vejle. Sammen med en anden miljøtekniker og en læge stod hun for undersøgelserne af skolen.

Teknikerne undersøgte taget, brød ind bag vægge og paneler, kiggede, snusede og tog aftryk af fladerne for at undersøge, om der var svamp.

'Da vi undersøgte bygningen fra 1972, fandt vi meget mere, end vi havde forestillet os. Under linoleumet var der kraftig svampevækst. Der var tale om byggesjusk. Man havde bygget med beton oven på fugtigt sand, så da man fjernede gulvtæpperne og skiftede til linoleum, lukkede man faktisk fugten inde', fortæller Hanne Jensen.

Da problemets omfang blev klart for Give Kommune, indkaldte man teknikerne til byrådsmøde. Kommunen besluttede at rømme bygningen omgående. Børnehaveklasse til og med 2. klasse blev flyttet ud til en nedlagt skole nogle kilometer derfra, og resten af skolen klumpede sig sammen på mindre plads, mens renoveringen stod på.

Under renoveringen blev alt porøst materiale fra bygningen fjernet, så kun det rå beton stod tilbage. Gulvets slidlag blev hakket op, og vandindtrængningen nedefra blev ordnet med støbeasfalt på hele skolen.

Alle møbler fra de svampeinficerede rum blev fjernet og rengjort af et rengøringsfirma.

Kommunen besluttede også at bygge nogle faglokaler om og gøre dem tidssvarende, da man nu var i gang med at renovere, så i dag er der moderne faglokaler med borde, der kan hæves og sænkes, så både små og store elever kan benytte lokalerne. Et gammelt fysiklokale blev bygget om til to klasselokaler ved samme lejlighed, fordi der fremover skulle være plads til skolefritidsordning også.

Store bogklappe dag

Foruden skolebiblioteket er der også folkebibliotek på skolen, og da der skulle renoveres, opstod der et problem. Hvis man flytter bøger og materialer fra den svampeinficerede bygning til nye lokaler, risikerer man at få flyttet svampesporer med og dermed flytte problemet med over i de nye lokaler. For selv døde svampesporer kan få liv igen, hvis de pludselig bliver tilført fugt. Derfor indkaldte skolen til store bogklappe dag.

Forældre og personale mødte op for at lufte, bladre og klappe bøgerne ude i den fri luft.

'Vi kunne jo ikke smide alle bøgerne ud, så vi inviterede til pølser, øl og bogklapning i skolegården. Omkring hundrede mødte op, og det så ret sjovt ud', fortæller skoleleder Asger Vendelboe.

Personale og forældre blev også indkaldt til et informationsmøde, da problemets omfang stod klart.

'Kommunen har været god til at handle og informere, da man først fandt ud af, hvor slemt det stod til. Og BST kom med ekspertisen. Men set i bakspejlet kunne vi have sparet det nye tag, vi fik i 1993 for to millioner kroner, og vi kan se nu, at det slet ikke var nok at fjerne gulvtæpperne og lukke for ventilationens recirkulering af luften. Men når man ikke har forstand på det, køber man en let løsning. Vi troede jo, at det ville hjælpe', siger Asger Vendelboe.

Bygningen frikendt nu

Det var BST, der fik ideen til en ny undersøgelse af medarbejderne for at se, om renoveringen havde hjulpet. Både kommunen og skolens personale var med på ideen.

Undersøgelsen skulle foretages på samme tidspunkt af året som den første undersøgelse. Personalet besvarede spørgeskemaerne i november 1998 - præcis fire år og en renovering efter den første undersøgelse.

Første gang havde BST delt personerne op i tre grupper, efter hvor mange timer de opholdt sig i bygningen fra 1972. Det var klart i undersøgelsen, at jo flere timer man havde dér, jo større var personens indeklimaproblemer.

I den anden undersøgelse delte man igen medarbejderne op. Undersøgelsen viste, at indeklimaproblemerne var reduceret kraftigt. Også blandt de medarbejdere, der opholdt sig flest timer i 1972-bygningen.

I 1994 havde en del medarbejdere gener på grund af træk. Ved renoveringen blev der ikke ændret på de termiske forhold, og undersøgelsen fra 1998 viser da også de samme problemer med træk som tidligere.

'I dag ærgrer det os, at vi ikke bad folk om at sætte deres navn på spørgeskemaet, for så kunne vi bedre se, hvem der har hvilke problemer med indeklimaet. Det ville have været en endnu bedre undersøgelse, fordi vi så kunne have fulgt de enkelte bedre, og jeg tror ikke, at medarbejderne ville have haft noget imod det', siger sikkerhedsrepræsentant Tom Madsen.

'Men jeg er meget glad for undersøgelse nummer to. En ting er, hvordan man hver især synes, man har det med indeklimaet, men jeg synes, bygningen nu er blevet frikendt med den anden undersøgelse'.

Hanne Jensen fortæller, at symptomniveauet er lavt på skolen nu, og dem, der har nogle indeklimaproblemer, arbejder ikke i 1972-bygningen. I dag handler problemerne mest om træk og støj, og det er egentlig mest i skolens ældste bygning.

'Det her er et skoleeksempel på, at det hjælper at renovere', mener Hanne Jensen.

Tom Madsen er enig, men tilføjer, at sagen også viser, at der ikke findes gode lappeløsninger. Der skal totalrenoveres.

Undervejs i forløbet har fire til fem lærere forladt skolen angiveligt på grund af indeklimaproblemerne.

Det nye tag på 1972-bygningen har kun den minimalt tilladte hældning, men man har nu besluttet, at pedellen ofte skal op og besigtige taget.