Hvad er opskriften på en god lærer, hvis man spørger eleverne? Sjov, engageret og smilende, hvis man skal tro på de tillægsord, der bliver brugt til at beskrive de indstillede lærere til Politikens Undervisningspris. Folkeskolen har foretaget en uvidenskabelig optælling af de tillægsord, der forekommer oftest i 74 indstillinger af otte forskellige lærere. Og der er et ord, der går igen mange gange: Sjov - eller bøjninger af ordet - optræder hele 59 gange.

At »sjov« bliver brugt til at beskrive den gode lærer, overrasker ikke Martin Führ, der som ph.d. og humorforsker er tilknyttet Aalborg Universitet. Martin Führ er cand.pæd.psych.aut. og arbejder til daglig som skolepsykolog i Guldborgsund Kommune, hvor han oplever humorens betydning for positiv trivsel og læring.

»Når læreren skaber et miljø, hvor der er god stemning, bliver eleverne motiveret for læring. Og det, at en lærer kan grine med sine elever, gør, at han eller hun højnes i elevernes agtelse«, siger Martin Führ.

Det er dog vigtigt, understreger Martin Führ, at det er autentisk, hvis en lærer skal bruge humor i klasserumssituationer, hvis det skal gøre noget godt for deres læring.

»Når man i klassefællesskabet kan grine over et mislykket forsøg på at løse en opgave, er det heller ikke 'farligt' for eleverne at prøve igen«, siger Martin Führ.

Ny rolle som lærer: Læringslederen

Lysten til at lære

På Center for Ungdomsforskning har forsker Mette Pless kigget nærmere på, hvad der motiverer udskolingselevernes læring. Hun kan godt genkende ordlyden fra indstillingerne i sin egen undersøgelse, der både understøtter og udbygger humorforskeren Martin Führs pointer.

»Vores forskning viser, at læreren har en betydelig og vigtig rolle i forhold til elevers motivation og lyst til at lære. Men de er heller ikke omnipotente (almægtige, redaktionen) ­- der er mange faktorer, der spiller ind«.

»Relationsmotivation« beskriver Mette Pless som det, der driver eleverne i skole. Det kan være venner, lærere, god stemning eller andre ting, der giver dem lyst til at møde op. For nogle elever smitter det af på lysten til at lære, men det gælder ikke alle. Derfor kalder Mette Pless kortlægningen af unges lyst til læring en »kompleks proces«.

Selvom det er mange ting tilsammen, der gør en forskel for, om eleverne har lyst til at lære, har Mette Pless og hendes kolleger fundet ud af, hvilke værdier der betyder noget for eleverne

»Det er lærere, der er engagerede, glade for deres fag og giver noget af sig selv. Og så er det vigtigt for eleverne, at deres lærer interesserer sig for dem både fagligt og socialt«.

Netop de kvaliteter går igen i tilfældigt udvalgte indstillinger til Politikens Undervisningspris, som Folkeskolen har kigget på. Her er »glad«, »respekt« og »engageret« alle tillægsord, der beskriver elevernes bud på Danmarks bedste lærer. Men ordet »sjov« er Mette Pless også selv stødt på i sin forskning.

»Jeg tolker det ikke sådan, at lærerne skal lave standup i klasserne. I stedet tror jeg, at udtrykkene dækker over lærere, der er afslappede, er rummelige, udviser en form for distance til sig selv og ikke er så selvhøjtidelige. Det kan være en god indgangsvinkel til at skabe en relation til eleverne, men det er vigtigt, at det faglige ikke går tabt«, siger Mette Pless.

Når vinderen af Politikens Undervisningspris 2015 udpeges, har Mette Pless en finger med i spillet. Som en del af dommerpanelet til grundskoleprisen vægter hun netop den svære balancegang mellem det faglige og det sociale samt evnen til at favne den brede elevgruppe, når Danmarks bedste lærer skal findes. Men vægter ordet »sjov« noget som helst?

»I panelet ser vi på elevernes motivation for indstillingerne, men vi er også fokuseret på lærere, der rykker noget. Det er derfor ikke nok at være en sjov lærer og skabe god stemning i sin klasse, hvis ikke der er en kobling til fagligheden«, fortæller Mette Pless.

Længe leve professionsidealet

Ud fra indstillingerne til undervisningsprisen lader det til, at det er professionsidealets værdier, der betyder noget for eleverne og deres forældre. Lise Tingleff Nielsen er forskningschef på professionshøjskolen UCC og sidder ligesom Mette Pless i juryen, der skal finde frem til den bedste lærer anno 2015. Hun mener, at der er en god grund til, at lærernes personlighed bliver fremhævet.

»Læreren som person står mere til skue end før, og der er også kastet mere lys på, hvad en lærer skal kunne. De møder et øget krav om at kunne forklare deres pædagogiske og didaktiske faglighed, og denne faglighed handler om langt mere end at kunne inddrage humor«, understreger Lise Tingleff Nielsen.

Selvom skolen med reformen er blevet mere styret af mål og resultater, er der stadig plads til den »humoristiske« lærer, mener Lise Tingleff Nielsen.

»Jeg ser ikke, at der er et modsætningsforhold mellem at have humor i sin undervisning og leve op til folkeskolereformen. Det vigtigste er at kunne møde eleverne, hvor de er, og understøtte meningsfulde læreprocesser. Man skal derfor ikke stemples som en dårlig lærer, fordi man ikke er sjov. Men ofte er det heldigvis sådan, at det sker helt af sig selv, fordi det er sjovt at lære noget meningsfuldt«, siger Lise Tingleff Nielsen.