Anne Thi Lam skriver op til fem jobansøgninger om ugen, alligevel er det endnu ikke lykkes hende at få et fast lærerjob.
Privat foto
Ung lærer knokler – og risikerer alligevel kontanthjælp
Anne Thi Lam er 25 år og blev uddannet lærer i 2010. Hun har haft et barselsvikariat i et halvt år og er i sit tredje løntilskudsjob. Med fuldtidsarbejde, møder i a-kassen og to til fem ugentlige jobansøgninger gør hun, hvad hun kan, for at få ”rigtigt” arbejde. Alligevel risikerer hun at ryge ud af dagpengesystemet til marts.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Da Anne Thi Lam begyndte på læreruddannelsen i Haslev var det, fordi hun ville arbejde med børn, undervisning og kommunikation. Og hun ville smitte andre med sin glæde for musik. På studiet lød budskabet, at skolerne ville stå i kø for at ansætte dem, når uddannelsen var omme. Men i dag - to år efter Anne Thi Lam fik sit bevis på, at hun er lærer - ser virkeligheden anderledes ud. "Jeg har gået til en hel del møder med a-kassen og været på jobsøgningskurser. Her har jeg fået indblik i, hvordan man skriver en ansøgning. Men det har ikke hjulpet mig. Det kan nogle gange virke lidt meningsløst", siger Anne Thi Lam.
Antallet af langtidsledige lærere eksploderer
Ledighed udvider horisonten Anne Thi Lam vidste hurtigt, at hun skulle bruge ledigheden til at udvide sin horisont, prøve sig selv af i sit fag og få erfaring. Hun har nu to gange arbejdet i løntilskudsjob på en folkeskole. Og i seks måneder har hun haft et barselsvikariat på en skole. "Jeg vil gerne prøve nogle ting af inden for det pædagogiske og socialpædagogiske område. Også for at få skrevet noget på mit CV, så en kommende arbejdsgiver kan se, at jeg har prøvet flere ting og ikke bare sidder ned og venter. Jeg vil gerne skabe erfaring og netværk", siger Anne Thi Lam.
Ny lærer: Jeg skulle bare i gang
Lige nu er hun i løntilskudsjob på en institution for udviklingshæmmede. "Det er meget spændende. Det er inden for det pædagogiske felt, men det er uden for folkeskolen. Som ledig må jeg tage de muligheder, der er og prøve ting af. Hvis det ikke er lærerfaget jeg skal ind i lige nu - så er der måske andre fag, som jeg kan prøve af. På den måde, kan jeg udforske, hvor min fremtid måske ligger".
Klar til at flytte efter job Anne Thi Lam siger selv, at hun ikke har råd til at være kræsen lige nu. Hun er på den laveste dagpengesats og selv om hun har haft et halvt års ordinært arbejde, så ryger hun på kontanthjælp til marts, hvis hun ikke skaffer et job inden da.
Den udvalgte
"Det er rigtig, rigtig uheldigt. Det er en deprimerende fremtid", siger Anne Thi Lam. "Jeg håber, jeg ikke skal flytte på grund af økonomien. Jeg overvejer at søge væk fra Sjælland, hvis det bliver nødvendigt. Jeg ved, hvad jeg kan og hvor mine styrker ligger og håber bare, at alle de ansøgninger snart lønner sig". Derfor gør Anne Thi Lam også alt, hvad hun kan få at skaffe et ordinært job. "Jeg søger to job til fem job om ugen. Når jeg har fem minutter, sidder jeg og tjekker Jobnet. Men det er svært, for jeg er træt, når jeg kommer hjem efter en lang arbejdsdag med nye mennesker og nye pædagogiske metoder".
Anne Thi Lam har linjefag i musik, dansk, engelsk og billedkunst.