»Til jeg bliver 65!« Mogens Beck er 57. Han er ikke i tvivl om, hvor længe han ønsker at blive ved som skoleleder, og det er der en god grund til: Mogens Beck er i bund og grund glad for sit arbejde.

»Der har været mange overordnede overskrifter i min tid som skoleleder, men det grundlæggende er der ikke ændret på. Det handler om at få trekanten mellem eleven, forældrene og læreren til at fungere, så vi kan lære eleverne det rigtige. Og det lykkes rigtig tit«, siger han og fortsætter: »Har du fornemmelsen af, at der er en masse i hverdagen, som vi får til at gå, som det skal, er der ingen grund til at tænke på at holde op«.

»Når en lærer efter en svær samtale med nogle forældre kommer ind og siger: 'Yes! Vi har fået en aftale om, hvordan tingene skal være', så ved jeg, at noget er gået, som det skulle. Det samme gør jeg, når en ny lærer lige vil fortælle mig, at vores skole er et rart sted at være. Møder lærerne glade op om morgenen, så er det svært at få undervisningen til at gå dårligt«.

Person og arbejde skal adskilles

I de 15 år Mogens Beck har stået i spidsen for Birkelundskolen i Holstebro, har han meget sjældent fortrudt, at han påtog sig opgaven.

»De få gange, det er sket, er, hvor nogle i personalet har vist grundlæggende mistillid til mine motiver. Så er det svært at opretholde adskillelsen mellem personen og arbejdet, og det er min forudsætning for, at jeg fungerer godt. Som leder skal man kunne sige, at noget er besluttet, og at noget, som sker på skolen, ikke handler om én selv som person«.

Mogens Beck oplever ikke sig selv som en særlig betydningsfuld person på skolen, men som en lærer, der stilles andre krav til end til skolens øvrige lærere.

»For mange år siden spurgte en bekendt mig om, hvad jeg syntes om skiftet fra lærer til skoleleder. Det havde jeg svært ved at svare på. Forskellen er lille. Uanset om det er et lærerværelse eller et klasselokale, så er gruppedynamikken den samme. Det handler begge steder om at få alle til at have det godt, så de kan gøre det, de skal. Det samme gælder for skolens ledelse. Hvis ikke vi fungerer som et team, når vi aldrig de mål, vi sætter os. Det moderne ord for, hvordan jeg opfatter mig selv som skoleleder, er vist coach«.

Se mulighederne

Glæden ved at være skoleleder handler om at se muligheder i stedet for begrænsninger. Om at stille spørgsmål i stedet for at komme med løsninger, mener Mogens Beck.

»Medmindre svaret er efterspurgt, kan du ikke give et godt råd, uanset hvem du er. En lærer kan ikke råde et forældrepar til noget, hvis ikke de er åbne for at modtage hjælpen. På samme måde er det, når man skal løse ledelsesopgaver«.

Mogens Beck vil gerne have politikerne til at bruge flere penge på børn, unge og undervisning. Men det ødelægger ikke hans nattesøvn, at der ikke altid er midler og muligheder nok til rådighed.

»Den største udfordring handler ikke om politik. Den handler om at få det til at fungere omkring den enkelte elev. Alle børn har et potentiale, men nogle af dem har et svært hjemmeliv, der betyder, at deres resurser bliver spildt. Det er ærgerligt«.

Succesmelding på Facebook

Onlinefællesskabet Facebook kan være et godt sted, hvis man som skoleleder eller lærer vil opleve, hvad det vil sige at lykkes, siger Mogens Beck.

»For en del år siden var jeg lærer i Viborg. For nylig fik jeg en hilsen på Facebook fra en elev, jeg havde dengang. Hun takkede mig for de udfordringer, jeg havde givet hende i 7. klasse. Det havde været det helt rigtige på det tidspunkt, hvor hun havde det svært. Den slags vil jeg gerne samle på. Hovedparten at vores elever er selvkørende. Det er, når det lykkes at gøre noget for dem, der ikke er det, at du føler din berettigelse«.

»De nye medarbejdere, jeg mødte på gangen, smilede, da de mødte i morges, og de smilte igen, da de gik hjem. Det gør mig glad, når de fortæller, at de er glade for at være her«.

»På gågaden mødte jeg to somaliske piger, der talte dansk sammen. Det gør mig glad, for det fortæller, at noget både i samfundet og i skolen fungerer godt. Da jeg for nogle år siden var på besøg i Afrika, var de danskere, jeg kom i kontakt med, ikke særligt gode til at tale andet end dansk«.

»Jeg blev glad, da jeg hørte om en medarbejder, der hjalp en kollega, fordi han spontant trådte til, da der var behov for støtte i en vanskelig situation. Så fungerer fællesskabet og samarbejdet, som det skal«.