Som politiker og lærer var du været med til at gennemføre indgrebet mod lærerne i 2013, hvor I indførte lov 409 om lærerens arbejdstid - fortryder du?

Og så kan man ikke bygge sit lærerliv på et nederlag af den karakter som konflikten i 2013. Man må sige: Hvordan kommer vi videre, og her er det et vigtigt skridt, at så mange kommuner har udarbejdet en lokal forståelse - eller et forståelsespapir«.

Hvordan kan du leve med det dannelsestab, som den nærmest religiøse dyrkelse af læring har medført?

»Jamen, det er også derfor, jeg siger til lærerne: Lad dog være med at lade de nationale test dominere - hold fast i det. Jeg fatter ikke, at der er skoler, der accepterer, at forvaltningen blander sig i tilrettelæggelsen af arbejdet. Det er imod al lovgivning.

Marianne Jelved: Verdens vigtigste job

Det er utilstedeligt, at forvaltningen blander sig i folkeskolens indre anliggender. Køber materialer og siger: I skal bruge de her materialer - og kontrollerer, at lærerne bruger dem. Det er fuldstændig vildt. Forvaltningen har ikke noget som helst at gøre inden for skolens mure. Hvis jeg var skoleleder eller lærer, ville jeg sige: Denne kommune vil jeg ikke være i.

Skolen har brug for ledelse, ikke styring. Man skal ikke styre en fagprofessionel. Du kan jo heller ikke styre en sygeplejerske - hun må handle fagligt i den situation, hun står over for. Det samme må læreren. Det skal ikke dikteres fra rådhuset. Så bliver lærerne jo marionetter og systemfunktionærer. Det kommer der ikke nogen god skole ud af.

Det er dem, der er inde i skolen, der driver skole. Det er ikke dem udenfor, da de ikke er uddannet til det. Det skal lærerne holde fast i. Det er det, de skal demonstrere. Og så skal lærerne lade være med at optræde som systemfunktionærer, der bare affinder sig med det, der sker omkring dem«.

Kunne du tænke dig at undervise i den danske folkeskole, som den ser ud i dag?

»Ja, det kunne jeg sagtens. Her på Christiansborg har jeg rigtig mange omvisninger - også for folkeskoleelever, som vil høre om demokratiet og arbejdet her. Og jeg er dybt imponeret over, hvor velorienterede, dygtige og modne de er.

Jeg kan sagtens forstå, hvorfor nogle lærere er frustrerede over deres job i dag. Nogle steder er forberedelsen bare nogle huller, der tilfældigt opstår rundtomkring i ens skema. Men der er dårlige ledere, og der er gode«.

Hvad har din lærerbaggrund betydet for dig som politiker?

»Jeg kan trække på min pædagogiske erfaring. Det at få folk med. Det er helt afgørende, at du kan få folk med dig, hvis du vil drive noget frem i politik - og i skolen. Min erfaring som lærer har betydet rigtig meget.

Jeg synes selv, at jeg som kulturminister er lykkedes med at indgå brede aftaler. Filmforlig, medieforlig og idrætsaftale - for at nævne tre store klumper. Alle parter blev hørt, og så kunne jeg strikke et forlig sammen, som alle var enige om. Det gør man ikke bare ud af den blå luft«.

Har vi også en folkeskole om 25 år?

»Ja, det har vi. Vi skal have én national folkeskole. De frie skoler er en gave i et generøst samfund, mener jeg, men vi skal have en fælles folkeskole, for den er med til at skabe en fælles identitet.

Man kan så med rette spørge, hvor mange frie skoler der efterhånden skal være i Danmark, før det ikke giver nogen mening med folkeskolen. Men jeg tror, at kommunalpolitikerne er ved at sande, at den måde, de har drevet skolepolitik på mange steder, har nogle meget store minusser. Ved for eksempel at slå dem sammen til mastodont­skoler, der dækker over mange matrikler.

Forældrene vil ikke finde sig i den slags ting - det bliver for stort og for langt væk. Det er jo ikke en pædagogisk tankegang, men en økonomisk tankegang og et ønske om at spare penge. Men jeg tror ikke på, at kommunerne sparer penge på den form for centralisering«.