Hver morgen møder skoleleder Lance Luscombe ind klokken 7.20, og fredagen inden påskeferien var ingen undtagelse. De snoede landeveje mellem Vejle og Fredericia fører blandt andet til Smidstrup-Skærup Skole, og da Lance Luscombe står ud af bilen for at tage den sædvanlige rute gennem skolens bagindgang, bliver han mødt af en kollega, der siger, at han skal bruge hovedindgangen. Der er noget, han skal se.

Lance Luscombe tror, at det er noget bøvl med rengøringen, skifter retning og skridter tværs over skolegården, hvor han igen bliver mødt af en kollega. Igen får han at vide, at han skal gå ind ad hovedindgangen.

På fliserne foran hovedindgangen er en rød løber rullet ud, klar til at tage imod Lance Luscombe. På turen op til døren er han flankeret af Dannebrog på begge sider, i glaspartiet over døren står der »Godmorgen til verdens bedste ledelse«, og i døråbningen står hele skolens personale klar med kram og klap på ryggen.

»Der blev jeg rørt. Jeg arbejder hårdt for at lykkes i mit arbejde, og det følte jeg, at jeg havde, lige der. Det var en stærk oplevelse«, fortæller Lance Luscombe.

Efter ham fulgte en lige så mundlam viceskoleleder, Marianne Møberg, og til sidst Michael Weber, Smidstrup-Skærup Skoles pædagogiske leder. Han var sent på den og så ikke skiltet, mens han hastigt gik ad den røde løber, forbi hele personalet i entreen og ned på sit kontor. Han troede, at det var endnu et af skolelederens skøre påfund.

»Da jeg kom ud fra kontoret igen, stod de og grinte ad mig. Jeg havde slet ikke fanget, hvad der foregik. Så jeg blev virkelig taget med bukserne nede«, griner Michael Weber.

Noget ekstraordinært

I personalestuen var der arrangeret fælles morgenmad, i 10-frikvarteret fik de tre ledere både massage og fodbad, og resten af dagen bød på anrettet frokostbord, sang, chokolade og blomster.

Mindre kunne dog ikke gøre det, mener Anne-Mette Jørgensen, der er skolens arbejdsmiljørepræsentant.

»De viser hele tiden, at de sætter stor pris på personalet på skolen, og vi har været rigtig meget igennem sammen. Derfor ville vi også gerne gøre noget ekstraordinært for dem«, fortæller hun. Hun henviser først og fremmest til tiden fra lockouten og frem. I foråret 2013 fik lærerne blomster fra ledelsen, da de blev lockoutet. Og det blev fejret med flag, da de kom tilbage. Men også i hverdagen oplever medarbejderne, at de tre ledere er gode til at rose, når tingene går godt, og til at lytte, når meninger skal luftes og udfordringer løses.

Hvert år fejrer Smidstrup-Skærup Skoles ledelse hele personalet på »Lærerens dag« - »For vi er jo alle sammen om det«, som Lance Luscombe siger. Denne fejring gav lærernes og pædagogernes to tillidsrepræsentanter samt arbejdsmiljørepræsentanten ideen til at fejre skolens tre ledere.

Alle skolens ansatte har været med i overraskelsen. Der er blevet holdt walk and talks på gangene, og der er blevet fordelt opgaver i smug. Og ingen i ledelsen fangede noget, selvom lærerne flere gange var på nippet til at tale over sig, fortæller viceskoleleder Marianne Møberg.

Vi er hinandens arbejdsmiljø

Smidstrup-effekten

»De fleste vil nok sige, at jeg er anderledes«, siger Lance Luscombe. Som hans navn afslører, er han halvt englænder. Han er født i Zambia, er engelsk statsborger og opvokset i Danmark. Hans kulturelle baggrund gør, at han nogle gange er ganske udansk - og som skoleleder har han sendt janteloven hen, hvor peberet gror. Det er det, han kalder Smidstrup-effekten; når man er stolt af sit arbejde og viser det frem.

Derfor fejrer han stort som småt - og det sker som regel med rundstykker. Faktisk finder skolelederen så mange anledninger til at give morgenbrød på lærerværelset, at den lille skole på landet bliver kaldt »rundstykkeskolen«.

»Det er vigtigt med den slags 'honningdepoter'«, forklarer Lance Luscombe. Honningdepoterne er blevet til en filosofi på skolen, hvor depoterne bliver fyldt med alt fra personaleaftener med tapas til rullekufferter i julegave, der skal bruges til et todagesophold for lærere og pædagoger første uge i august, mens de forbereder sig på næste skoleår.

»Et nyt gyngestativ ville koste os 56.000 kroner, og for næsten de samme penge kan jeg give lærerne en god oplevelse, mens vi gør klar til et nyt skoleår. Det handler om at prioritere, og vi får som ledelse sådan et ophold tifold igen, når lærerne skal i gang med arbejdet«, siger han.

En fælles retning

Sammenhold har der altid været masser af på Smidstrup-Skærup Skole, også selv om der de sidste fem år er sket mange ændringer. Skolens struktur er med dispensation fra folkeskoleloven blevet omlagt til en aldersintegreret skole, siden august 2013 har skolen fungeret som Pals-skole, og ligesom alle andre har de kæmpet sig igennem lockout, reform og arbejdstidsloven.

Det har været nogle hårde år, men sidegevinsten er, mener skoleleder Lance Luscombe, at lærerne på Smidstrup-Skærup Skole har prøvet at få ommøbleret hele deres fundament - og er kommet helskindet ud på den anden side.

»Pals er med til at skabe en fælles retning for vores arbejde på skolen, men det har også været med til at skabe et rum for pædagogiske diskussioner, hvor vi bliver skarpe på vores profil«, siger tillidsrepræsentant Annisette Damkjær.

Pals står for »positiv adfærd i læring og samspil« og er et redskab til at dyrke positiv adfærd og kultur samt forebygge adfærdsproblemer. Det sker ved, at en medarbejdergruppe hver uge laver rollespil med forskellige lærer-elev-situationer, hvor de ud fra skolens værdier om ansvar, respekt og omsorg diskuterer og finpudser reaktioner og dialog med eleverne.

»Pals er med til, at vi tager ansvar for vores måde at være skole på. Det er også en måde, hvorpå lærerne og pædagogerne er med til at formulere vores værdier. Jeg tror, det er vigtigt, at man tør give slip på ledelsen, mens man stadig har øje for retningen. Hvis man som leder har lagt vejen, er der ikke plads til dialog«, mener Lance Luscombe.

Vi er hinandens arbejdsmiljø

Opgør med opdeling

Der er en særlig kultur på Smidstrup-Skærup Skole, der ifølge tillidsrepræsentant Annisette Damkjær bedst kan beskrives som åbenhed. Holdninger, bekymringer og udfordringer kender intet hierarki - så længe tonen er respektfuld, kan alle på skolen sige deres mening. Og det kan mærkes, fortæller hun:

»Det giver en enorm tryghed, at vi er ligeværdige i forhold til ledelsen. Den gensidige tillid og det gode sammenhold gør, at når vi oplever modgang, så kommer vi hurtigt på benene igen«.

Men det har også krævet hårdt arbejde at opbygge det forhold mellem skoleledelsen og lærerne, mener Lance Luscombe.

»Da jeg startede som skoleleder, var der en meget udtalt upstairs-downstairs-mentalitet. Mit kontor blev kaldt for 'førerbunkeren'. Jeg har siden gjort op med, at der var så skarp en opdeling mellem ledelsen og de ansatte«, fortæller han.

For at komme tættere på den daglige praksis har skolens tre ledere en række faste ritualer. De går alle morgenrunder op og ned ad gangene på skolen, underviser nogle timer om ugen eller deltager i den understøttende undervisning. Frokoster og pauser bliver holdt på personalestuen sammen med lærere og pædagoger, så der altid er en finger på pulsen - både når det kommer til det faglige, og når det kommer til det sociale liv på skolen.

»Bare rolig, far, det skal nok gå«

Frem og tilbage-proces

På Smidstrup-Skærup Skole kæmper lærerne med de samme udfordringer som på andre skoler og har fuld tilstedeværelse.

»Vi er stadig ved at tilpasse os de nye rammer, der er for lidt forberedelsestid, tiden til forberedelse er for spredt, og der er ikke mulighed for at flekse for mange lærere«, siger skolens tillidsrepræsentant Annisette Damkjær.

Der er intet trylleslag, der kan give lærerne flere forberedelsestimer, men lige nu arbejder skolens ledelse på at tilrettelægge skemaerne, sådan at lærernes to store kritikpunkter bliver forsøgt løst: At kunne flekse, hvilket ikke alle lærere har kunnet, selvom det på skolen er tilladt, og at få samlet forberedelsen.

»Lærerne har meget forskellige ønsker til deres forberedelse«, fortæller tillidsrepræsentanten. »Nogle er glade for, at det ligger spredt, og andre vil helst have samlet det hele i store bunker. Men det, vi arbejder for at ændre næste år, er, at der ikke kommer til at ligge en halv time her og der, men at der i stedet kommer lidt mere samling på det«.

Lærernes daglige udfordringer bliver som regel luftet direkte til ledelsen eller Annisette Damkjær, og ellers bliver emnerne hurtigt taget op på lærernes klubmøder. Problemstillingerne tager Annisette Damkjær med til skoleledelsen, og som regel har hun allerede en række løsningsforslag fra lærerne selv.

»Det er en frem og tilbage-proces, hvor vi starter forarbejdet med ledelsen, og hvor personalet løbende ser på, om vi er færdige med at drøfte et emne, eller om der er mere, vi skal kigge på. Som regel har ledelsen fremsat nogle løsningsforslag med fordele og ulemper, som lærere og pædagoger diskuterer i forskellige udvalg, på møder og i team. Og der står det ret tit klart for os, hvad der er den bedste løsning for os«.

Det er derfor på mange måder løsninger, der vokser nedefra. Nogle gange bliver tingene også prøvet af på nogle dele af skolen og først senere integreret i resten af skolen, hvis det virker. Problemet med flekstid er opstået på grund af et læringsbånd, eleverne har om morgenen, hvor der arbejdes med de enkelte elevers læringsmål og fagligt stof. De lærere, der også har sene timer, kan derfor hverken flekse først eller sidst på dagen.

»Derfor er vi ved at se på, om vi kan rykke læsebåndet længere op ad dagen, så der er luft til at flekse i begge ender af dagen«, siger Annisette Damkjær.

Tacklet med et smil

Skoleleder Lance Luscombe ser helst, at de på Smidstrup-Skærup Skole tænker langt frem. Derfor har han sørget for, at vikartimer er tænkt ind i lærernes årsplan allerede fra begyndelsen. Alle lærere har et individuelt antal vikartimer til rådighed på et år, som der kan trækkes på. Via en opgaveoversigt holder de styr på, at der ikke er nogen, der bliver brugt for meget og for ofte, samtidig med at der også hentes vikarer udefra.

Der er ikke langt fra tanke til handling, når ledelsen på Smidstrup-Skærup Skole er blevet gjort opmærksom på et problem. Og det gør, ifølge Annisette Damkjær, at både engagement, motivation og tilfredshed er i top, selvom det er et spil Tetris at få lærerlivet til at gå op i en højere enhed.