Når man sidder med denne kraftpræstation af en bog i hænderne, kan man godt forstå, at forfatterens søn på en smuk sommerdag opfordrede sin skrivende far til at få sig et liv. Aarhus Universitet er gået i gang med at udgive et fembindsværk om dansk skolehistorie, hvor vi kan læse om resultaterne af mange års DPU-forskning (Institut for Uddannelse og Pædagogik) i dette stofområde. Første bind – om tiden op til 1780 – er netop udkommet. Og så kommer Keld Grinder-Hansen på samme tid som en skolehistorisk enmandshær med sit vue over 1.000 års lærerhistorie: næsten 500 siders medrivende læsning.

Forfatteren formår at give et interessant og dynamisk indblik i udviklingen af lærerrollerne fra de første spæde ansatser i oldtidens fjerne kulturer over vores egne mange og forskelligartede bestræbelser på at nå frem til en lærerkultur og til nu, hvor de atter lockin’ede lærere skal til at få en ny folkeskolereform til at leve.

Keld Grinder-Hansens greb består først og fremmest i at opdele stoffet i en lang række lærerroller, som giver afsæt for en beskrivelse af både uddannelsesforhold, skole- og samfundskulturelle strømninger og lærertilgange til det at undervise. Hvert afsnit har en basis af historisk stof, der bygger på et stort kildemateriale, men dertil kommer en række omtaler af konkrete lærerpersonligheder, både de mange, som har ført dagbog eller er blevet beskrevet af andre, og de fiktive, som forfattere har gjort livagtige i deres romaner. I tilgift er der bogen igennem et varieret og fortællende billedmateriale.

Det sjældne lykkes: at lade den store historie sætte den lille i perspektiv og at få den lille historie til at puste liv i den store. Det faktuelle og det autentiske kommer til at spille sammen, så bogen nærmest får pageturner-karakter. Det er livgivende for en lærerlæser at få sat ansigt og refleksioner på alle dem, man ubevidst har trukket på ved udviklingen af sin egen identitet som lærer.

Forfatteren holder sikkert sit fokus på lærerne, og forståelsen for lærerudøvelsen er udtalt. Men også et blik for lærerarbejdets udsathed har han. Det gælder, når han beskriver de eminente, de grusomme og de mange gråtonede lærere, og når han vurderer bølgegangen i lærerarbejdets status gennem tiden, hvor der er mængder af stof til refleksion for en hel branche, der netop har forenet sig i et nederlag af dimensioner, ikke mindst for de professionsidealer, der skulle gøre en ende på lønarbejdertilgangen. Det gælder også, når han påviser, hvordan politikere gennem tiden har lagt lærere ned for bedre selv at kunne blive hørt og set, med den uvederhæftige folkeforfører Erhard Jakobsen som klareste eksempel.

Men også i det helt små kan man finde anledninger til refleksion, for eksempel i begrebers oprindelse. Vi vidste vel nok, at ordet skole betyder fri. Tag den, når nu danske børn får heldagsfri. Men jeg erindrede ikke, at pædagog betyder drengeledsager, altså den slave, der skal ledsage drengene/børnene til skole. Det er forunderligt med sprog, noget løsriver sig, andet klæber.

Keld Grinder-Hansen er en skolehistoriker, der bruger sine kilder med stor troværdighed. Men han er også et levende skolemenneske, der har en personlig holdning til lærerarbejdet. Dette lægger han ikke skjul på, men betoner det tværtimod ved at glide over i en fortællende jeg-form. På grund af dette engagement kan man finde de kim, der kan få historien til at slå rod i debatten om lærerarbejdets fremtid. Er det rigtigt set, at lærernes altid har været samfundsbevarende? Er det godt, at den ny læreruddannelse har begrænset det fagfaglige og opgraderet det pædagogisk-didaktiske? Er det holdbart, at tidens krav kalder på fleksibilitet og individualisering? Ja, spørgsmålene om fremtidens lærerrolle står i kø, når man lukker Keld Grinder-Hansens indsigtsfulde og engagerede fortælling om lærer i tusind år.

Den lærer, skoleleder, skolepolitiker og skolebestyrelse, der springer denne bog over, kan nemt komme til at lyde overfladisk i sin argumentation om lærerens rolle i den nærmeste fremtid. Så lærer, skynd dig: Læs den før de andre.

Og mens de andre læser Grinder-Hansen, så suppler med DPU-forskernes "Dansk skolehistorie", så er du stadig foran på perspektiver.