Flere lærere ender i minus

Arbejdet er blevet betydeligt mere presset for pligtopfyldende lærere

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antallet af henvendelser til DLF's rådgivning om psykiske arbejdsmiljøproblemer steg sidste år med fire procent i forhold til året før. I alt henvendte 1.106 medlemmer sig.

»Stress betyder ubalance. Rigtig mange lærere overhører deres egne signaler, for du er vant til at holde øje med andres behov og glemmer at vende kikkerten mod dig selv«, konstaterer socialrådgiver Susanne Grove fra rådgivningen.

Groft sagt stresser unge lærere på grund af krav fra sig selv og andre om, at de skal være professionelle lærere fra dag ét på skolen. Erfarne lærere bliver stressede af ændrede arbejdsvilkår.

»Måske blev de lærere, fordi de gerne ville have med eleverne at gøre. Men de mange møder og den skriftlighed, der er i jobbet i dag, betyder, at forudsætningerne er ændret så meget, at de måske ikke ville vælge at blive lærere i dag«, siger Susanne Grove.

Skolen har forandret sig meget de seneste par år, vurderer lærer Conni Hesel Rickmann, der videreuddanner sig til cand.pæd. i didaktik og studerer skolens udvikling.

»Der er sket en afgørende forskel i lærerarbejdet siden 2006. Obligatoriske test, nye prøveformer, kommunalt tilsyn og elevplaner er blevet implementeret, uden at der er fulgt ekstra resurser med«.

Det får lærerne til at reagere på to forskellige måder.

»Nogle erkender, at udvikling kræver afvikling, og at tiden til at udføre elevplaner må gå fra forberedelsen af undervisningen, og så gør de sådan. Andre vil ikke gå på kompromis med forberedelsen og bliver derfor nødt til at arbejde mere for at opfylde deres egne ambitioner til undervisningen. Og de lærere risikerer at ende i minus«, siger Conni Hesel Rickmann.

Vibe Halbirk

Tal om stress

»Med stress menes en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden«.

37 procent af lærerne oplever noget, ret meget eller virkelig meget stress.

Til sammenligning med FTF's medlemmer er lærerne betydeligt mere stressede. 11 procent af samtlige FTF'ere føler sig meget stressede. Det samme gælder for hele 17 procent af lærerne.

Mænd og kvinder er stort set lige stressede, men aldersmæssigt er der en vis forskel.

Lærere under 40 år er de mindst stressede, og de 50-59-årige er de mest stressede.

Skolestørrelsen betyder meget. Stress er mest udbredt på de mindste skoler.

34 procent af lærerne på skoler med op til 20 ansatte er meget stressede.

12 procent af lærerne på skoler med 20-49 ansatte er meget stressede.

16 procent af lærerne på skoler med 50-99 ansatte er meget stressede.

18 procent af lærerne på skoler med over 100 satte er meget stressede.

Kilde: Lærerlivet på godt og ondt.

Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening, maj 2007, udført af CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse)