»Nana er altså den bedste lærer! Vi kommer til at savne hende«, siger to lidt nervøse piger fra den 7.-klasse, Nana Lundstrøm er klasselærer for, da de hører, at hun er ved at blive interviewet til Folkeskolen. Og man skal ikke opholde sig ret lang tid på Vibenshus Skole, før man finder ud af, at både eleverne og kollegerne er glade for den nye lærer. De smiler, når hun ønsker 7.-klassepigen tillykke med fødselsdagen, og griner halvfjoget, da hun fistbumper et par af de smarte 8.-klassegutter på gangen.

Nana Lundstrøms dagbog fra den første uge som lærer 

I 9.30-pausen denne torsdag når hun ud over at ønske tillykke og hilse på drengene både at planlægge personalets tur til Dyrehavsbakken og snakke med årgangsteamet om status for projektarbejdet i 8., og så bruger hun lige ti minutter ude på gangen på at snakke med et par elever, der har det dårligt, mens udskolingseleverne valser rundt om hende. Og så får hun også udøvet lidt konflikthåndtering i en af de projektgrupper, hvor samarbejdet ikke just kører på skinner. Denne »pause« karakteriserer i virkeligheden meget godt, hvordan Nana Lundstrøms første år som lærer har været.

»Tiden. Helt klart«, lyder det prompte svar på, hvad der har været den største udfordring i lærerjobbet.

I august 2017 fulgte Folkeskolen Nana Lundstrøms første uge i lærerjobbet. Efter at have afsluttet læreruddannelsen på UCC i København startede hun 1. august 2017 i et barselsvikariat på Vibenshus Skole på Østerbro, hvor hun blandt andet er klasselærer i en 8.-klasse, underviser i dansk som andetsprog og endvidere er klasselærer i en 7.-klasse, hvor der er flere elever, der har diagnoser og andet med sig. Efter det første år som lærer i den danske folkeskole står det klart for hende, at hverdagen i klasseværelset ligger meget langt fra, hvad man lærer på uddannelsen.

»Det handler om at springe ud i det - og se, om man slår sig«

»Jeg er på ingen måde blevet forberedt på dét, jeg har lavet det her år. Jeg synes godt nok ikke, at det, jeg lærte på læreruddannelsen, er realiteten i lærergerningen. Kerneopgaven, undervisningen, fylder kun 40 procent, selvom det fylder alt på læreruddannelsen. Der er bare lige 60 procent, man mangler, når man kommer ud«, fortæller Nana Lundstrøm.

Hun føler ikke, at læreruddannelsen har gjort hende i stand til at varetage dele af lærerjobbet. »Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor der er så stor forskel på uddannelsen og praksis. Det undrer mig, at vi ikke har mere praksis i uddannelsen, når nu den ligger så langt fra virkeligheden«, siger Nana Lundstrøm. Hun fortæller blandt andet, at den pædagogiske del af lærergerningen har været overvældende. »Jeg har overhovedet ikke været forberedt på det pædagogiske. Det eneste, jeg har været forberedt på, er at udarbejde undervisningsplaner«, siger hun og nævner blandt andet samarbejdsproblemer i klassen, konfliktløsning mellem teenagere og forældresamarbejdet som udfordringer, læreruddannelsen ikke har forberedt hende godt nok til.

Tid til pjat og pjank

Der er ingen tvivl om, at Nana Lundstrøm nyder lærerjobbet. Især den del af det, der foregår i klasselokalet. Hun er nærmest ven med eleverne og virker som en helt naturlig del af klassen. Var det ikke for den tydelige aldersforskel får man næsten indtrykket af, at hun er det fjerde gruppemedlem, når hun sætter sig ned ved bordet for at vejlede grupperne i den projektopgavepræsentation, de skal lave til dagen efter. Hun småslås lidt med eleverne. Ikke voldsomt, bare et par små dask i maveregionen. Helt kærligt og kun for sjov. Hun vifter provokerende med langfingeren mod et par af eleverne, der alle sammen griner og hilser tilbage med samme gestikulation. Der er en meget venskabelig omgangstone i klassen - og Nana er en del af den.

»Jeg forholder mig ret ukompliceret til eleverne. Det synes jeg er vigtigt. Vi er meget venskabelige, men de ved også, at når jeg sætter foden ned, så skal de have styr på det faglige. Det fungerer rigtig godt at være laissez faire, men det er kun, fordi de har et niveau, der giver tid til lidt mere pjat og pjank, og hvor vi har det sjovt, for så er de motiverede for at lære meget mere«, forklarer Nana Lundstrøm.

Hun har været folkeskolelærer i ti måneder. Og selvom der er en afslappet stemning i klassen, gode kolleger på lærerværelset og efterhånden også blevet plads til mere fritid hjemme på Nørrebro, har det været en hård start på arbejdslivet:

»Det har været en ilddåb, mit første år«, siger Nana Lundstrøm. »Det første halve år gik jeg hjem og græd hver fredag, fordi det var så hårdt. Jeg vidste ikke, om de strategier, jeg brugte, var rigtige, om det, jeg havde gang i, var smart, og om min tilgang til de dia­gnosticerede børn var gavnlig, for jeg havde simpelthen ikke tid nok til at tænke mig om. Som nyuddannet lærer har man brug for fem kvarter i hver time«.

Arbejdet tager over

Nana Lundstrøm har brug for den ekstra tid, fordi hun som nyuddannet har brug for at tænke over, hvorfor man tager de beslutninger, man gør. Ifølge hende er der bare ikke tid nok i hverken arbejdsdagen eller døgnet til, at man kan gøre sit arbejde ordentligt. »Nogle gange bliver jeg bekymret for, om de beslutninger, jeg tager, er de rigtige. Det handler ikke om planlægning, men om, at alle de her små mennesker har hver deres personlighed. Vi er i et humanistisk felt, hvor mennesker er mennesker, og tid et er meget abstrakt koncept. Nogle dage kører det hele på skinner, andre dage er jeg her til arrangementer til klokken 23«, fortæller hun.

Det bliver ikke kun til nogle sene aftener, men også nogle tidlige morgentimer på Vibenshus Skole. Det første halve år af vikariatet mødte hun ind klokken syv om morgenen og sad over røræg og en kop kaffe og skrev mails til forældre og forberedte det sidste til dagens undervisning.

Arbejdet begyndte stille og roligt at overtage mere og mere af Nana Lundstrøms liv.

»De første par måneder fik jeg en rigtig dårlig vane med at gå hjem og forberede undervisning om aftenen. Det er jeg fuldstændig stoppet med, fordi det tager overhånd. Nu har jeg det sådan, at jeg ikke gør noget, når jeg er kommet hjem, andet end måske lige at sende en enkelt sms eller en mail, eller hvis jeg har en aftale med en forælder. Jeg sidder ikke og forbereder undervisning om aftenen mere, men i weekenden retter jeg måske et par afleveringer, mens jeg drikker mig en kop te«. Hun fortæller, at forberedelsen til hendes undervisning nu kun sker på teammøderne i løbet af arbejdstiden.

For Nana Lundstrøm er det blevet til mange uofficielle overarbejdstimer i løbet af skoleåret. Sommerdage og -aftener bruges ikke kun på at nyde solens stråler, men - desværre - også på jobsøgning foran computeren. Når eleverne går ud ad skoleporten til sommerferien, er det nemlig også Nana Lundstrøms sidste dag på Vibenshus Skole.

»Jeg er slet ikke motiveret for at søge andre job, for jeg elsker at være her«, siger den 29-årige dansklærer, der nu kan sætte flueben ud for år ét i lærerlivet.