Alt for mange ting

Vi besøger en 5. klasse, og matematiklæreren fortæller, at de andre i teamet ikke har mulighed for at være med: "Det er også mig, som går mest op i det med rummet", smiler læreren.

Vi spørger, hvad der er brug for vores hjælp til. Læreren synes, det er svært at få samling på elevgruppen, og at der er særlig meget uro i hjørnet ved døren. "Og der er alt for mange ting herinde. Både på væggene og i reolerne".

Hvordan er din klasse indrettet?

Vi spørger til, hvilke aftaler teamet har om de fysiske rammer. Hun svarer, at det har de ingen faste aftaler om, men "nogle gange på teammødet taler vi da om, at vi skal have gjort noget ved rummet. Men det sker ligesom aldrig. Vi prioriterer det ikke højt nok, tror jeg".

Ud over placering af tavle, smartboard, bordopstillinger, oprydning i reoler og kategorisering af ophæng kommer sparringen mest til at handle om betydningen af faste aftaler om rummet. Vi foreslår brug af Rummets fem faser: Nu - ønsker - fokus - ideer - handling.

Bordenes plan ABC

I en 9. klasse er lærerne blevet opmærksomme på, at de med fordel kan bruge borde og stole mere dynamisk. De spørger eleverne, hvordan de synes, det fungerer at stille bordene i forhold til de forskellige former for undervisning. De bliver hurtigt enige om, at tre grundopstillinger kan være hensigtsmæssige:

A. Bordene står i busform med tomandsborde med front mod tavlen. Opstillingen skal primært bruges til gennemgang af nyt stof og til fremlæggelser.

B. Bordene står i hestesko. Opstillingen skal primært bruges til fælles dialog og samtaler på klassen.

C. Bordene står i klynger. Opstillingen anvendes til projektopgaver og gruppearbejde.

Herefter begynder hver time med, at læreren melder ud, hvilken bordopstilling der er brug for. Der sættes et stykke musik på, og eleverne stiller bordene op.

Lærerne er glade for løsningen. Dels er der mere flow i undervisningen og motivation blandt eleverne. Dels tager eleverne et stort ansvar for, at bordene står ordentligt, og de udviser større ansvarlighed for de fysiske rammer i klassen.

Hvad skal vi spille?

En klasse har en lille mellemgang med reoler, som er proppet med spil, materialer, printer, tegneredskaber og andre ting.

Det er svært at overskue, hvad der er på reolerne, og vi taler med lærerteamet om, hvordan de oplever, at det fungerer. Lærerne synes, det er noget værre rod. Det er ikke til at finde de materialer, de skal bruge, og det er bare blevet værre og værre, fordi det er så nærliggende at stille noget på reolerne, når der i forvejen er rodet. Desuden synes de ikke, at spillene bliver brugt af eleverne, hvilket jo er hensigten.

Vi anbefaler, at de rydder op i reolerne og lægger det væk, smider ud eller giver videre, som de ikke bruger. Vi taler desuden om, at eleverne måske ikke bruger spillene, fordi der er for mange at vælge imellem, og fordi de ligger hulter til bulter.

Vi aftaler, at de skal vælge fem spil ud og lægge på reolen. De kan så skifte ud med fem andre spil i næste måned. Desuden anbefaler vi, at spillene er ét sted i reolen og tegneredskaber et andet, så lærerne lader tingene flytte ind med navneskilte. På samme måde kan de sætte navne på de hylder, hvor deres egne materialer bor.

Da vi genbesøger klassen, viser lærerteamet stolt reolerne frem. De har fulgt alle anbefalinger og er glade for, at de har ryddet op og kategoriseret, for nu er det nemt at finde det, de har brug for. Det giver overblik og frigiver tid.

Eleverne er begyndt at bruge spillene i pauserne, og der er ingen konflikter om, hvad der skal spilles, fordi det er nemt at vælge, og fordi spillene løbende skiftes ud med andre spil.

Den professionelle arbejdsplads

Det klassiske kateder er røget ud af mange klasselokaler. Nogle steder fordi lærerne vil være fleksible i deres undervisning, mens andre ser katederet som en barriere mellem lærer og elever. Der kan også være en opfattelse af, at katederet symboliserer envejskommunikation og tavleundervisning.

Når der ikke er en fast arbejdsplads til den voksne, kan det medføre forhold, som hverken lærere eller elever er sig bevidste:

- At lærerne oplever sig lidt rodløse.

- At der er en del uro i rummet, fordi læreren bevæger sig meget rundt.

- At eleverne ikke intuitivt ved, hvor de skal søge hjælp, men må markere, typisk ved håndsoprækning eller kald, at de har brug for hjælp.

- At lærernes materialer, taske, jakke med mere kommer til at ligge forskellige steder og måske rode lidt.

Visuel støj fra skraldespanden

I klasseværelser ser vi ofte en skraldespand stå lige under tavlen. Det betyder, at eleverne intuitivt vil "se" skraldespanden, hver gang de retter blikket mod tavlen. Det virker forstyrrende og er ikke understøttende for en samlet opmærksomhed på det, der foregår i læringsrummet.

Andre gange står skraldespanden lige inden for døren og er dermed det første, man ser, når man træder ind. Det kan der være gode forklaringer på, som handler om, at det er nemt at benytte skraldespanden, når man alligevel går forbi.

Vores anbefaling er, at man placerer skraldespanden et sted, hvor den står mere diskret og samtidig er funktionelt placeret.