Når en ledig lærer ansættes i jobrotation, hvor hun på skift vikarierer for fastansatte på efteruddannelse, medfører det en højere grad af tilfredshed, mere kompetenceudvikling og større chance for at få fast arbejde, end hvis hun går til hånde i et løntilskudsjob eller en virksomhedspraktik. Det viser en ny undersøgelse fra Lærernes A-kasse.

»Det, vi kan se, er, at de her indsatser virker, og at de ledige får mest ud af jobrotation. Derfor er det vigtigt, at vi finder ud af, hvorfor så mange ender i løntilskudsstillinger uden ansvar bagest i klassen«, siger formand for Lærernes A-kasse, Gordon Ørskov Madsen.

Jobrotation medfører ansvar

En ledig i jobrotation er på fuld løn og må derfor varetage undervisningsopgaver på lige fod med de fastansatte på skolen. Er den ledige i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik, må hun ikke have ansvar for undervisning.

Undersøgelsen fra Lærernes A-kasse viser, at lærerne i jobrotation er mest tilfredse med deres midlertidige ansættelser og deres kompetenceudvikling. En respondent, der har været i løntilskudsjob, skriver, at mange timer gik med at høre højtlæsning og at spille rundbold.

»Det værste var helt klart, når læreren var syg, og der kom en ufaglært student på 19 år og skulle varetage den undervisning med de elever, jeg kendte bedre end nogen anden«, skriver respondenten.

Gordon Ørskov Madsen kalder eksemplet for »rystende«.

»Det giver på ingen måde den ledige lærer et kompetenceløft. Vi har brug for et langt større samarbejde mellem jobcenter, a-kasse og skoler, hvis indsatsen for alvor skal gavne både den ledige og samfundet«, siger han og opfordrer til, at man fra politisk side fokuserer meget mere på jobrotation. Blandt andet fordi der, ifølge a-kasseformanden, er et massivt efterslæb i forhold til videreuddannelse blandt lærerne.

Klasselærertjans gav fast arbejde

En af de lærere, der har brugt jobrotationsordningen, er Diana Buchvardt Nielsen. I 2012 var hun i jobrotation i et år på Åkjærskolen i Skive, mens skolen sendte en række lærere på efteruddannelse. Skolen gav hende fast skema, mens en anden lærer påtog sig at skifte skema hver sjette uge. Diana Buchvardt Nielsen er i dag fastansat på skolen.

»Jeg var klasselærer for to klasser, og det har haft stor betydning for min senere ansættelse, at jeg har undervist i alle fag på fuld tid«, siger hun.

»Forældrene ville gerne have, at jeg kom tilbage, da der blev en ledig stilling, og det er jo et godt kort at stå med på hånden«.

Lotte Lauritzen har prøvet at være både i jobrotation og i virksomhedspraktik, efter at hun blev ledig i 2010.

»Virksomhedspraktikken var som FVU-lærer (forberedende voksenundervisning). Jeg skulle se, om det var noget for mig at uddanne mig til det. Det var meget fint«, siger hun.

Den 2. februar sluttede hun i jobrotation som lærer, og bortset fra på ét punkt er hun godt tilfreds med ordningen.

»Jeg forstår ikke, at det ikke tæller med i optjeningen til retten til en ny dagpengeperiode. Jeg arbejder på helt samme vilkår, som hvis jeg var fastansat«, siger Lotte Lauritzen.

Uddannelsesområdet er det område, der er gladest for at bruge offentligt løntilskud og virksomhedspraktik. I oktober var der ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen løntilskuds- eller virksomhedspraktikstillinger på 21,25 procent af de arbejdspladser, der varetager undervisning. På andenpladsen finder man offentlig administration, forsvar og politi, hvor 19,55 procent af arbejdspladserne har en ledig i løntilskud eller virksomhedspraktik.

Regeringen nedsatte for et år siden et udvalg med tidligere skatteminister Carsten Koch i spidsen til at komme med anbefalinger til en omlægning af beskæftigelsespolitikken.

Udvalget afleverede sin første rapport den 21. januar, og her lyder anbefalingerne blandt andet at afskaffe selvvalgt uddannelse og fremrykke kravet om aktivering til at gælde efter kun et halvt års ledighed.