Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det var bare en fødselsdag i rækken, da Lissi Pinholt Hall fyldte 60 år umiddelbart før sommerferien. Mærkedagen har end ikke fået hende til at overveje at trække sig tilbage som lærer.
'Jeg kan lide at være lærer, jeg kan ikke undvære mine kolleger, og jeg befinder mig godt på skolen. Jeg forsøger ikke at skjule min alder. Alle på skolen ved, hvor gammel jeg er. Men jeg har det ikke anderledes nu, end da jeg fyldte 58', siger Lissi Pinholt Hall.
Hun har været lærer på Vestergårdsskolen i Århus siden 1970. Her gik hun også selv i skole, og det samme gjorde hendes mand. Hun føler sig hjemme på skolen. Det er hendes skole.
Hun betegner sig selv som temperamentsfuld, så en gang imellem får eleverne en ordentlig omgang skældud. Men hun har også let til både smil og grin, og det giver hende energi.
'Jeg prøver at være glad og positiv, og det tror jeg også, jeg er. Jeg kan ikke sige andet, end at jeg godt kan lide at være lærer. Jeg kan endda glæde mig til timerne. Dansk er bare mit fag, og jeg kan ikke undvære suset, når jeg gennemgår en tekst med eleverne, og en af dem opdager noget, som jeg ikke selv har set'.
Godt tilpas blandt unge
Lissi Pinholt Hall underviser i dansk, fransk, drama og alternativ idræt, og hun er med til at lave brobygning til teknisk skole. Bortset fra tre rådighedstimer står der udelukkende 10. klasse på hendes skema.
'Jeg føler mig godt tilpas blandt de unge, som jeg har god kontakt til. Nogle af mine kolleger siger, at jeg har et let skema, men jeg kender en del lærere, som ville løbe skrigende væk, hvis de skulle ind i 10. klasse. Nogle af eleverne gider slet ikke være her, og det fører til konflikter. Men jeg tager gerne fat i dem og fortæller dem, hvordan de virker på os andre, når de svarer frækt eller ugideligt. Til gengæld er jeg kommet over den alder, hvor jeg synes, det er sjovt at binde snørebånd'.
Skemaet er indrettet med en lang mandag og onsdag, mens tirsdag og torsdag er korte. Fredag er sat af til at rette opgaver og forberede undervisningen. Og så mangler skemaet fem-seks timer om ugen, fordi hun er fyldt 60 år og derfor er på nedsat tid som følge af overenskomsten.
'Det kan jeg mærke, først og fremmest fordi jeg slipper for at få fyldt skemaet op med fag, som ikke interesserer mig. Men jeg vil ikke undvære lejrskoler og den slags. Jeg synes, strabadserne er skægge', siger Lissi Pinholt Hall, der indledte skoleåret med den traditionelle kanotur med 10. klasse.
Selv om hun godt kan brokke sig, når der bliver stillet nye krav til lærerne, ender det som regel med, at hun føler, at hun er på forkant med udviklingen.
'Projektopgaven arbejdede jeg med, længe inden den blev indført, og jeg tager tit på kurser for at lære nyt. Sidste år var jeg for eksempel på filmkursus, så i år skal jeg lave kortfilm med eleverne'.
Manden henter hende
Det generer ikke Lissi Pinholt Hall, at hun efterhånden er en af de ældste lærere på Vestergårdsskolen.
'De unge er både festlige og herlige. Jeg har lige været på Skanderborg Festival med dem, og der gav de mig et ølkort og et armbånd med mit navn på, hvis nu jeg skulle blive væk'.
For 30 år siden var der ikke tradition for, at nye lærere fik hjælp af ældre kolleger. Men der var en enkelt undtagelse, og hende havde Lissi Pinholt Hall stor glæde af.
'Dengang tænkte jeg, at sådan ville jeg også være, så jeg hjælper gerne de unge lærere. Og de vil gerne have min hjælp. Jeg føler på ingen måde, at de truer mig eller kører mig ud på et sidespor'.
Kun hvis Lissi Pinholt Hall ikke længere kan fange eleverne og grine sammen med dem, vil hun stoppe som lærer. Men hun anser det ikke for særlig sandsynligt. Og hendes mand gør slet ikke.
'Han siger altid, at han nok skal hente mig, når jeg bliver 70', siger hun og smiler varmt med øjnene.
stan