På Danmarksgades Skole i Esbjerg sidder der altid nogle lærere i rummet med lærerarbejdspladser.

Om morgenen er der ofte fyldt, men også i pauser og om eftermiddagen kan der være kø til de ni arbejdspladser med computere. Ingen af lærerne kan forestille sig, hvordan det skal kunne lade sig gøre at have fuld lærertilstedeværelse her på den 124 år gamle skole.

»Jeg forbereder mig altid på skolen. Det eneste, jeg tager med hjem, er forberedelse til hjemkundskab. Jeg vil gerne kunne holde fri, når jeg kommer hjem. Men jeg har også bedre forhold end mine kolleger, fordi jeg er it-vejleder og deler et kontor med en anden«, fortæller Anders Balsby, der er arbejdsmiljørepræsentant.

Esbjerg: Bliver det fastere arbejdstid eller helt fast?

Han har scannet alle sine undervisningsmaterialer til fysik/kemi ind på et USB-stik, som han altid har med sig i lommen.

»Jeg blev træt af at løbe fra et lokale på skolen til et andet efter mine bøger, så nu er alt scannet ind. Jeg har ikke plads til mine materialer i det lille skab, vi har«, siger Anders Balsby.

Han forklarer, at det psykisk er godt for ham som ung lærer at kunne skille arbejde og fritid. Ellers tager arbejdet hurtigt overhånd.

»Som ny lærer kan du arbejde hele tiden. Det handler om at være velforberedt, når du står over for klassen, for der sidder altid en elev i 8.-9. klasse, der prøver at køre én ned«.

Esbjerg-lærere: Fleksibiliteten ryger ved fuld tilstedeværelse

Men han kender også til, at lærerarbejdet falder i klumper. Og han har svært ved at se, hvordan det skulle ændre sig. Op til afgangsprøverne er der meget arbejde, og da skolen fik nyt it-lokale for halvandet år siden, arbejdede han 60 timer i den uge.

En lærer kommer hastigt ind i lokalet og åbner en computer. Han forbereder sig halvt på skolen og halvt hjemme. Han ærgrer sig over, at der skal være fuld tilstedeværelse på skolen, fordi han ofte får de bedste ideer sent på dagen og i weekenden.

»Den dårligste forberedelse finder efter min mening sted planlagt torsdag mellem klokken 15 og 17. Den bedste er den, der opstår og udvikler sig spontant«.

En anden fortæller, at hendes team jævnligt mødes på skolen om søndagen, fordi der så er ro.

Skoleleder har tillid til lærerne

Danmarksgades Skole består af mange bygninger fra forskellige epoker. Ud til gaden ligger en bygning fra 60'erne, mens de flotte gamle bygninger først ses, når man er gået igennem porten ind i gården. Skolen har 400 elever.

Nye bygninger ændrede kulturen

Både skoleleder Frank Korsbro og Anders Balsby mener, at omkring to tredjedele af skolens lærere gerne vil forberede sig på skolen. For manges vedkommende bliver det nu mest til noget på skolen og resten derhjemme, fordi der ikke er plads.

»Vi kan godt komme op på 12 arbejdspladser her i lokalet, og så har vi et lille rum mere, hvor der kan være nogle stykker, men der er langt op til en arbejdsplads til alle lærere«, siger Frank Korsbro.

Han fortæller, at hvis man går forbi skolen om aftenen, er her altid lys, fordi nogle lærere forbereder sig.

Arbejdsrummet har faste skriveborde med computere, kontorstole, printer og lamineringsmaskine.

Alle lærere har et lille skab og desuden en hylde eller to i klasselokalet. Alligevel kniber det med plads til materialerne.

De fleste har også indrettet kontor hjemme.

»Jeg interesserer mig for medarbejdernes forberedelse, men om den foregår her, hjemme eller på Mallorca, det blander jeg mig ikke i. Jeg har tillid til, at de forbereder sig og efterbehandler dét, de har brug for. Jeg blander mig kun, hvis en lærer ikke er forberedt, og forældrene klager. Og det er mange år siden, at det er sket«, siger Frank Korsbro.

Skolelederen regner med at skulle prøve at indrette så mange arbejdspladser som muligt på Danmarksgades Skole. Men skolens grund er allerede overbebygget med 300 procent.

»Jeg er af den klare opfattelse, at der kommer en fastere arbejdstid for lærerne«, siger Frank Korsbro.

Men han har svært ved at se, hvordan der skal blive plads til alle lærere på skolen i hele arbejdstiden.

»Vi kan ikke udvide antallet af kvadratmeter, så vi bliver nødt til at bruge alle kroge og hjørner. Vi har nogle få grupperum til elever, men dem bliver vi måske nødt til at inddrage, og vi kan blive nødt til at gøre biblioteket mindre også«, siger Frank Korsbro.