Debat

Tak for kaffe, KL!

Regeringen, kommunerne og skolelederne stiller forældrene en bedre folkeskole i udsigt. Hvem retter forældrene deres vrede imod, når den bliver dårligere? Mod lærerne! Indlæg i Nordjyske Stiftstidende.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den dag, folkeskolereformen blev vedtaget, fastslog Karen Nellemann (V), hvem der har ansvaret for, at den bliver omsat til en bedre folkeskole: »Nu har Folketinget gjort sit, så er resten op til lærerne og forældrene.« Og da der næppe er nogen, der vil klandre forældrene for en reform-fiasko, er aben forlods placeret hos lærerne.

Forældre med børn i folkeskolen er naturligt nok optaget af, hvad der kommer til at ske til august og fremefter. De har gennem det seneste par år været udsat for et vedvarende bombardement af KL's og regeringens PR-stalinorgel med budskabet: Med reformen får vi en bedre folkeskole, ikke en dårligere. Underforstået: Hvis de sure lærere ikke lægger armene over kors og saboterer det hele.

Professor Niels Egelund siger det direkte: »Der er simpelthen så megen modstand derude, at det nogle steder nærmer sig en katastrofe.«

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Ifølge en rundspørge i Danske Kommuner »mener 37 procent af skolecheferne, at lærerne er positive over for den nye skole, som skal være klar 1. august«. Magasinet præsenterer dette som en succeshistorie. Hvad med de sidste 63 procent? Dette tal er – selv om tallene ikke kan sammenlignes direkte – nærmest identisk med de 65 procent af lærerne, der ifølge en anden rundspørge seriøst overvejer muligheden af at forlade folkeskolen.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er tilstræbt optimist, men kom i et interview til at fortale sig på spørgsmålet, om folkeskolen bliver bedre med reformen. »Den bliver i hvert fald anderledes«, svarede han.

Rundt om på skolerne kæmper hans medlemmer, lederne, en brav Don Quijote-kamp for at fastholde illusionen om, at på deres skole er der kun højt motiverede lærere. De (mindst) 65 procent demotiverede befinder sig på andre skoler.

Hvis man betragter KL's aktuelle informations-strategi, er det tydeligt, at foreningen allerede er i fuld gang med en placér-aben-hos-lærerne-kampagne. KL ved nemlig godt, hvordan det hele ender. Det har foreningen vidst siden 2007, da Mads Lebech var chefforhandler.

Mads Lebech oplyste over for Kristeligt Dagblad 3. april 2013, at han selv har »stået fadder« til tanken om en landsdækkende lockout. KL erkendte dengang, »at sårene« efter en lærerlockout »først vil være helet om otte-ti år, når der er flere nyuddannede lærere og formentlig nye mennesker i spidsen for Danmarks Lærerforening«.

Denne effekt skyldtes ifølge Mads Lebech alene en lockout. At der i dag er kommet en politisk studehandel af et regeringsindgreb, et underfinansieret makværk af en folkeskolereform og en misforstået inklusionsindsats oveni vil selv KL næppe anse for en formildende omstændighed. Det vil klæde KL at dele denne viden med forældrene og stå ved sit ansvar for det kommende årtis underpræstation i folkeskolen i stedet for igen at tørre ansvaret af på lærerne.

Magasinet Danske Kommuner beretter om, hvordan »Mange kommuner forsøger at bygge bro til lærerne oven på sidste års konflikt« for at klinke skårene. Det sker blandt andet i Vallensbæk, hvor borgmesteren har været ude på skolerne med sin »fremstrakte hånd« for »at tage tyren ved hornene«.

Og hvad har borgmesteren så at tilbyde sine lærere, efter at KL har løjet om dem i helsidesannoncer, kørt en toårig smædekampagne mod dem, frataget dem alle rettigheder og al medindflydelse, så de i dag er dårligere stillet end almindelige lønmodtagere, dikteret dem et makværk af en reform og frastjålet dem 1,3 mia. kr. gennem en proforma-lockout, der intet havde med arbejdskamp efter »den danske model« at gøre?

»Lige efter konflikten var jeg ude på lærerværelserne med wienerbrød, for jeg kunne godt se, at vi skulle finde arbejdsglæden frem og tale hinanden op i stedet for ned. Ved nytårstid gentog jeg så den gode oplevelse og var ude med noget kransekage. Og her i april er jeg ude på alle tre skoler for at fortælle om vores visioner.«

Professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, er en af de forskere, der klarest har gennemskuet konflikten: »Det var at voldtage systemet fuldstændigt. Der var ikke på nogen måde tale om en aftaleret, hvor man bøjede synspunkter mod hinanden, som man typisk gør ved lovindgreb. Man sagde, at regeringsindgrebet var efter bogen. Formelt set, ja. Men reelt var det et ensidigt indgreb, der fuldstændigt tilgodeså KL og politikernes synspunkt,« siger han til Avisen.dk. (sammenskrevet citat).

Beklager, KL, og tak for kaffe! Kom igen, når I har mere med i posen end brød fra den lokale bager. Og indtil da – lad venligst være med fortsat at svine lærerne til. Tro mig, det giver ikke en bedre folkeskole.