Da lærer Josefine Jack Eiby gik i 7. klasse, blev hun træt af at kigge på en gammel, slidt reol i klasseværelset. Hun besluttede sig for at ændre på det, og sammen med et par klassekammerater malede hun reolen skriggrøn.

Hvis Josefine Jack Eiby er utilfreds, gør hun noget ved det.

I januar i fjor startede hun kampagnen #Skolepral og skrev derfor et debatindlæg på folkeskolen.dk. Hendes mål var, at lærerne skulle dele billeder på sociale medier som Facebook og Instagram af bedrifter og tiltag fra lærernes undervisning, som de var stolte af.

»Vi skal vælte nettet med alle historierne om, hvorfor lærerne er FABELAGTIGE!«, skrev Josefine Jack Eiby i debatindlægget. I en verden, hvor fokus oftere er på lærernes begrænsninger end på deres evner, er der brug for, at lærerne stolt viser, hvor dygtige de er. Det mener den 35-årige lærer, der underviser på ellevte år på Øster Farimagsgades Skole i København.

»Når mine venner i erhvervslivet vinder en reklamepris eller lancerer en ny bil, så poster de det på Facebook. I lærerverdenen er der lidt mere jantelov på spil. Lærerne kan meget mere, end vi får lov til at vise. Og derfor vil jeg gerne have lærerne til at prale lidt mere«, siger Josefine Jack Eiby

Pædagogisk afdelingsleder og souschef på Øster Farimagsgades Skole Kirsten Hansen var ikke overrasket over, at Josefine Jack Eiby tog initiativ til at få lærerne til at prale mere:

»Josefine er absolut ikke bange for at sige sin mening, og når man er sådan en person, kan man jo godt risikere at få nogle øretæver. Men hun havde ledelsens opbakning hundrede procent. Der foregår ufatteligt mange spændende ting på skolerne - hvorfor skal lærerne tale sig selv ned?« siger hun.

Men kampagnen fik mildt sagt en blandet modtagelse.

Tal om løsningen


På fem dage tikkede 121 kommentarer ind under debatindlægget, og det blev dermed det fjerdemest kommenterede indlæg på folkeskolen.dk i 2016. Interessen for Josefine Jack Eibys debatindlæg var til at få øje på.

Debat: Pral nu!

»Hvem i alverden kender man i andre brancher, der bliver taget alvorligt, når de praler? Don Juan'er og bilsælgere - god fornøjelse til de overstadige og folk med andre former for selvdestruktiv adfærd 'gone real bad'. Hvis vi begynder at følge cheerleader-strategier, er vi selv ude om et kommende omdømme på linje med gæs og blondiner. Det er ganske ubegribeligt, hvor disse tåbelige ideer kommer fra«, skrev lærer Line Lykke Nielsen.

Lærer Tomas Hansen gav udtryk for, at han ikke ville »deltage i at polere fæces, så det ser pænt ud«, og skrev også:

»Hvis man fortæller om, hvor gode lærerne (stadig) er, så bekræfter man reelt, at de problemer, lærerne har påpeget, nok ikke er så store igen - det er jo bare et spørgsmål om ja-hatte, lidt ændringer og andre småting«.

Og så kan man måske tale om, at al omtale er god omtale, men for Josefine Jack Eiby var det alligevel lidt af et chok at følge med i de mange kommentarer.

Lærer: Pral nu med jeres evner, lærere  

For offentlig opbakning var der ikke meget af. Josefine Jack Eiby modtog ros på mail og sms, men debattørerne i den offentlige debat mente, at hun gik KL's ærinde ved at prøve at tale skolen op. Det var nærmest med koldsved på panden og tårer i øjnene, at hun rullede gennem kommentarsporet med utilfredse lærere.

»Jeg syntes, det var forfærdeligt. Det føltes som et personligt angreb med et grimt kommentarspor, hvor man gik efter manden og ikke bolden. Bagefter havde jeg det sådan, at jeg skulle sgu aldrig sige noget igen - jeg mistede virkelig modet en kort overgang«, siger Josefine Jack Eiby og fortsætter:

»Jeg var godt klar over, at jeg kunne blive upopulær med #Skolepral, men jeg synes ikke, at nogen burde kunne være uenig i, at lærerne er meget dygtigere end det, de når. Jeg er jo ikke uenig i, at folkeskolen er for presset, og der er for lidt tid - men hvordan ændrer vi det? Lærerne sidder fast i et image som brokkehoveder, og jeg kan godt forstå det. Det er megahårdt at være lærer, men jeg kunne godt tænke mig at tale lidt mere om, hvordan vi løser det«, siger hun.

Josefine Jack Eibys hensigt var, at lærerne fik et sted, hvor de kunne finde inspiration, og hvor elevernes forældre blev opmærksomme på, hvor seje lærerne er. For ifølge Josefine Jack Eiby er det vigtigt at skille lærernes kompetencer fra det, der faktisk bliver udført. Hun mener, at lærere kan mere, end rammerne giver dem lov til.

Men de fleste kommentarer beskyldte Josefine Jack Eiby for at se stort på lærernes udfordringer. Nogle mente, at #Skolepral reducerede lærernes job til en optræden i »X Factor«, som ville blive mødt med hån fra forældre, mens en bruger skrev, at Skolepral fik ham til at føle sig presset til at lykkes, selvom han vidste, at han ikke kunne.

Stine Kragh Jacobsen er lærer på Øster Farimagsgades Skole. Hun har kendt Josefine Jack Eiby i fire år og husker, at hendes tætte kollega blev påvirket af reaktionerne på #Skolepral-kampagnen.

»Josefine er meget inspirerende og handlekraftig. Hun er altid med på beatet om, hvad der rører sig, og nogle gange også før beatet. Men hun blev overrasket over, hvor stor en del af skoledanmark som holdt fast i, at det hele er rigtig svært. Hendes intention var, at nu skulle vi lærere dæleme fortælle de gode historier om skolen, for dem er der masser af. Men hun blev overrasket over, hvor svært det er at bryde de mønstre og tanker«, siger Stine Kragh Jacobsen.

AKT-team og Karma-model bag årets undervisningsmiljø 

Tog selv styringen

Josefine Jack Eiby er ikke bange for at gribe førerpinden og har et aktivitetsniveau, der kan gøre de fleste forpustede. Som elev var hun ofte den, der sørgede for, at der blev holdt klassefester. I hendes ungdom underviste hun i windsurfing og optimistjollesejlads i Vedbæk Sejlklub. I dag er hun medlem af flere netværk, end hun kan tælle. Blandt andet et Microsoft-netværk, Forum for it i uddannelse og DigiPippi, som skal gøre flere piger interesserede i it. Dem mødes hun med efter arbejdstid og taler om skoleudvikling, for hun udvikler sig bedst, når hun møder nye mennesker. Hun har sin egen blog på edu21.dk, hvor hun med blandt andet Pokémon Go og Carl-Mar Møller deler idéer til undervisning i det 21. århundrede. Og så styrer hun også Øster Farimagsgades Skoles Facebook- og Instagram-sider.

Nogle orker ikke engang tanken om det, men Josefine Jack Eiby orker ikke tanken om at lade være.

»Jeg bliver mest frustreret, når jeg står stille. Når der ikke er nogen udvikling. Hvis jeg ikke kan få lov til at nørde læring, udvikling og skole, så bliver hverdagen leverpostej. Jeg bliver smådeprimeret af det«, siger hun.

Lærer til lærer: Pokemon Go i undervisningen

Hendes leder, Kirsten Hansen, tegner samme billede af Josefine Jack Eiby:

»Josefine er en fantastisk medarbejder at have. Hun er et fagligt lokomotiv, idérig og kreativ. Hun har været en kæmpe inspirationsfaktor for ledelsen ved at sætte innovation og udvikling på dagsordenen«, siger hun.

Men vi skal ikke mange år tilbage i tiden for at finde en Josefine Jack Eiby, som var træt af lærerlivet. Hun husker det som en tid, hvor der var mange elever med specialpædagogiske behov og for lidt tid til at tage sig af dem. I stedet begyndte Josefine Jack Eiby at drømme om en tilværelse som eventmanager eller procesleder.

Hun valgte dog at tage styring over sit arbejdsliv og havde mulighed for at gå ned i tid. I dag er mandag hendes bloggerdag. Det er der, hun har tid til at blogge og besøge skoler eller lave workshops, som Ballerup og Køge Kommuner har bestilt hende til. Josefine Jack Eiby har derfor 15 undervisningstimer om ugen. Det var der flere af debattørerne i debattråden, der var klar over. De mente, at det var let nok at finde tid til at prale, når man ikke har flere undervisningstimer.

»Selvfølgelig er det et vigtigt aspekt, at jeg har 15 undervisningstimer, men jeg må også sige, at det ikke er noget, der er dumpet ned i min turban. Jeg har selv arbejdet for, at min arbejdsuge ser ud, som den gør, og jeg har haft flere dage, hvor jeg hellere ville være på arbejde end hjemme. Når jeg bliver kaldt naiv på folkeskolen.dk, fordi jeg ikke har særlig mange undervisningstimer, så må jeg bare sige, at jeg har prøvet at sidde på gangen mandag morgen med stress i hver celle. Og så har det hjulpet mig at tage lidt ansvar«, siger Josefine Jack Eiby.

Leder: Når man stikker næsen frem 

På med jahatten

Med sit store, krøllede, røde hår og fregner har Josefine Jack Eiby svært ved at skjule sig. Men hun er vant til at skille sig ud. Det mærkede hun, da hun som barn flyttede fra Lyngby til Holte og startede i en 4. klasse, hvor pigerne var smarte - sådan Harley Davidson-gamachersmarte. Og der stod Josefine Jack Eiby i islandsk sweater, Pippi Langstrømpe-fletninger og gedeost med på madpakken.

I 2. klasse skrev hun i et digt: »Mit navn er Josefine, jeg er en snakkemaskine«. Og lærerne satte en streg på tavlen, hver gang Josefine Jack Eiby åbnede munden, for at gøre hende opmærksom på, hvor meget hun snakkede. Hun mærker det også i dag. At hun skiller sig ud.

Sådan er det, når man stikker næsen frem. Josefine Jack Eiby ved godt, at der for hende ikke er langt fra tanke til handling, og at det kan virke overvældende for menneskene omkring hende. #Skolepral blev ikke til efter lang tids overvejelser om omverdenens reaktioner, men fordi Josefine Jack Eiby hele sit liv er blevet bekræftet i, at når hun handler, så sker der noget.

»Jeg tager bare jahatten på og fortæller for eksempel den gode historie. Jeg får en masse idéer på min morgencykeltur til arbejde, og når jeg så kommer op på skolen og siger: 'Vi smider alle bordene ud!' så forstår jeg godt, at mine kolleger bliver lidt overvældede. Men det er, fordi jeg tror, at vejen til at ændre noget er at gøre noget«, siger Josefine Jack Eiby.

Selvom Josefine Jack Eiby er vant til at skille sig ud, er hun meget opmærksom på, at hun ikke bliver for meget, siger hendes kollega Stine Kragh Jacobsen:

»Josefine er som regel okay med at skille sig ud, men hun synes helt klart, at det er en vanskelig position at sidde i. Hun er utroligt omsorgsfuld over for sine kolleger og vil gerne have, at folk er glade for det, hun lægger for dagen. Det skal give mening. Men når man prøver at være nytænkende og innovativ som hende, kan man nogle gange få nogle slag fra andre fagprofessionelle«, siger hun.

Må gøre noget

For Josefine Jack Eiby er der altid fart over feltet. I april 2016 blev hun dog tvunget til at sætte farten ned. Men kun lidt. Hun fik modermærkekræft i armen, og mens det ville få nogle mennesker til at sætte livet på pause, trådte Josefine Jack Eiby kun let på bremsen.

Hun ringede til en psykolog, så snart hun havde fået diagnosen, så hun »følte sig passet på«. Og hun mødte fortsat op på arbejde, selv når hun skulle på Rigshospitalet samme dag for at få svar på prøver. I juni tog hun som medarrangør med dræn i armen efter en operation på EdCamp og snakkede skoleudvikling med andre lærere.

»Man kan lægge sig derhjemme og stirre ud i luften og blive deprimeret, eller man kan tage på arbejde næste dag. Jeg har fundet ud af, at det hjælper mig at gøre noget. Jeg må handle mig ud af problemerne, for jeg skal bare have det meste ud af det«, siger Josefine Jack Eiby.

På lærerværelset er det tydeligste spor efter Josefine Jack Eibys sygdom måske derfor, at der ikke var nissevenner til dette skoleårs jul. Det er nemlig hende, der plejer at stå for det, men hun måtte trods alt erkende, at der ikke var overskud til det denne jul. De psykiske men ramte hende først rigtigt i oktober, og når hun tænker tilbage, kunne hun godt se meningen med at træde bremsepedalen helt i bund. Det kan bare være svært at erkende, når man er vant til at handle sig gennem en udfordring, og Josefine Jack Eiby lever da også fortsat efter devisen: Man skal ikke fortryde noget, man ikke har gjort.

Lærer til lærer: Fejr 100 dage i skole