Egentlig vil de helst bare undervise. Men i trivselsundersøgelserne i 2007 og 2009 viste det sig tydeligt, at medarbejderne på Dåstrup Skole oplevede stress, ubalance mellem krav og resurser og ubalance mellem arbejdsliv og privatliv. Den samlede mængde af opgaver var alt for stor.

På et tidspunkt var seks ud af knap 40 ansatte sygemeldt, og sygefraværet var højt.

Den gik ikke længere, besluttede ledelsen og søgte penge via Forebyggelsesfonden til et trivselsprojekt på skolen. En halv million kroner blev bevilget, og så gik arbejdet for en bedre trivsel i gang.

Nogle har fået hjælp af deres coach til at sige nej til arbejdsopgaver, så arbejdstiden ikke længere når op på 60 timer om ugen, og de har fået hjælp til at sætte struktur på deres møder. De har holdt pædagogisk weekend med en antistresskonsulent, og nogle har gået i mere personlige forløb, hvor de har arbejdet med mindfulness.

Man ødelægger skolen

»Her var mange sygemeldinger, og folk hang med hovedet. Vi følte os godt brugt og slæbte os på arbejde. Det var svært at finde energien til det gode arbejde, men vi prøvede at hjælpe hinanden«, fortæller Annette Ploug-Sørensen, der har været lærer i 32 år.

»Jeg synes, vi er i gang med at ødelægge den danske folkeskole, og det er med til at trætte mig. Vi skal inkludere og have stor rummelighed. Når vi beder om hjælp til en elev og får at vide, hvordan vi skal arbejde med denne elev, så risikerer vi at glemme resten af klassen. Vi har besparelser, inklusion og test. Der kommer hele tiden nye tiltag i folkeskolen, nye love og nye ministre. Og vi vil gerne bare undervise«.

Hun fremhæver initiativet til projektet, fordi der endelig var nogen, der tænkte, at der var belastninger i jobbet, og prøvede at gøre noget ved det.

Trivselsarbejde nødvendigt

Skoleleder Jette Kjeldsen søgte penge fra Forebyggelsesfonden først uden at informere lærerne. Men medarbejderrepræsentanterne var med. Hun satte tid af og håbede. Hvis skolen ikke fik penge, ville de alligevel skulle i gang med et trivselsarbejde, for det var påkrævet.

»Det var rigtig godt, at vi fik penge til det. Jeg går stærkt ind for teamarbejde, men man skal lære det. Ofte bliver teamarbejde bare sat i gang uden videre, og så fungerer det ikke. Hvis man ikke har lært at samarbejde i team, fordeler man bare de praktiske opgaver, der må være. Jeg oplevede en medarbejderskare, der var stresset. Men det bedste var, at lærerne var med på projektet. Konsulenterne har sat mange spændende tanker i gang, teamene har udviklet sig, og også det individuelle arbejde har været godt. Men jeg ville jo gerne gå endnu videre - for jeg mener, at lærere skal have supervision«, siger Jette Kjeldsen.

Dåstrup Skole har været ude i hårde besparelser, men skoleledelsen valgte alligevel ikke at fyre for et par år siden, men i stedet vente på, at nogle gik på barsel og pension.

Grænseløst arbejde

Lærerne fortæller, at det belastende i jobbet blandt andet er, at de aldrig bliver færdige med deres arbejde. Det er grænseløst. De skal selv beslutte, at nu er det færdigt.

»Nu har jeg rettet stile i så og så lang tid, så nu er det slut«, som lærer Lone Hansen siger. Hun har været lærer på skolen i 15 år.

Lærerne er blevet coachet til at få mere struktur på deres møder og på arbejdet. For eksempel at sætte tid på emnerne på møderne. Så man altså kun taler 15 minutter om et emne måske.

Via arbejdet blev de opmærksomme på deres møder, hvor mange der egentlig var aktive, og om alle havde forstået beslutningerne.

Tidligere var alle på skolen præget af de mange sygemeldinger, men glade kolleger giver alle overskud, fortæller de.

Fik udarbejdet personlig profil

»Det var fantastisk med projektet, da det blev præsenteret med, at man som lærer skal arbejde med sig selv, fordi man arbejder med med børn og kolleger. Og når man arbejder med mennesker, har man brug for supervision«, siger Lone Hansen, der tog imod tilbuddet om at få udarbejdet en personlig profil.

»Jeg fik tid til at få hjælp. Jeg kunne mærke, at jeg havde mange opgaver, og jeg havde svært ved at lægge arbejdet fra mig. Jeg skulle føre 9. klasse til afgangsprøve og var i gang med eksamen som læsevejleder. Flere af os oplevede jo at vågne om natten og tænke på arbejdet. Jeg fik lært at sige farvel, at finde en måde at gå hjem på uden at tage arbejdet med«.

»Jeg tror, jeg hang på kanten af en langtidssygemelding. I det hele taget tror jeg, at trivselsarbejdet har betydet, at mange er blevet sparet for en sygemelding«, siger Lone Hansen, der især fremhæver arbejdet med sin ansvarsbevidsthed, som hun fik hjælp til.

En anden lærer fik også udarbejdet en personlig profil og fik hjælp, fordi hun havde en meget »spændende« klasse med mange forskellige slags elever, der tærede på hende. Her kom kommunens AKT-medarbejder (adfærd, kontakt, trivsel) ind i klassen for at overvære hendes undervisning og give hende nogle bud på, hvad hun kunne gøre.

Enkelte sagde fra over for det individuelle arbejde, fordi de syntes, det gik for tæt på.

Også konflikthåndtering var en del af projektarbejdet. To eftermiddage øvede medarbejderne blandt andet at tale en konflikt med en forælder ned.

At lære at få ro på

Nogle af lærerne fremhæver mindfulness-kurset, som de valgte. Her lærte de at slappe af, vejrtrækningsøvelser og afspænding. At lade tankerne flyde, at være i nuet, for eksempel når de skræller kartofler, eller virkelig at bruge tid på at nyde en flødebolle eller måske bare en rosin.

»Børnene har også brug for det. At lære at lytte til stilheden. Vi har haft sundhedsemne med eleverne og har brugt nogle af teknikkerne dér. At få ro på. En lærer bruger også at lade børnene massere hinandens skuldre til stille musik, når der er behov for det«, siger Annette Ploug-Sørensen.

»Det var vild luksus at få mulighed for individuel coaching. Man kunne tale om lige præcis dét, som man havde brug for. Det havde vi ikke haft råd til, hvis ikke vi havde fået penge udefra«, siger Nina Eriksen, der har været på skolen i 20 år.

Hun fremhæver også, at de har lært at udarbejde en ordentlig dagsorden til deres møder.

Kollegial støtte

»Vi er presset på resurser, men det bliver dyrere, at folk bliver syge«, understreger tillidsrepræsentant Dennis Clifforth.

Medarbejderne har besluttet, at skolens kursusmidler skal gå til det videre trivselsarbejde. Dennis Clifforth og arbejdsmiljørepræsentant Lena Boysen fremhæver, at inklusionen netop er en stressfaktor for lærerne. Det er svært at varetage alle problematikker i inklusionen. Men også når det gælder besparelser, er det vigtigt, at ledelsen melder klart ud, så den enkelte lærer ikke står alene, når de skal tale med forældre.

»I teamet har vi lært at holde fast i hinanden. Vi kender hinanden meget bedre nu og kan bedre sige til en kollega, at nu skal hun stoppe op og for eksempel udskyde skole-hjem-samtalerne en måned, så hun ikke bliver stresset«, siger Lena Boysen