Forældre må ikke overvåge en lærers undervisning, og en arbejdsgiver må ikke acceptere, at en ansat udsætter sig for sundhedsskadelige forhold.

Så klart er indholdet i den afgørelse, som Direktoratet for Arbejdstilsynet netop har truffet i en sag fra Jersie Skole i Solrød, hvor en gruppe forældre systematisk mødte op og overvågede samtlige timer, som læreren Birte Jacobsen havde i en 1. klasse.

Arbejdstilsynets afdeling i Roskilde gik ind i sagen og udstedte i november sidste år et påbud til skolen om at tilrettelægge arbejdet sådan, at unødige, sundhedsskadelige, psykiske belastninger blev undgået.

'Skolen skal føre effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at forældre ikke overvåger timer uden forudgående at have indhentet skolens accept', stod der i påbudet.

Borgmester i Solrød Kommune, Mogens Baltzer (Venstre), mente ikke, at Arbejdstilsynet skulle blande sig i sagen, og kommunen ankede påbudet til Direktoratet for Arbejdstilsynet. Det er behandlingen af denne klage, der nu er afsluttet med det klare svar, at det var fuldt berettiget, at Arbejdstilsynets afdeling i Roskilde gik ind i sagen med et påbud. Det var afdelingens pligt at gå ind i sagen, står der også i afgørelsen.

Inden Arbejdstilsynet udstedte påbudet, havde man foreslået kommunen at holde et møde om problemerne, men det afviste borgmesteren. Han mente ikke, at Arbejdstilsynet skulle inddrages.

Borgmesterens afvisning af en dialog vurderer Direktoratet for Arbejdstilsynet som utilstrækkelig vilje og evne til at løse problemerne.

Utilstrækkelige initiativer

Direktoratet skriver i sin afgørelse, at påbudet øjensynligt allerede var ført ud i livet, da kommunen klagede. Det tolkes sådan, fordi den pågældende lærer sygemeldte sig efter en måneds overvågning, og kommunen senere oplyste, at læreren efter endt sygemelding ikke længere skal undervise i den klasse, hvor problemerne var opstået.

Direktoratet for Arbejdstilsynet skriver i en pressemeddelelse, at det ikke er tilsynets opgave som myndighed at vurdere, om den valgte løsning på Jersie Skole er den optimale, kun at konstatere, at man ved at sørge for, at læreren nu undgår forældrenes uacceptable overvågning, har fjernet den direkte årsag til den psykiske belastning.

I selve afgørelsen af klagesagen skriver Direktoratet for Arbejdstilsynet, at 'Skoleledelsens initiativer har således ikke kunnet forhindre forældregruppens belastende overvågning af pågældende lærers undervisning. For så vidt må de trufne initiativer betragtes som utilstrækkelige'.

Direktoratet peger på de muligheder, som skolens ledelse kunne have brugt for at løse konflikten:

- Skolelederen og kommunen kunne fra konfliktens begyndelse entydigt have afvist forældrenes indblanding i skemaplanlægningen og tildelingen af lærerens timeantal i de forskellige klasser.

- Skoleledelsen kunne have håndhævet skolens egne retningslinier for forældrebesøg i klasser. I retningslinierne står: 'Besøg i klasser aftales - forud for besøget - med læreren. Overordnet er det skoleledelsen, der giver tilladelse. Skoleledelsen griber ind ved uhensigtsmæssige besøg.' Ledelsen kunne også have håndhævet folkeskolelovens bestemmelser for forældres besøg i skolens undervisningstimer.

- Eller skoleledelsen kunne have fulgt forældregruppens ønsker om at omplacere den pågældende lærer med den begrundelse, at ledelsen ikke kunne sidde overhørig, at en lærer blev udsat for en forældregruppes systematiske overvågning i et undervisningsforløb.

Arbejdsgivers ansvar

Arbejdspsykolog i Direktoratet for Arbejdstilsynet, Sigurd Jensen, siger, at direktoratet blot kræver, at der træffes foranstaltninger, så arbejdet kan udføres under sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige forhold. Det afgøres ud fra lovgivningen og ud fra de retningslinier, som Arbejdsministeriets Metodeudvalg har besluttet.

Retningslinierne står i rapporten 'Psykosociale risikofaktorer i arbejdslivet' fra april 1995.

- Arbejdsgiveren kunne have foretaget forskellige foranstaltninger i denne sag. For eksempel er det arbejdsgiverens ret at omplacere en ansat til en anden funktion. Med den ret følger også et ansvar. En arbejdsgiver kan ikke være vidne til fortsat mobning, siger Sigurd Jensen.

- Sagen fra Jersie Skole har været en principsag for Direktoratet for Arbejdstilsynet.

- Arbejdstilsynet har tidligere været inde i sager om mobning og chikane også med udstedelse af påbud, men det er første gang, at vi har fået en klage i sådan en sag, således at sagen er gået til videre behandling i Direktoratet, siger Sigurd Jensen.

Hvis Solrød Kommune ønsker at klage over Direktoratets afgørelse, skal det ske inden 4. marts til Arbejdsministeren. Sagen vil så blive behandlet i Arbejdsmiljørådet.

Forældres fagfordeling

Lærer Birte Jacobsen er meget tilfreds med Direktoratets afgørelse.

- Men som lærer tænker man over, hvilke konsekvenser det kan få, hvis det er i orden at omplacere en lærer uden videre. Hvis en lærer bliver flyttet fra en klasse uden eget ønske, bliver konsekvensen jo, at det bliver forældrene, der laver fagfordelingen, siger Birte Jacobsen.

Hun har undervejs i forløbet ikke ønsket at blive flyttet fra 1.-klassen.

Birte Jacobsen har været sygemeldt siden september sidste år, hvor det psykiske pres blev for stort. Hun tror ikke selv, at hun kommer i gang som lærer igen.

Klassens anden lærer, Annette Stærup, sygemeldte sig samme dag på grund af det psykiske pres og fysisk sygdom. Hun er allergiker og har desuden en tarmlidelse, begge dele er påvirkelige af stress. Hun havde timer sammen med Birte Jacobsen og blev derfor også udsat for forældrenes overvågning. Annette Stærup, der var overenskomstansat, er netop blevet fyret. Hun regner med at blive indstillet til revalidering.

Klar afgørelse

Sagsbehandler i Danmarks Lærerforening, Steen Dam, er meget tilfreds med Direktoratets afgørelse i sagen.

- Afgørelsen siger klart, at det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet udføres under sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige vilkår, og at arbejdsgiveren ikke må acceptere, at læreren selv udsætter sig for sundhedsskadelige forhold, siger Steen Dam.

- Jeg er helt enig i de foranstaltninger, som Direktoratet påpeger kunne have været taget i sagen. Det er en god afgørelse. Den statuerer, at arbejdsgiveren har pligt til at beskytte en lærer mod chikane fra forældre.

Krav om 3,3 millioner kroner

Birte Jacobsens advokat har netop sendt et brev til Solrød Kommune med krav om, at kommunen betaler 3,3 millioner kroner til Birte Jacobsen. Det er løn for de 20 arbejdsår, hun har tilbage indtil pensionen, dog fratrukket den pension, der er optjent.

Hvis kommunen ikke vil betale denne sum, vil den modtage en stævning fra advokaten.

Desuden har Birte Jacobsens advokat stævnet forældregruppens talsmand, John Kristiansen, for en udtalelse til Københavns Radio den 9. december. Her sagde John Kristiansen: 'Jeg håber, at man finder en anden klassefordeling/timefordeling og giver den anden - den pågældende lærer - et andet job, hvor hun ikke underviser børn - og bringer ro på Jersie Skole hurtigst muligt, så man kan få en god og fornuftig dagligdag.' Advokaten kræver 100.000 kroner af John Kristiansen.