Din lønseddel vil ikke blive præget af store lønstigninger de kommende år. Det vurderer både kommuner og Danmarks Lærerforening. På det private arbejdsmarked er der udsigt til meget små lønstigninger over de næste to år. Sådan et resultat smitter af på lærernes udsigter til lønforhøjelse, mener formand for overenskomstudvalget i DLF, Gordon Ørskov Madsen.

»Vi forventer en meget lille ramme. Derfor prøver vi at målrette vores krav mod generelle lønstigninger. Det er vores første prioritet i den medlemsdebat, som vi skal i gang med nu. Men samtidig kunne vi godt tænke os at forny den måde, vi taler overenskomst på. Vi kan ikke få en hel masse mere i løn. Så må vi tænke noget nyt ind i overenskomsten«.

Hovedstyrelsens foreløbige krav er nu sendt ud til debat mellem medlemmerne. Gordon Ørskov håber, at lærerne vil være med til, at man i overenskomsten prøver at blive enige med de offentlige arbejdsgivere om nogle projekter, der på lidt længere sigt vil lette lærernes arbejde. De nye udspil skal ses som et modsvar til den debat, som både KL og regeringen har søsat, og som alene handler om, at lærerne skal undervise mere for at redde økonomien her og nu.

»Det større pres, som lærerne bliver udsat for, går ud over kvaliteten og medfører et arbejdsmiljøproblem. Der er en stor inklusionsopgave, og der bliver afskediget lærere. Det vil sige, at færre lærere skal varetage undervisningen af det samme antal børn. Vi må kigge på, om vi kan bygge nogle tiltag ind i overenskomsten, som kan forbedre lærernes mulighed for at løse opgaven«, siger Gordon Ørskov.

Men det er KL ikke umiddelbart lydhør over for ifølge formand for KL's løn- og personaleudvalg Michael Ziegler.

»Modellen signalerer, at vi ikke har tillid til, at de lokale aktører selv kan vurdere, hvilke projekter det er vigtigt at sætte fokus på for at opnå en optimal kommunal opgaveløsning. Derfor ros til forsøget med at finde nye kommunale veje, men også en advarsel om, at den vej, man har fundet, ser ud til at være en blindgyde«.

Efteruddannelse og inklusion

Den hårde udmelding får dog ikke DLF til at droppe muligheden for at få projekter med i overenskomsten. Projekterne kan kobles med mere almindelige overenskomstkrav som eksempelvis efteruddannelse.

»Efteruddannelse er en vigtig forudsætning for at kunne matche den opgave, som lærerne står over for. Det kunne også være at kigge på inklusionsopgaven. Kan vi sætte projekter i gang, der gør, at man kan løse den større inklusionsopgave, som man får i normalklasserne, efterhånden som man flytter elever fra specialklasser til normalklasser?«

Hovedstyrelsen har set på Herning, hvor man har valgt at investere i efteruddannelse, for at lærerne er klædt bedre på til at inkludere flere elever i normalklasserne.

»Det er en investering i fremtiden. Det er noget, der over tid tjener sig ind, og det er sådanne projekter, vi gerne vil ind at pege på«, siger Gordon Ørskov.

Medlemsdebat indtil 8. juni

Hovedstyrelsens foreløbige bud på krav er sendt ud til debat blandt medlemmerne. Kredsene skal samle op på medlemsdebatten inden 8. juni. DLF's kongres vil så vedtage de endelige krav i september. KL er klar med krav efter sommerferien. Overenskomstforhandlingerne begynder sidst på året og skal være afsluttet 1. april næste år.