Fra år 2014 skal efterlønsalderen gradvist hæves for i 2034 helt at forsvinde. Personer, der ved udgangen af 2010 var under 45 år, får derfor ikke mulighed for at gå på efterløn. I hvert fald ikke hvis det står til regeringen. Det betyder, at 27.102 medlemmer af Lærernes a-kasse aldrig vil kunne kalde sig efterlønnere, viser tal fra a-kassen.

"Det her forslag vil få vidtgående konsekvenser for de mennesker, der i mange år har sparet op til ordningen og gerne vil have muligheden for at kunne gå på efterløn. Faktisk så ser jeg slet ikke noget positivt i forslaget - overhovedet. Det er en enorm svækkelse", siger Stig Andersen. Han er formand for Lærernes a-kasse og næstformand i Danmarks Lærerforening.

Personer på 57 år eller derover bliver ikke påvirket af forslaget og vil fortsat kunne gå på efterløn som 60-årige. I alt er 5982 medlemmer af Lærernes a-kasse født mellem 1950-1953.

Herudover vil pensionsalderen stige sideløbende med levealderen. I første omgang til 67 år.

I stedet for efterløn

Som alternativ til den nuværende efterlønsordning vil regeringen indføre en ordning, den kalder seniorførtidspension. Ordningen skal gælde alle med mindre end fem år til folkepensionsalderen, uanset om de har betalt til efterlønsordningen eller ej. Gennem seniorførtidspension skal det være muligt at få fleksjob eller førtidspension, og det vil være kommunen, der på baggrund af en socialfaglig vurdering træffer afgørelse i den enkelte sag. For de, der nærmer sig pensionsalderen, skal der lægges vægt på tilgængelige oplysningerne fra egen læge frem for på gentagne arbejdsprøvninger og udviklingsprojekter. Samtidig skal det sikres, at alle ansøgninger bliver besvaret inden for seks måneder, står der i forslaget.

Men den ordning begejstrer ikke Stig Andersen.

"Det vil betyde, at lærerne for fremtiden skal stå med hatten i hånden for at få en ydelse. Det bliver kommunerne, som skal administrere ordningen og vurdere ansøgerne, og det tror jeg, mange vil føle ubehag ved. Desuden vil det jo også være en ordning, som er meget nem at ændre eller afskaffe, for det kan jo bare gøres med en rask gang lovgivning. Den har slet ikke samme base som efterlønnen, hvor der er blevet indbetalt til den over en årrække".

Han understreger, at a-kassen gentagende gange har foretaget undersøgelser, som belyser, at der er et reelt behov for den nuværende efterlønsordning.

"I de underøgelser, vi har lavet, kan vi jo se, at der er behov for ordningen. Derfor synes jeg desværre, det her ligner en ren spareøvelse. Regeringen vil bekæmpe udgiften til efterløn, men de tager slet ikke fat på, hvorfor så mange bruger den", siger Stig Andersen.

Se regeringens forslag til højre for artiklen.