Et månedligt tv-magasin på tværs af årgange styrker fællesskabet og fagligheden på Blågård Skole i København, hvor Martin Drange står for forløbet.
Foto: Thomas Arnbo
Skole-tv styrker fællesskabet
»Ideen til BLG-TV (Blågård Skole TV) opstod som led i min ansættelse som lærer og profilkoordinator. For at synliggøre profilen for elever, lærere og forældre udviklede jeg konceptet, hvor hver årgang fra 0. til 9. klasse skulle lave et tv-magasin.
Faglig fornøjelse
Der findes regler, krav, elever og kolleger, der har indflydelsepå lærerens undervisning. Nogle gange er indflydelsen positiv.Andre gange irriterende. Men lige meget hvad sker der noget godt engang imellem. Vi spørger lærere, hvornår de sidste gang gik ud adskoleporten med løftet pande og smil på læben.
Martin Drange, 45 år, er lærer på Blågård Skoleog underviser i dansk og fransk og er vejleder på BLG-TV. Han haren baggrund inden for visuel kommunikation fra kunstakademiet iFrankrig og er tidligere tilrettelægger på TV Stop. Hans erfaringermed low- eller nobudgetproduktioner var grundstenen for konceptetBLG-TV.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skolen er delt op i tre forskellige bygninger til indskoling, mellemtrin og udskoling, og vi samles kun få gange om året. Med BLG-TV blev der et større fokus på, hvad vi hver især lavede. Udgangspunktet for BLG-TV var, at den årgang, som skulle lave tv-magasinet, skulle udføre journalistisk opsøgende arbejde på skolen for at finde ud af, hvilke klasser der var i gang med profilrelaterede undervisningsforløb. 'Journalisterne' skulle så tilrettelægge et indslag om det til BLG-TV-udsendelsen. På den måde slog vi mindst tre fluer med et smæk. Det blev tydeligt for alle, at vi var en medie- og kommunikationsprofilskole. Vi styrkede fællesskabet, og den årgang, som lavede udsendelsen, opfyldte mange læringsmål ved at arbejde med tv-mediet.
I år er 9. årgang for eksempel i gang med en produktion om affaldssortering, i forbindelse med at skolerne i Københavns Kommune skal affaldssortere. Eleverne har dannet forskellige redaktioner, hvor en har været i Svinninge og filme ved et bioanlæg, mens en anden har produceret et indslag fra Husum Skole, som er pilotskole for affaldssortering. En tredje redaktion har produceret et indslag om kompostering.
Sidste fredag i hver måned samles alle elever i vores to gymnastiksale og ser det, eleverne har optaget. Og hver måned skal en ny årgang producere BLG-TV. Det giver noget helt særligt, at vi mødes på den måde og får en fællesoplevelse. Ventetiden, inden dørene åbnes, lyset, der slukkes, præsentationen, udsendelsen, der starter, og den efterfølgende applaus. Eleverne er stolte af deres produktion, og andre elever ser frem til, at de får udleveret stafetten og skal lave månedens BLG-TV.
Der ligger et kæmpe potentiale og en nødvendighed i at arbejde med film- og tv-produktion. Kommunikation foregår i stigende grad via lyd, billeder og film. Elever, der er klædt på til at kommunikere med levende billeder, har derfor en fordel, når de skal videreuddanne sig og på sigt træde ind på arbejdsmarkedet.
En anden fordel er, at det sætter andre faglige kompetencer end det skrevne og læste ord i spil og dermed også er med til at ændre de faglige hierarkier i folkeskolen, hvor de bogligt stærke elever som regel oplever sig selv som kompetente aktører i folkeskolen frem for de bogligt svage«.
